preload loader
  

Her er nogle af de mest typiske spørgsmål som vi har fået fra jer på bloggen eller på mail.

Generelt

Hvorfor hedder det dr.dk/bonanza?

Navnet kommer fra en klassisk amerikansk tv-serie og så betyder det en guldgrube. Det synes vi er en meget passende beskrivelse af DRs arkiv og den guldgraverekspedition der nu er blevet sat i gang med Bonanza-sitet. Den ekspedition - altså digitaliseringen af arkivet - kommer til at vare flere år, så dette er første spadestik.

Rettigheder - hvad ligger der på siden?

Nye og udenlandske programmer er ikke med. Rettighedsaftalen giver os lov til at digitalisere og vise egenproducerede tv-programmer (nogle gange co-produktioner) som er mere end 7 år gamle. For dramaproduktioner gælder det at de skal være sendt for mere end 10 år siden.

Hvem har valgt de programmer der er lagt ud?

Det har I selv. DR har igennem årene modtaget mange ønsker på programmer, de ønskede at gense og dem lagde vi ud til visning. Der findes selvfølgelig mange flere programmer, som løbende vil blive lagt på siden.

Kan jeg ønske en udsendelse?

Alle programmerne på dr.dk/bonanza er fundet på baggrund af seerønsker og vi er meget interesserede i at vide hvad du og andre Bonanza-brugere gerne vil se igen. Du kan sende et ønske via Kontakt.
Vi gør dog opmærksomme på, at udsendelsen skal have interesse for andre end lige dig, før vi tager den i betragtning.

Hvorfor kan jeg ikke finde det program jeg søger?

Hele digitaliseringsprocessen er en langvarig ting, som vil tage flere år. Vi er begyndt i det små, og putter løbende mere materiale ud på siden.

Bliver der lagt mere end enkelte programmer ud?

Ja. Vi digitaliserer så meget som muligt. Med evighedsserier vil vi dog i første omgang præsentere et passende udvalg af programmer. Men bare rolig der kommer meget ud - og endnu mere siden hen.

Kan jeg købe programmerne?

Både ja og nej. Mange af de store serier er udgivet på DVD og en del af dem kan findes på DRs Netbutik http://netbutik.dr.dk. Er det mere specielle udsendelser skal du tage kontakte til vores arkiv, som kan hjælpe http://www.dr.dk/arkivsalg.

Teknisk hjælp

Udsendelsen vil ikke starte op. Jeg har bare et hjul som drejer rundt

Har du forsøgt at opdatere din flash player? Det kan gøres gratis her http://get.adobe.com/flashplayer/.
Du kan også forsøge at ændre kvaliteten på udsendelsen og se om det ikke får den i gang.

Der mangler undertekster på nogle af programmerne.

Det er rigtigt at visse programmer mangler deres tekster, og det er der også en forklaring på. Da man begyndte at arkivere udsendelserne digitalt, valgte man at skille udsendelsen fra teksterne. Når vi arbejder på Bonanza har vi imidlertid kun adgang til udsendelserne – og så uden tekster.
Vi arbejder dog på, at skaffe dem af andre veje...

Udsendelsen vil ikke afspille /den går i stå

Når Bonanza's indhold bliver loadet ind, vil du kunne se en spiral-hjul, som betyder at den er i gang med at hente indholdet. Du kan sammenligne det lidt med sites som Youtube, men da vores filer er i højere kvalitet vil det også tage lidt længere tid. Dette kan forekomme i starten men også mens du ser Bonanza.

Jeg har tidligere set et program, men jeg kan ikke finde det nu.

Hvis der opstår problemer omkring rettighedsaftalerne på nogle af udsendelserne, så kan vi blive bedt om at tage dem af Bonanza igen. Det er bl.a. sket med "Lydighedens dilemma" og dokumentaren ”Dømt for mord” hvor en medvirkende ikke ønskede den lå på nettet. Disse beslutninger respekterer vi og følger.

Jeg savner mit yndlingsprogram i kategorien. Hvor er det?

Måske findes det faktisk i kategorien, men under en anden titel end du regner med. F.eks. er "Fjernsyn for dyr" titlen på det program som nogle kalder "Forlæns og Baglæns" eller "Bamse på planeten". Det kan selvfølgelig være at lige præcis det program du savner ikke er blandt de allerede digitaliseret.

Kan jeg downloade programmerne til f.eks. podcast?

Nej. Den aftale som rettighedshaverne har indgået med DR giver os ikke lov til at tilbyde f.eks. podcast af programmerne. Desværre.

Findes der en fuldstændig liste, med alt som Bonanza indeholder?

Nej – desværre. Du må forsøge at klikke dig frem til det du søger i kategorierne eller bruge søgemaskinen.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > Bonanza > FAQ

© Copyright DR 2017. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.