Opskrift på svinekotelet med kartofler, persillerødder og gulerødder med estragon, hertil kryddersmør med krydderurter
16. februar 2010 kl. 09:53
på
DR1
09. feb. 2010 10.58Til 4 personer
4 svinekoteletter
2 bagekartofler
3 mellemstore persillerødder
3 gulerødder
Frisk estragon (eller tørret, hvis du ikke kan skaffe det frisk)
Kryddersmør
100 g blødt smør
1 fed hvidløg
1 stor håndfuld blandede friske krydderurter efter humør (salvie, estragon, persille, kørvel etc.)
Lidt citronskal
Salt + peber
Du skal også bruge
1 tykbundet gryde med låg
1 sauteuse/pande med låg
Grydeske
Kniv
1 røreskål
Skærebræt
Piskeris
Ildfast fad
Fremgangsmåde
1. Tænd ovnen på 170 grader varmluft (lidt mere, hvis du har en konventionel ovn)
2. Brun svinekoteletterne af i lidt smør og lidt olie, krydr godt med salt og peber.
3. Sæt koteletterne i panden i den varme ovn. De skal være der cirka 20 minutter.
4. Vask og klargør alle grøntsager: Skær kartoflerne i tern på ca. 2 x 2 cm, skær persillerødder og gulerødder på langs 3-4 gange alt efter, hvor store de er.
5. Steg grøntsagerne på en varm pande med olivenolie. Lad dem simre under låg i 10-15 minutter. Smag til med salt og peber undervejs.
6. Bland den bløde smør med citronskal, finthakkede krydderurter og hvidløg, smag til med salt og peber.
7. Umiddelbart inden servering skal estragonen ned til grøntsagerne.