San Marzano-tomater fyldt med friskost og krydderurter
Du skal bruge:
8 tomater
100 g fårefeta
75 g friskost
½ bundt persille – hakket
1 bundt basilikum – hakket
3 mørke abrikoser
1 fed hvidløg – finthakket
Lidt havsalt
Nigellafrø til pynt
Sådan gør du:
San Marzano er en dejlig tomat med masser af smag og ikke helt så vandig som andre tomater. Fin, lille og aflang. Tomater indeholder lycopen, som er en rigtig god antioxidant, der styrker dit immunforsvar og gør dig stærkere. Dette er ikke verdens sundeste ret pga. osten, men som altid kommer jeg en masse andre super sunde ting og sager i, som retter op på det hele. Hvidløg er et lille vidunder i sig selv – kredsløbsstyrkende, fordøjelsesfremmende og bakteriedræbende. Persille og basilikum er begge rige på mineraler og fibre, som fremmer den gode søvn. Halver tomaterne, tag indmaden ud og kom det i en skål. Abrikoserne kan udblødes i vand i ca. 2 timer – men det er valgfrit. Blend abrikoser sammen med feta, friskost,hvidløg, basilikum, persille og salt. Rør det sammen med tomat-indmaden og fyld op i de små fine tomater. Dette er en frisk forret eller en appetizer, der indbyder til ren hygge.
Fra bogen 'Lykkemad' af Louise Bruun