preload loader
Incest

© Colourbox

 

Skrevet af: 

 

Søskendeincest overses

For 20-årige Camilla var nætterne, fra hun var 10 til 12 år, et mareridt. For når lyset blev slukket, misbrugte hendes storebror hende seksuelt.

- Jeg skammede mig over det. Jeg følte, at det var mig, der var ulækker, at det var mig, der gjorde noget forkert. Min far har et hidsigt temperament, så jeg var også bange for, hvad hav ville gøre ved min bror, hvis jeg fortalte det til nogen, fortæller Camilla til Tværs på P3.

Lige nu svømmer medierne over med sager, hvor forældre har misbrugt børn seksuelt. Men seksuelle krænkelser mod børn handler ikke kun om pædofile eller slægtninge, der misbruger børn, der er også tale om sexovergreb begået af søskende.

Janus Centret, der behandler unge seksuelle krænkere, har på opfordring af Tværs og Aftenshowet på DR opgjort tal, der viser, at seksuelle overgreb begået af søskende er et overset problem.

- Søskendeincest er et kendt problem, vi ser i cirka en fjerdedel af vores sager, siger Mimi Strange, der er psykolog og leder af Janus Centret.

Siden 2003 har 73 patienter i alderen 8-17 år forgrebet sig på deres søskende, og i alt har centret registreret 86 ofre. Flere udenlandske undersøgelser, blandt andet et forskningsprojekt fra New York University fra 1995 anslår desuden, at søskendeincest er den mest udbredte form for incest.

Flere og længerevarende overgreb
I de fleste tilfælde er overgrebene i søskendeincestsager også langt mere alvorligt, end anden incest, forklarer Mimi Strange.

- Når vi gør vores tal op, er søskendeincestsagerne dem, der er mest langvarige og hvor ofrene bliver udsat for flere overgreb end andre ofre gør, siger hun.

I aften har Aftenshowet besøg af Camilla, der i flere år blev misbrugt af sin storebror.

- Jeg kan ikke huske den første gang, og det skete så mange gange, at det nærmest blev normalt for mig, fortæller hun.

Familien bliver splittet
En anden særlig problematik omkring søskendeincest er, at det splitter hele familien. Mimi Strange møder familierne, når de kommer i behandling på Janus Centret.

- Nogle forældre beskriver det, som at de bliver spaltet i to. På den ene side skal de tage sig af krænkeren og på den anden side offeret, det er meget vanskeligt for dem at håndtere, hvor sympatien skal ligge, forklarer hun.

Det kan også være svært for ofret at fortælle om overgrebene, fordi de føler skyld og er bange for, at det skaber flere problemer for familien.

Camilla’ ønsker at være anonym. Camilla er derfor ikke hendes rigtige navn. Hendes navn er redaktionen bekendt.  Hør hele Camillas historie i Aftenshowet klokken 19 på DR1.

 

Send eller anbefal link

 
Kontakt 200x30

Kontakt os

Har du en kommentar, et forslag, ris eller ros til os så skriv til Aftenshowets redaktion

 
Facebook 200x30
topbar 830x30 værter

Aftenshowets værter

Lær Aftenshowets værter bedre at kende.

 
xfactor-200x30

Ulige numre: - Morten Benjamin har substans

22. feb. 2012 12:59

- Vi er så stolte over, at vores nummer blev valgt ud, fortæller bandet Ulige Numre. Deres hit 'København' blev spillet i fredagens show.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet > Artikler > 2012 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.