preload loader
Mern byskilt

To plejeforældre fra Mern i Sydsjælland står i øjeblikket anklaget for at have udsat deres ni plejebørn for bl.a. vold, trusler, vanrøgt og indespærring i huset

Foto: Morten Seligmann © DR

 

Skrevet af: 

 

Mern-barn: Jeg blev sendt ud i frost uden tøj

To plejeforældre fra Mern i Sydsjælland står i øjeblikket anklaget for at have udsat deres ni plejebørn for bl.a. vold, trusler, vanrøgt og indespærring i huset. Begge forældre benægter anklagerne. I aften får Aftenshowet besøg af Martin Dannefeldt Larsen, der igennem syv år, fra han var 11 til han var 18, boede hos familien i Mern.

Vold og trusler
- Jeg boede der i syv år fra 2001-2008. Jeg var elleve år, da jeg kom dertil. Jeg fik et kæmpe chok og græd tit mig selv i søvn. Med årene holdt det op, så lærte man ikke at græde mere. Hvis man tudede fik man bank, fortæller Martin Dannefeldt Larsen til Aftenshowet

Martin Dannefeldt Larsen fortæller, at han oplevede vold og trusler. Han husker især en konkret episode:

- En jul sagde jeg, at det kunne være fedt at opleve naturen og komme på overlevelsestur. Jeg skulle tage tøjet af og blev sendt ud i frost og snestorm i underbukser, og døren blev låst. De andre stod og grinede indenfor, mens hundene løb efter mig og snappede efter mig udenfor i kulden.

”En lykkelig familie”
Martin Dannefeldt Larsen fortæller, at plejeforældrene udadtil måske lignede en lykkelig familie, men at plejebørnene var truet til tavshed:

- De har løjet for mig, de andre plejebørn og alle andre. De fik det til at ligne en lykkelig familie, men vi var arbejdsslaver. En pengemaskine. Vi var bange for at sige noget til nogen, også til hinanden.  Et af børnene prøvede at melde det til politiet, mens jeg boede der, men der skete ikke noget fra deres side. Til gengæld fik drengen smadret bøjle og briller, fortæller Martin Dannefeldt Larsen

Senere fik et andet plejebarn dog overbevist politiet om, at noget var galt, og sagen blev oprullet. Martin Dannefeldt Larsen fortæller:

- Jeg blev rigtig glad for at høre det. Politiet ringede og spurgte, om jeg havde noget at fortælle om min tid der, og ja, det havde jeg!

Påvirket
I dag er Martin Dannefeldt Laursen flytte fra sine tidligere plejeforældre. Det valgte han at gøre, da han fyldte 18 år. Siden da har han forsøgt at komme videre i sit liv, men han fortæller, at oplevelserne i Mern stadig påvirker ham:

- Jeg har levet med at lukke det inde. Jeg har prøvet at glemme det hele. Jeg har haft det svært med det hele, siden det kom op igen.

Du kan møde Martin Dannefeldt Laursen i Aftenshowet i aften kl. 19.05.

 

Send eller anbefal link

 
Kontakt 200x30

Kontakt os

Har du en kommentar, et forslag, ris eller ros til os så skriv til Aftenshowets redaktion

 
Facebook 200x30
topbar 830x30 værter

Aftenshowets værter

Lær Aftenshowets værter bedre at kende.

 
xfactor-200x30

Ulige numre: - Morten Benjamin har substans

22. feb. 2012 12:59

- Vi er så stolte over, at vores nummer blev valgt ud, fortæller bandet Ulige Numre. Deres hit 'København' blev spillet i fredagens show.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet > Artikler > 2012 > 01

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.