Støt Danmarks Indsamling – og vind
Fredag d. 8. februar afholder Danmarks Radio det store indsamlingsshow ”Danmarks Indsamling”, hvor kendte kunstnere og DR-værter samler penge til fordel for velgørende projekter i Afrika.
Unikke præmier
Du kan også være med til at støtte fra mandag d. 4. februar, når Aftenshowet samler ind til Danmarks Indsamling. Hver dag trækker vi lod om en unik præmie, som absolut –ikke- kan fås andre steder.
Præmierne i denne uge er bl.a.:
*Et stk. stor sofa brugt i bl.a. Det Nye Talkshow med Anders Lund Madsen, hvor danske sangere, musikere, skuespillere og politikere (bl.a. tidligere og nuværende statsministre), Pippi og Darth Vader har siddet.
*En privat koncert med Shaka Loveless
*Eksklusiv store koncertfotos af rockgruppen D-A-D, som selv kommer i studiet og fortæller, hvorfor de støtter op om Danmarks Indsamling.
Sådan gør du
For at være med i lodtrækningen kan du fra mandag d. 4. februar til torsdag d. 7. februar sende en sms med beskeden SVAR A eller SVAR B til 1212. Den koster kr. 50,- + alm. sms-takst. Vi fortæller specifikt, når du har mulighed for at være med i lodtrækningen.
Alle indsendte sms'er deltager i lodtrækningen.
Fakta om Danmarks Indsamling
Danmarks Indsamling 2013 er en fælles indsamling til fordel for Afrika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag. Organisationerne arbejder for at hjælpe Afrika ud af fattigdom og fremme FN’s 2015-mål. Indsamlingen løber i hele januar måned og kulminerer med et tv-show den 8. februar 2013.
Udbyder
SMS-tjenesten udbydes af Danmarks Indsamling 2013, c/o UNICEF Danmark, Pakhus 48 Sundkaj 9, 1. 2100 København Ø, tlf. 35259200.