preload loader
 

Skrevet af: 

 

Tykke nyfødte kan give tykke voksne

Tykke runde kinder og lår er normalt forbundet med en god start på livet. Men sådan hænger det ikke altid sammen. Overvægtige nyfødte babyer har nemlig en større risiko for overvægt senere i livet.

Det viser en ny dansk undersøgelse lavet af børneafdelingen på Holbæk sygehus.

- Vi ved ikke med sikkerhed, hvorfor overvægtige babyer har større risiko for at blive overvægtige senere, men vi tror, at det hænger sammen med, at bliver man god til at lagre fedt, så hænger det ved senere i livet, siger Jens-Christian Holm, overlæge på børneafdelingen på Holbæk Sygehus.

Normalvægten for et nyfødt dansk barn er gennemsnitligt 3500 gram, og vejer et barn derfor over 4500 gram, betegnes det som overvægtig.

 - 10 procent af danske nyfødte har en høj vægt, og det gennemsnitlige vægttal øges hvert år med 5 gram, siger Jens-Christian Holm og fortsætter:

- Vi tror, at årsagen til det er, at børn i dag har en mere optimal ernæring, og at deres mødre også kan være overvægtige.

Farlige konsekvenser
Konsekvenserne af overvægtige børn og unge ser Jens-Christian Holm hver dag på Holbæk Sygehus.

- Af de overvægtige børn, som starter i behandling hos os, har 44 procent fedtlever, 50 procent begyndende eller reelt forhøjet blodtryk og 15 procent har forstadier til type 2 diabetes. Børnene har det dårligt, og samtidig koster det samfundet mange penge, forklarer han.

Jens-Christian Holm anbefaler dog ikke, at man som gravid begynder at tabe sig for at undgå at få en overvægtigt nyfødt.

    - En nyfødt baby er undervægtig, hvis den vejer under 2500 gram, og det er heller ikke godt. Der viser tidligere undersøgelser nemlig, at det også kan være årsag til overvægt senere i livet, siger Jens-Christian Holm.

Behandlingsklinikker
På spørgsmålet om, hvad vi skal gøre ved problemet med overvægtige børn, er Jens-Christian Holm ikke i tvivl.

- Vi er gået i gang med at iværksætte behandlingsklinikker over hele landet. Vi skal tage os af det her. Børn over tre år skal i behandling for overvægt. Det skal de nyfødte selvfølgelig ikke, men vi skal holde øje med dem og deres vægt, slutter Jens-Christian Holm.

Hør mere om problemstillingen i klippet øverst.

 

Send eller anbefal link

 

Kontakt:

Kontakt os

Har du en kommentar, et forslag, ris eller ros til os så skriv til Aftenshowets redaktion

 

Facebook:


Værter:

Mød Aftenshowets værter

Mød de fem værter, der mandag til torsdag åbner din aften op på DR1

 
 
SeDRlive
 
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet > Artikler > 2013 > 01

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.