Puk og Lothar samlede næsten 270.000 kroner ind
Det var pigerne mod drengene, da Puk Elgård og hendes kæreste Lothar Friis konkurrerede imod hinanden for at samle flest penge ind til Danmarks Indsamling her til aften i Aftenshowet. Kampen gik på både indsamlingsbokse, indsamling på internettet og donationer med sms i Aftenshowet, og da støvet havde lagt sig stod Puk tilbage som vinderen.
Det var seernes sms'er der afgjorde kampen, for før aftenens udsendelse lå Lothar Friis i front med en indsamling på hele 35.000 mod Puks 27.989.
Aftenshowets seere donerede dog fligttigt i liveudsendelsen og det betød, at Puk vandt med 178989 indsamlede kroner mod Lothars indsamling på 90350 kroner.
Præmie
Blandt alle de sms’er, der blev doneret til Puks og Lothars indsamling, trak vi lod om en helt unik præmie – signerede koncertfotos med Danmarks største rockband D-A-D. Bandet kunne desuden i studiet afsløre, at vinderen også fik en fotobog og en middag med D-A-D i Tivoli.
Vinderen af den præmie blev Margit fra Roskilde.
Vinderen vil blive kontaktet direkte tirsdag.
Vær med i morgen
Tirsdag aften kan du i Aftenshowet møde Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen, der dyster imod Liberal Alliances Joachim B. Olsen om at samle flest penge ind til fordel for Afrika i en rød/blå konfrontation. Tirsdag kan du også vinde en anden unik præmie, hvis du donerer penge til Aftenshowets sms-indsamling. Præmien er en enestående sofa fra Anders Lund Madsens Det Nye Talkshow. Sofaen har været indtaget af et utal af kendte danskere, bl.a. både en nuværende og en tidligere statsminister.