preload loader
Susåen ved Næstved

Er du bekymret for sundheden, immunforsvaret eller måske potensen i efteråret, så er her fem gode opskrifter, der gør dit liv bedre

Foto: Claus Würtzen © DR

 

Kilde: "Safter" af Umahro Cadogan & Søren Ejlersen

 

Fem sunde til efteråret

Til at hjælpe immunforsvaret i efteråret:

Peberrod, fennikel, citron-shot
Du skal bruge:
40 g peberrod
1 fennikel
1/3 citron

Sådan gør du:
Kør først peberrod, citron og til sidste fennikel igennem din saftpresser. Hvis saften skal være en kende eksotisk, kan du tilsætte en smule fennikelfrø.

Grønkålsgreenie
Du skal bruge
100 g. grønkålsblade, frisk eller frosne
Saft og kød af 1 appelsin
2 dl mandler
½ l vand
½ rød chili
Dadler til at søde med efter smag
En smule hvidløg

Sådan gør du:
Blend mandler og vand til mandelmælk. Kom herefter udstenede dadler i blenderen og blend dem fint. Hak chili fint. Kom chili og resten af ingredienserne i blenderen og blend til drikken er ensartet. Vil du gøre den mere sød, kan der tilsættes flere dadler.

Ærte-mynte greenie
Du skal bruge:
150 g friske eller frosne ærter, mange touts kan også bruge
10-12 blade mynte
1 syrligt grønt æble
¼ l vand eller grønsagsjuice
Evt. 2 dl yoghurt naturel

Sådan gør du:
Bank mynten med bagsiden af en kniv, så bladene frigiver deres æteriske olier. Fjern æblets kernehus, og skær æblet i passende størrelser. Kør det hele i en blender, til drikken er flydende og ensartet.

Pulpbrød
Du skal bruge:
250 g grøntsagspulp
75 g mandelmel
2 æg
1 spsk olie
1 tsk salt
½ dl fint malet hørfrø
½-1 dl vand

Sådan gør du:
Tænd ovne på 175 grader. Vend alle ingredienserne sammen og spred massen ud på en bradepande dækket med bagepapir. Bag i 20-25 minutter.
Stop madspild, og brug pulpen. Pulpen er de rester af frugt og grønt, som sidder tilbage i maskinen efter at saften er presset ud. Brødet smager skønt og er en herlig udnyttelse af noget, der ellers bare ville ryge på komposten.

Revenge of the Roots
Du skal bruge:
450 g rødbede med skræl
125 g jordskok
150 g gulerod
100 g persillerod
1 æble
1 citron med skræl
15-20 g ingefær

Vask og skyl rødbede, jordskok, gulerod og persillerod grundigt. Du kan skrælle dem, hvis du synes, men det er ikke nødvendigt, hvis du renser dem godt. Skær alle ingredienser i passende stykker. Saftpres først ingefær og citron, og fortsæt derefter med resten af ingredienserne.
Virker saften for vild, kan du tilsætte et ekstra æble.

Godt for potensen i efteråret.

Kilde: "Safter" af Søren Ejlersen og Umahro Cadogan

 

Send eller anbefal link

 

Facebook:


Værter:

Mød Aftenshowets værter

Mød de fem værter, der mandag til torsdag åbner din aften op på DR1

 

Kontakt:

Kontakt os

Har du en kommentar, et forslag, ris eller ros til os så skriv til Aftenshowets redaktion

 

X Factor:

Line fra sidste år: Vil til koncert med Jonas og Amanda

12. feb. 2013 16:00

Pladeaktuelle Line, der blev nr. 2 i X Factor 2012, er imponeret over niveauet i årets udgave af konkurrencen.

 
SeDRlive
 
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet > Mad > 10

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.