preload loader
julemakron

Konditorlandsholdet præsenterer en avanceret, men usædvanlig fræk juleoverraskelse med makroner, æblekompot og chokoladeganache

 

Kilde: 

 

Franske julemakroner

Nok til ca. 40 stk. julemakroner

Franske makronskaller

Du skal bruge:
65 gram hasselnødder
125 gram mandler
165 gram flormelis
100 gram æggehvider
100 gram melis

Fremgangsmåde:
1) Hasselnødder, mandler og flormelis blendes til fint mel med blender.
2) Sigt melet over på et stykke bagepapir.
3) Æggehviderne piskes til let skum.
4) Melis tilsættes æggehviderne og piskes til en sej, fast marengs.
5) Vend nøddemelet i marengsen, forsigtigt, så massen er ensartet.
(Hvis massen vendes for lidt, vil makronen ikke flyde ordentligt ud, og hvis det vendes for meget, vil makronen ikke bage op og få sin karakteristiske "souffle" kant).
6) Kom makronmassen i en sprøjtepose med rund tyl, og sprøjt klatter ud på størrelse med en femkrone på en silikone bagemåtte eller et stykke bagepapir.
7) Lad makron klatterne tørre i ca. 15 min, inden de kommes i ovnen.
8) Bag makronerne ved 140 grader i en varmluftsovn i ca. 14 minutter.
9) Lad makronerne køle af.

Julekrydderi

Du skal bruge:

15 gram stødt kanel
2 gram stødt ingefær
3,5 gram stødt nelliker
4 gram allehånde

Sådan gør du:
1) Alle krydderierne blandes sammen.

Julekrydret chokoladeganache

Du skal bruge:
75 gram hvid chokolade
75 gram mælkechokolade
1 stor spiseske blomsterhonning
1/2 tsk. julekrydderi (andet krydderi kan også bruges i stedet, f.eks. ren kanel, honningkage krydderi, lakridspulver)
75 gram piskefløde

Sådan gør du:
1) Varm piskefløden sammen med julekrydderiet i en lille gryde.
2) Når fløden er godt varm, hældes chokoladen og honningen over i fløden.
3) Rør godt rundt med en dejskraber, imens blandingen er over svag varme (vær opmærksom på at ganachen ikke får for meget varme og dermed brænder på)
4) Chokolade ganachen røres klumpfri.
5) Sæt ganachen på køl i ca. 30 - 40 minutter.

Syrlig æblekompot

Du skal bruge:
100 gram skrællet æbletern
25 gram citronsaft
16 gram honning
50 gram melis
1 gram pectin

Sådan gør du:
1) Kom de skårede æbletern og citronsaft samt honning i en lille gryde.
2)  Æblerne skal simre varme ved svag varme i ca. 15 min med låg på. (æblerne skal blot gøres møre) 
3) Bland melis og pectin sammen i en skål.
4) Tilsæt sukkeret i gryden under omrøring.
5) Skru lidt op for varmen, så kompotten kommer i kog.
6) Kog kompotten igennem i ca. 10 minutter under konstant omrøring.
7) Hæld kompotten i en bøtte med låg, og lad stå på køl i ca. 20 minutter.

Sådan samler du dine julemakronerne
1) Makronerne ligges så de passer sammen to og to i størrelsen.
2) Tag chokolade ganachen op i en sprøjtepose med en rund tyl.
3) Sprøjt en ring rundt på hver anden julemakron.
4) Fyld hullet med æblekompot.
5) Sæt en fyldt og en ikke fyldt makron sammen.

Franske julemakroner opbevares bedst på frost i tætlukket emballage. Makroner er bedst efter mindst to dage på frost. Tag det ønskede antal makroner ud af fryseren, og tø dem op i køleskabet. Efter optøning kan makronerne holde sig i ca. 3 dage på køl.

Velbekomme, og glædelig jul.

 

Send eller anbefal link

 

Facebook:


Værter:

Mød Aftenshowets værter

Mød de fem værter, der mandag til torsdag åbner din aften op på DR1

 

Kontakt:

Kontakt os

Har du en kommentar, et forslag, ris eller ros til os så skriv til Aftenshowets redaktion

 

X Factor:

VIDEO: Blachman beroliger - Jeg stjæler ikke Chresten

12. feb. 2013 10:00

Blachman er vild med det vestjyske naturtalent, men har rigeligt at se til med sine egen finalister.

 
SeDRlive
 
SeTVoversigt
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet > Mad > 12

© Copyright DR 2013. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.