Aftenshowet onsdag d. 9. november
Halvdelen af Danmarks chefer kan finde på at afvise ansøgere på grund af deres overvægt. Det viser en ny undersøgelse. Mød to kvinder, der har oplevet det på egen krop. Og hør, hvad ledernes egen organisation har at sige til undersøgelsen.
Kan man måle ondskab? Ja! - og oven i købet meget præcist. Hør hvordan – og få at vide, hvad det er, der gør nogle mennesker særligt farlige.
Vestas-aktien er folkeeje. 158.000 danskere har aktier i vindmøllevirksomheden, der i dag fremlagde et katastrofalt regnskab. Hvad betyder regnskabet for Danmarks folkeaktie? Få svaret i Aftenshowet.
8,5 milliarder kroner – det er det beløb danskerne smider mad ud for om året. Absurd og unødvendigt, siger Foreningen Stop Spild af Mad, der prøver at stoppe danskernes overforbrug. I går lancerede de ideen for 40 millioner englændere. Se med når skuespiller og gourmet Timm Vladimir tryller med værternes madrester.
Og så er nogle af Danmarks største hitmagere på scenen for første gang i 26 år i skjul. Skræmt af deres egen succes dengang. Se med, når Rugsted og Kreutzfeld spiller sig tilbage på de danske scener i Aftenshowet i aften.
Aftenens værter er Rie Helmer Nielsen og Mark Stokholm.