Aftenshowet mandag d. 11. februar
Marianne blev angiveligt udsat for seksuelle overgreb af sine forældre. Men først sent i livet blev hun klar til at melde dem for incest. Og da var det for sent, fordi sagen var forældet. Nu vil hun have ændret loven. Mød hende i Aftenshowet.
Absolut gehør
Kristian Marius Andersen er autist og har det, man kalder absolut gehør. Det betyder, at han kan spille en sang, han ikke kender efter kun at have hørt den en enkelt gang.
Få en smagsprøve på Kristians unikke talent, og se hvorfor folk med autisme ofte har særlige evner.
En hær af søstjerner
En hær af søstjerner er i gang med at indtage Limfjorden i Nordjylland. Det bekymrer fiskere og biologer, der frygter for blåmuslingens udryddelse. Derfor vil de nu hente hele 2.000 ton søstjerner op af fjorden. Vi tog med en tur på havet.
Og meget mere
Se også, hvordan det går med sidste års X Factor-vinder Ida, og kom med i et ægte gammeldags loppecirkus.
Aftenens værter er Sisse Fisker og Maria Yde.