Sådan er Louise Wolff
Louise Wolff har været med fra Aftenshowets start 1. januar 2007. At hun er en kvinde med mange talenter, der både kan være seriøs og sjov, er der ikke nogen tvivl om. Det er talenter, hun har brugt både i Aftenshowet og på tværs af DR i alt fra Sporløs til Melodi Grand Prix. Det er også en af grundene til, at hun tidligere i år blev valgt som Årets Kvindelige tv-vært af Billed-Bladets læsere.
Da vi spørger hende, hvad hun føler har været den mest mindeværdige historie i Aftenshowet i år, fremhæver hun især en Aftenshowet-historie, der skabte stor debat i de danske medier:
- Jeg blev oprigtig forarget og indigneret på alle mulige menneskers vegne, da vi havde besøg af en kvinde, hvis gamle mor ikke måtte blive begravet, fordi hun havde levet sammen med en kvinde. Jeg blev så skuffet over, at der var folk, der kaldte sig præster, der havde så lidt næstekærlighed i sig til, at de ikke kunne rumme at begrave en 80-årig kvinde, bare fordi hun havde levet i et parforhold med en kvinde i 30 år. Der blev jeg faktisk skidesur, siger hun meget oprigtigt.
Ro og rejser
Når Louise ikke er arbejde, bruger hun sin sparsomme fritid i selskab med venner, bøger og biograffilm, og selvom Louise er klar over, at hun har været i en privilegeret situation, fordi hun som vært på DR1-programmet ’Sporløs’ har fået lov til at se store dele af verden, nyder hun dog også at rejse, når hun ikke er på skærmen. Hun fremhæver selv New York som sit yndlingsrejsemål.
- Hvis du selv er i New York, så skal du besøge parken Highline, der ligger på vestsiden af Manhattan. Det er en lang, smal park, som løber på nedlagte togskinner i tredje sals højde. Det er simpelthen den fedeste park, jeg har oplevet i en storby. Den ligger hævet over byen, så man er fri af alt det stress og jag nede i byen – et langt åndehul oppe i tredje sals højde. Jeg skal altid derud, siger hun med et smil.
Sort bælte i take-away
Men selvom man er valgt som årets kvindelige vært og har rejst kloden rundt, så behøver man jo ikke være perfekt. I hvert fald er Louise godt klar over, hvor hendes svage side ligger.
- Jeg kan ikke lave mad, jeg kan lave fire retter og jeg bliver aldrig god til det. Jeg skal bare stå med et glas vin i hånden, mens der er en anden, der siger, at jeg skal snitte og hakke. Jeg er god som køkkenslave, men jeg er ikke god til at styre et køkken, griner hun.
Da vi fortæller hende, at Sisse har fremhævet, at én af Louises gode sider er, at hun er en exceptionel vært, griner hun højt:
- Men det er fordi, at jeg er helt vildt god til at bestille take-away! Jeg kender alle de gode restauranter, og jeg ved præcis, hvad man skal have på kortet, men det er jo mest fordi, at jeg ikke er så god til at lave mad, afslutter hun med et skævt grin.