preload loader
Sitetop AS
gulerodssuppe

Vintertid er suppetid. Her er madskribent og kogebogsforfatter Lone Kjærs yndlingssuppe.

 

Skrevet af: Lone Kjær

 

Yndlingssuppen

Vintertid er suppetid. Her er madskribent og kogebogsforfatter Lone Kjærs yndlingssuppe. Send os din egen opskrift. Send den til aftenshowet@dr.dk og skriv 'suppe' i emne-linjen. De bedste bliver offentliggjort her på Aftenshowets hjemmeside.

Hot gulerodssuppe
Lone Kjærs yndlingssuppe, som kan varieres med forskellige toppings. Nedenfor finder du en mere børnevenlig variant af suppen.

4 personer

Hvad skal jeg bruge?
1 løg
2 chilier
500 g gulerødder
400 g kartofler
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
2 tsk stødt karry
2 tsk stødt spidskommen
1 fed hvidløg
1 liter bouillon, fx økologisk urtebouillon
2 dl kokosmælk light
salt og friskkværnet peber

Tilbehør
1 potte thaibasilikum el. frisk koriander
1 dl græsk yoghurt 10%
lidt knust rosenpeber
groft brød

Pil og hak løget. Flæk chilierne, skrab kernerne ud og hak chilierne fint.
Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern.
Varm olien i en gryde og brun karryen af. Tilsæt spidskommen og svits løg, chili, presset hvidløg, gulerødder og kartofler et par minutter.
Hæld bouillon over grønsagerne og lad dem simre under låg i ca. 20 minutter, til de er møre og godt udkogte.
Blend suppen, tilsæt kokosmælk og varm op. Smag suppen til med salt og peber.
Server suppen med thaibasilikum, en klat græsk yoghurt, lidt knust rosenpeber og brød.

Gulerodssuppe: Den børnevenlige
Variation over ”hot gulerodssuppe”, som du sagtens kan lave samtidig med, hvis familien både har medlemmer, der foretrækker stærk og mildere mad.

4 personer
Hvad skal jeg bruge?
1 løg
500 g gulerødder
400 g kartofler
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 tsk stødt karry
1 fed hvidløg
1 liter bouillon, fx økologisk urtebouillon
200 g light flødeost
salt og friskkværnet peber

Pil og hak løget. Skræl gulerødderne og skær dem i tynde skiver. Skræl kartoflerne og skær dem i små tern.
Varm olien i en gryde og brun karryen af. Tilsæt løg, presset hvidløg, gulerødder og kartofler og svits et par minutter.
Hæld bouillon over grønsagerne og lad dem simre under låg i ca. 20 minutter, til de er møre og godt udkogte.
Tilsæt flødeost og blend suppen. Smag til med salt og peber og server suppen med brød og en topping som børnene godt kan lide.

Dukkah - Krydret nødde-crunch til supperne.

Hvad skal jeg bruge?
50 g hasselnøddekerner
1 spsk hel koriander
2 tsk hel spidskommen
2 tsk hel fennikelfrø
½ tsk sorte peberkorn
2 spsk sesamfrø

Hak hasselnødderne groft.
Stød krydderierne i en morter og bland med hasselnødder og sesamfrø. Rist blandingen på en tør pande ved jævn varme, til det begynder at dufte og nødderne er gyldne. 

Opskrifterne er fra "Sund på den fede måde" af Lone Kjær

 

Send eller anbefal link

 

Facebook

Aftenshowet på Facebook

Klik dig ind på Aftenshowets fanklub på Facebook.

 

X-Factor

Thomas: Fra troubadour til rockstjerne

Det begyndte 1. januar i tv og endte med sejren i Parken i lørdags. Men rejsen er vist kun lige begyndt for Thomas.

 

Aftenshowets værter

Aftenshowets værter

Lær Aftenshowets værter bedre at kende.

 
 

Din idé

Kontakt

Har du en god idé til et emne Aftenshowet skal tage op eller har du bare en god histore? Så skriv til Aftenshowet. Klik her for at se hvordan.

 

Mads og Monopolet

Mads og Monopolet

Hør Mads og Monopolet hver lørdag fra 9 til 12, med Mads Steffensen.

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Aftenshowet_old > Opskrifter

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.