preload loader
borgen afsnit 3 galleri
 

Om Borgen

BORGEN er en dramaserie om det politiske spil om magten i dagens Danmark – og om de personlige omkostninger og konsekvenser, spillet har for de involverede parter – både på og omkring den politiske scene.

En borg holder nogen ude og andre inde, ligesom den beskytter. En borg er et magtsymbol i sig selv. BORGEN er også fortællingen om et hus, der udover at rumme det politiske magtapparat, er et lille univers i sig selv med egne love og uskrevne regler.

Vi følger Danmarks første kvindelige statsminister Birgitte Nyborg (Sidse Babett Knudsen), hendes kyniske spindoktor Kasper Juul (Pilou Asbæk) og den ambitiøse og idealistiske tv-journalist Katrine Fønsmark (Birgitte Hjort Sørensen). Deres skæbner flettes på forskellig vis sammen, og de udfordres hver især både professionelt og privat.

Birgitte Nyborg har siddet som statsminister i Danmark i 2 år. De private omkostninger har været store, og hun skal forsøge at opbygge en hverdag som fraskilt mor og minister. Politisk har hun tilkæmpet sig respekt fra både modstandere og alliancepartnere i tinget, men det bliver stadig mere vanskeligt at fastholde samarbejdet i regeringen. Danmarks deltagelse i internationale krige og centrale politiske spørgsmål om velfærdssamfundet splitter tinget og tvinger hende til at indgå stadig mere skrøbelige forlig. Presset vokser til sidst til et niveau, hvor hun kommer i tvivl om, hvorvidt det kan lade sig gøre at bevare magten og samtidig bevare sig selv.

I 2. sæson møder vi Katrine Fønsmark som stjernejournalist på Ekspres, hvor hendes syn på etik, moral og journalistik udfordres i mødet med chefredaktør Michael Laugesen (Peter Mygind). Katrine finder et fagligt og personligt holdepunkt i sin gamle TV1-kollega Hanne Holm (Benedikte Hansen).

Kasper Juul fortsætter sit professionelle virke som spindoktor for Birgitte Nyborg i Statsministeriet, og privat forsøger han at finde ro og lægge bånd på sine indre dæmoner i forholdet til sin nye kæreste Lotte (Rikke Lylloff).

Borgen har et stort persongalleri og kommer vidt omkring med forgreninger i politiske, journalistiske og private kredse.

Blandt de medvirkende er: Mikael Birkkjær, Lars Knutzon, Søren Malling, Peter Mygind, Flemming Sørensen, Lars Brygmann, Ole Thestrup, Bjarne Henriksen, Søren Spanning, Iben Dorner, Jannie Faurschou, Petrine Agger, Dar Salim, Benedikte Hansen, Thomas Levin, Morten Kirkskov, Lisbeth Wulff, Anders Juul, Signe Egholm Olsen, Freja Riemann, Emil Poulsen Dam, Rikke Lylloff, Jens Jacob Tychsen, Hanne Hedelund, Olaf Heine Johannessen, Mille Dinesen, Sebastian Jessen, Henrik Birch, Henrik Prip, Hans Henrik Clemensen, Mette Munk Plum, Stina Ekblad.

Adam Price er hovedforfatter med Tobias Lindholm og Jeppe Gjervig Gram som medforfattere. Afsnittene i anden sæson er instruerede af Jannik Johansen, Jesper W. Nielsen, Louise Friedberg og Mikkel Nørgaard og fotograferet af Rasmus Heise, Lars Vestergaard og Magnus Jønck. Søren Gam er production designer, Knirke Madelung scenograf, Halfdan E komponist og Camilla Hammerich er producent



Borgen sendes på DR1 og DR HD kl. 20.00 fra søndag den 25/9-2011

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Send eller anbefal link

 

Borgen er tilbage på skærmen i 2013 med en tredie sæson.

 

SATIRE PÅ EKSPRES

På Ekspres' hjemmeside, kunne man under hele anden sæson af Borgen, se netavisens satiretegner spidde Nyborg-regeringen med sin pen, med en ny skarp tegning hver uge.

 
 

Borgen i virkeligheden

"Borgen i virkeligheden" er et undervisningssite til de ældste elever i folkeskolen og elever i gymnasiet. Materialet kan bruges i undervisningen sammen med tv-serien.

 

Lyt til radiodrama

Peter Gruppen

Radiodrama er på banen igen med en ny historisk dramaserie i 7 afsnit om Peter Gruppen. Peter Gruppen var en nazistisk terrororganisation under 2. verdenskrig, der slog civile ihjel for at presse modstandsbevægelsen. Neel Rønholt spiller Anni, som vil hævne, at hendes bror er blevet myrdet.

 

 

 

 

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Borgen

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.