preload loader
Klaus har været ansat i Rødovre Kommune i 23 år. I 1995 dumpede han til traktor-prøven. Er det lykkedes ham at bestå?

Klaus har været ansat i Rødovre Kommune i 23 år. I 1995 dumpede han til traktor-prøven. Er det lykkedes ham at bestå?

Foto: Lars Schou, DR

 

Elvis, shampoo og traktorer

DR1 Dokumentaren:  14. januar 2009 kl. 20:00 på DR1

13 år efter sit første besøg vender Per Wennick tilbage til et bosted for udviklingshæmmede i Rødovre. Til et liv med glæder og sorger, ny - og forsmået kærlighed - ensomhed og mobning.

  • Kenneth søger job - men vil nogen ansætte ham?
  • Dorthe ser mere til de "kendte" i ugebladene end til sin egen familie.
  • Klaus er blevet far, men ikke alt er gået som beregnet.
  • Steen sutter stadig på finger, men det generer ikke hans elskede.

Et varmt og rørende portræt af en gruppe udviklingshæmmede, der kæmper hver deres kamp - men hvor der også er plads til latter, sang og fest.

Her kan du se ekstra optagelser - klip der ikke blev plads til i programmet
(klik på de enkelte titler for at afspille videoerne):

Zibrandt starter traktoren for første gang

Jeanette fortæller om sin barndom

Steen og Jeanette fortæller om at være gift

Vi er med Flemming på arbejde

Klaus klarer sig godt

Klaus fortæller om sine sportsmedaljer

Møde med sang

De medvirkendes højeste ønsker

- Hvis jeg skulle gå og tænke på om jeg er udviklingshæmmet i dagligdagen, så ville jeg ikke kunne gå nogen steder, så ville jeg have det pisse dårligt med mig selv. Sådan fortæller Klaus. Han er en af de udviklingshæmmede, hvis liv og tilværelse blev skildret i DR Dokumentaren "Pensionatet" tilbage i 1995.

Klaus bor i egen lejlighed, han er blevet far, men ikke alt er gået som ventet. I det nye program kan du møde ham og en række af de andre beboere fra huset på Tårnvej.

Det bliver til et varmt gensyn med en række mennesker for hvem glæder og sorger, ny - og forsmået kærlighed, ensomhed og mobning bliver fortalt ufiltreret og ærligt.

På kanten af normalen
Det er DR-tilrettelæggeren Per Wennick, der har stået bag dokumentarprogrammet om beboerne fra Tårnvej, og han har et ønske om, at udsendelsen kan være med til at bryde fordomme og flytte grænser i forhold til manges opfattelse af, hvad det vil sige at være udviklingshæmmet.

- Vi har en tendens til at betragte udviklingshæmmede som én samlet gruppe, når vi møder dem på gaden. Vi registrerer dem, men giver os sjældent tid til at lære dem at kende. I virkeligheden er de lige så forskellige, som alle andre mennesker. Men vi lever inde i samfundet – de lever på kanten, fortæller Per Wennick.

Passioner og drømme
Vi møder vi bl.a. Dorthe, som ser mere til de kendte i ugebladene end til sin egen familie. Vi får et gensyn med Steen, der stadigvæk sutter på tommelfinger, men som har fundet sig en kone, der har lært at leve med det. Og så er der Kenneth, der samler på shampoo, og som rigtig gerne vil i arbejde og Olav, der er inkarneret Elvis Presley fan og som har ladet sig tatovere med the King of rock n’ roll på skulderen.

- Fælles for de medvirkende i dette program er, at de -  trods individuelle  svagheder - har et stort menneskeligt overskud, en vidunderlig humor, en udpræget selvironi og en enorm selvindsigt. Det er der mange af vi såkaldt ”normale” mennesker, der kunne lære en del af, siger Per Wennick.

Gensyn med Pensionatet
Som optakt til det nye møde med beboerne fra Tårnvej, genudsendes dokumentaren Pensionatet fra 1995. Det sker på DR1, 11. januar 2009, kl. 23:20.

Her kan du læse mere og du kan se dokumentarprogrammet Pensionatet på nettet.

 

Send eller anbefal link

Tilrettelæggelse:

Per Wennick

Genudsendelse:

01. februar 2009 kl. 23:15

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Dokumentar > 2009

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.