preload loader
P.S. Krøyer får den smukkeste kvinde i København og hun den kendteste maler i Danmark

P.S. Krøyer får den smukkeste kvinde i København og hun den kendteste maler i Danmark

Skagen Museum ©

 

P.S. Krøyer - Sikken fest!

G: 23. august 2010 kl. 20:00 på DR1

Trods psykiske dæmoner er P.S. Krøyer Skagens og festlighedernes centrale skikkelse, da skagensmalernes kunst bringes op på internationalt niveau. Efterkommere fortæller den farverige historie.

Berømt, feteret og gift med Københavns smukkeste kvinde - P.S. Krøyer er det absolutte midtpunkt blandt Skagensmalerne, og han forstår at gøre livet til en fest. Men uden at vide det har han arvet sin mor sindssygdom.

Han rider på succesens tinde, indtil skæbnen indhenter ham. Dokumentaren er en hyldest til et kunstnerisk vidunderbarn, som får plads til at udfolde sig og derved bringer dansk kunst op på et internationalt niveau.

Drivkraft i en kunstnerisk koloni
Skagen er allerede beboet af flere malere, da P.S. Krøyer gør sin entre i det lille fiskerleje. Her er maleren Michael Ancher godt etableret som byens førende kunstner og ægtemand til gæstgiver Brøndums datter, Anna.

Hvor familien Ancher er det naturlige og stabile samlingspunkt for de mange malere, er Krøyer det umiddelbare og festlige indslag.

Sammen bliver Krøyer og Ancher toneangivende for den malerkunst, som bryder igennem i slutningen af 1800-tallet, og maleriet "Hip Hip Hurra" bliver billedet på to årtiers store lykke og sammenhold.

Men da morens sindssygdom begynder at vise sig hos Krøyer, begynder en fortvivlende tid for den berømte maler. Hans hustru forlader ham, og dermed forsvinder hele grundlaget for hans idylliske univers.

Efterkommernes fortælling
Dokumentarfilmen er skabt af instruktør Anna von Lowzow og fortalt af efterkommere af de malere og skagboere, som tog del i Krøyers store fest og nedtur.

Blandt de medvirkende er

  • Krøyers oldebarn, Jon Holden Dahl og
  • Krøyers tipoldebarn Fie Krøyer Dahl

Desuden medvirker

  • borgmester Schwartz’ barnebarn Malene Schwartz
  • Holger Drachmanns barnebarn Svend Drachmann
  • Laurits Tuxens barnebarn Frederikke Titchener og
  • Henny Brodersens barnebarn Jette Thage

Filmfotograf Jan Weincke har i dokumentarfilmens rekonstruktioner bestræbt sig på at følge de lyssætninger, som Krøyer brugte i sine malerier og fotografier.

Kim Sjøgren og Mike Woolmans har skrevet musikken, der er indspillet af DR RadioUnderholdningsOrkestret.

Sendt første gang på DR1: 24. marts 2008.

 

Send eller anbefal link

Instruktør:

Anna von Lowzow

 
 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Dokumentar > 2010

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.