preload loader
Redningseksperten Søren Benthin

Redningseksperten Søren Benthin

Foto: Copenhagen Film og TV

 

Med livet i hænderne (2:3)

Dansk dokumentar-serie G: 15. februar 2010 kl. 19:30 på DR1

Lynnedslag og julebrand
Hvert program tager udgangspunkt i en dramatisk historie, hvor en dansk familie har været sekunder fra døden.

Selv om ulykkerne er vidt forskellige, så er der alligevel nogle klare fællestræk i den måde, som de involverede reagerer på bagefter.

Ella og Stuart troede det skulle være en ganske almindelig morgen. Pludselig løber en hvid hund ud på vejen. Øjeblikke senere flyver bilen gennem luften - og lander i iskoldt vand. Ella begynder at drukne, og Stuart har kun splitsekunder til at redde sin kone ud af den vandfyldte kabine

Ella og Stuart troede det skulle være en ganske almindelig morgen. Pludselig løber en hvid hund ud på vejen. Øjeblikke senere flyver bilen gennem luften - og lander i iskoldt vand. Ella begynder at drukne, og Stuart har kun splitsekunder til at redde sin kone ud af den vandfyldte kabine

I det andet af tre afsnit fortæller parret om den morgen, de var druknedøden nær i deres egen bil og om tiden efter ulykken.

Og redningseksperten Søren Benthin fortæller, hvordan du kan redde dig ud af en bil i vand, om kuldechok og om at holde hovedet koldt når det brænder på.

- Det er som om ulykker er en slags øjenåbner for os. Når vi har været rigtig tæt på døden, får man pludselig en kolossal respekt for livet. Som en bornholmsk kvinde der med nød og næppe overlevede en brand udtrykte det, så finder man altså ud af, at livet har man kun til låns, fortæller Søren Benthin.

Danskerne mest bange for ulykker
En undersøgelse (Vilstrup for Politiken) viser, at det som danskerne frygter allermest - mere end forurening eller terror - det er at de selv eller deres nærmeste bliver ramt af en alvor ulykke.

Og ulykkestilfælde er der nok af. Hvert år registrerer skadestuerne 650.000 større eller mindre ulykker i Danmark.

Og danskerne vil gerne kunne gøre det rigtige, når uheldet er ude. Det kan bl.a. aflæses i det stigende antal mennesker, som tager et førstehjælpskursus. I 2007 var tallet nået op på en kvart million.

 

Send eller anbefal link

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Dokumentar > 2010 > Med_livet_i_haenderne

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.