100 dage uden stoffer (2:2)

4 unge er samlet på et slot for at deltage i et eksperiment. Mette, Søren, Pernille og Morten skal holde sig stoffri de næste 100 dage. Men ikke alt går som forventet. Eksperimentet tager flere overraskende drejninger, da det viser sig, at hver af de 4 unge kæmper med en række andre problemer end selve stofferne.

Pernille, Mette, Søren og Morten. De er en del af den statistik, der viser, at Danmark nu er et af de lande i Europa, hvor flest unge tager stoffer som kokain, amfetamin og ecstacy. De 4 unge har fået en udfordring: Kan de lægge deres liv om på 100 dage, så de ender med at droppe stofferne. Udfordringen er givet af én af Danmarks førende eksperter på stofområdet, nemlig læge og psykiater Henrik Rindom.

- Misbruget er ofte et symptom på, at der er noget, der ikke fungerer i de unges tilværelse. Udfordringen er at finde ud af, hvad det er, der ikke fungerer, hvis vi skal gøre os håb om at hjælpe dem, siger Henrik Rindom.

De unge kendte ikke hinanden i forvejen. De kommer fra hver sin ende af landet - Pernille Jørgensen på 22 fra Struer, Søren Matthiesen på 20 fra Haderslev, Morten Hansen på 24 fra København og Mette Steffensen på 19 fra Roskilde. Det er Henrik Rindoms plan at give de 4 unge en række udfordringer - for at rykke dem ud af deres vante rammer. Men det viser sig at blive sværere end forventet.

I London møder de 4 unge en forsker, der kan give de unge mere viden om, hvad der sker i deres hjerner, når de f.eks. tager kokain. Forskeren viser de unge et tankevækkende forsøg på aber. Aber er ligesom mennesker flokdyr, og der er i flokken både stærke og svage, dominante og ikke-dominante. I forsøget har aberne to vippestænger foran sig. Når de aktiverer den ene vippestang, tænder de for en pumpe, der giver dem kokain direkte i blodet. Den anden vippestang udløser en foderpille med banansmag.

Forsøget viser, at den svage og ikke-dominante abe tager betydeligt mere kokain end den stærke og dominante abe. Den dominante abe får ikke behov for kokain, men vil hellere have bananpillerne. Men forsøget viser også, at aber - der er blevet afhængige af kokain - til sidst fravælger bananpillerne og i yderste konsekvens kæmper sig til døde for at får deres kokainbehov tilfredsstillet.

Turen til London giver de unge mere viden om, hvilken betydning psyken har for brug af stofferne. Den næste fase for Henrik Rindom bliver at støtte de unge til at nå en række af deres egne mål.

• Deres fysiske rammer - såsom bolig og beskæftigelse - skal ændres.
• Deres psykiske forhold skal afdækkes.
• Deres livskvalitet skal øges.

Pernille, Morten, Søren og Mette får et kamera med sig hjem, så de hele tiden kan fortælle, hvordan det går med at holde sig stoffri. Inden projektet gik i gang boede Morten på et motelværelse, hvor kommunen havde placeret ham midlertidigt. Her brugte han tiden på computerspil og stoffer. Et vigtigt vendepunkt for Morten bliver at komme væk fra motellet og få noget at stå op til. Og det samme gælder for de 3 andre.

Morten flytter ind på en specialskole for transport og landbrug, mens Pernille flytter i et lille rækkehus med egen have. Mette skal i praktik hos en kosmetolog, og Søren skal begynde på handelsskolen. Men intet går som forventet.

Derfor tager Henrik Rindom yderligere fat på de unges psykiske forhold. Henrik Rindom har f.eks. bemærket, at Søren har et særligt problem, der har været afgørende for hans brug af stoffer. Når Søren bliver nervøs, så udfører han helt faste ritualer, som f.eks. at gå til højre for ting, han møder. Det viser sig, at Søren har en lidelse, der kaldes tvangstanker eller OCD.

Pernille har også en række psykiatriske problemer som angst og depression. Når hun er på stoffer forsvinder angsten, men uden stofferne har hun svært ved at håndtere uforberedte situationer. For Mortens vedkommende viser en række af Henrik Rindoms test, at han har ADHD.

Undersøgelser viser, at op til 60-70% af stofmisbrugere i behandling har en eller anden form for psykiatrisk lidelse. Stofferne har fungeret som en form for selvmedicinering, så når de unge stopper med stofferne, kommer en lang række af deres andre problemer for alvor op til overfladen.

Det afgørende spørgsmål bliver nu om Mette, Pernille, Morten og Søren kan få styr på deres psykiske problemer - eller om de falder tilbage til stofferne. Kampen bliver ikke let og tager undervejs flere overraskende og  tankevækkende drejninger. Særligt da de 4 unge bliver præsenteret for en ny udfordring, der skal styrke deres psyke og livskvalitet. Udfordringen bliver mødt med såvel smil som tårre i adskillige stærke og rørende situationer, hvor de 4 unge for alvor træder i karakter.