Hundekirkegården - de døde dyr og deres mennesker

I Danmark er det muligt at få begravet sine kæledyr på en dyrekirkegård. En af dem, ’Dyrenes Mindegrave’, ligger på Amager i København.

DR1 Dokumentaren, ”Hundekirkegården”, fortæller historierne om nogle af de mennesker, der sagde farvel til deres trofaste kammerat og kærlige følgesvend og i dag besøger dyrene på en kirkegård.

Et kæledyrs død giver dyb sorg
I Danmark regner man med, at 650.000 katte og 550.000 hunde holdes som kæledyr. Hertil kommer et ukendt antal af fugle, marsvin og krybdyr.

Men hvad er det samværet med et kæledyr giver mennesker, og er anskaffelsen af et kæledyr for nogle i virkeligheden et middel mod ensomhed og et skjold mod menneskelig svigt?

Per Wennicks film 'Hundekirkegården' er historien om de døde dyr og deres mennesker.

Når kæledyret dør, kan det være at sammenligne med et nærtstående familiemedlems død. For nogle mennesker er sorgen tilmed større.

Dyr svigter ikke
Vi følger graveren, Marianne, der er stærkt optaget af økologi. Ann, der er tidligere pels-mannequin, salgschef og tjener. Janelie, der har et nært forhold til Gud. Errol, der har mistet både sin kone og svigerdatter. Malene, der måtte droppe sit job som dyrepasser på grund af allergi, Jette, der blev givet væk, da hun kun var ti dage gammel og Robert, der er førtidspensionist.

Herudover kommer Matadors mor Lise Nørgaard forbi dyrekirkegården for at besøge Kviks grav. Se særligt udvalgte interviewbidder med Lise Nørgaard her på siden, hvor hun fortæller om forholdet til sine hunde og om døden og sorgen, når man mister et kæledyr.

De medvirkende i programmet har kun det til fælles, at kæledyr kom til at præge deres liv, og at dyrene efter døden endte på en dyrekirkegård på Amager. Men der er alligevel flere fælles træk.

- Mange mennesker knytter sig så tæt til deres kæledyr, at samværet med dem bliver vigtigere og mere givende end samværet med mennesker. For nogle er kæledyrene et middel mod ensomhed og et skjold mod menneskelig svigt. ”Dyr svigter ikke. De er trofaste. Man kan betro sig til dem og de sladrer ikke”, har de medvirkende i ’Hundekirkegården’ forklaret mig, siger Per Wennick.

Klog på medmennesker
Seerne er både med på gravpladsen, og hjemme i privaten hos flere af de medvirkende.

De er anonyme, når vi passerer dem på gaden, men ved nærmere indsigt rummer de personlige, unikke historier med flere lag, der vækker store følelser, som kærlighed, sorg, glæde, hengivenhed, ensomhed og svigt.

-’Hundekirkegården’ er en kærlig skildring af relationen mellem mennesker og dyr og giver anledning til at reflektere over, hvordan vi har det med vores medmennesker. Kender vi hinanden godt nok? Udviser vi omsorg? Interesserer vi os for dem, og kan vi stole på dem? Eller er de mange kæledyr i Danmark og menneskers tætte tilknytning til dem måske et udtryk for, at det nære, det fortrolige og det at blive anerkendt ikke i samme grad som tidligere opnås i relationen til vores medmennesker?, spørger udsendelsens tilrettelægger, Per Wennick.

Om Dyrenes Mindegrave
I Tårnby ligger Dyrenes Mindegrave. En gravplads for 700 kæledyr. Stedet blev oprettet i 1949 af grosserer A.C. Andersen, ”Dyresagens trofaste forkæmper”. Det ligner til forveksling en almindelig kirkegård.

Der er taks og buksbom, grusbelagte stier, blomster, granitgravsten med inskriptioner. Her er kors og duer, men til forskel fra menneskenes kirkegård, er gravstederne her lidt mindre og der er bunker af legetøj: Bolde, dukker, bamser og fotografier.

Her kan man mod betaling få sit kæledyr stedt til hvile i urne eller i kiste (dyr op til 25 kg.) – tæt på andre døde dyr: Hunde, katte, undulater, papegøjer, ilder, marsvin og rotter.

Se hele dokumentaren onsdag den 4.januar 2012 klokken 20.00 på DR1.