preload loader

Foto: Privat © DR

 

Skrevet af: 

 

Mor, bror, papfar og baby

07. feb. 2012 20.30 

Der er en god grund til, at Kristines 1-årige datter hedder Mimera. Første del af navnet er nemlig et skulderklap til den lille piges morbror Mikkel, mens Mera stammer fra Indien - ligesom hendes far.

Og morbror Mikkel har i den grad fortjent et taknemmeligt skulderklap. Han har støttet og hjulpet sin gravide søster med rigtig mange ting i hverdagen - også efter at Mimera kom til verden.

For det kan være lidt af en mundfuld at være alenemor ligesom Kristine og klare det hele uden barnets far, der ikke ønskede at være med.

Flyttede ind hos papfædre 
- Det går rigtig godt, men hun er da en skrap lille dame, siger Kristine fra Vesterbro her et år efter, at hun lod DR følge sin graviditet i "Hjælp - vi skal føde".

Men så er det jo vidunderligt at have nogle gode venner eller familie, som man kan trække på, og for Kristine har det især været broderen Mikkel og hans mand Jens, der har aflastet hende.

- Mimera er meget tæt på min bror og min svoger. Mikkel hjælper virkeligt meget og har taget over i rigtig mange situationer. Det var jo også dem, jeg flyttede ind hos i tre uger lige efter fødslen. Jeg boede der, indtil jeg havde fået styr på hverdagen med hende, siger Kristine.

Hjælper med hjemmebag og bleskift 
Snart har Mimera ligefrem sit eget børneværelse hos parret, som de er i gang med at lave. I det hele taget er der godt med opbakning til Kristine og Mimera.

- Faktisk har jeg fundet ud af, at jeg har et meget større netværk, end jeg troede.

For selvom det er skønt at blive mor, så er det også op ad bakke ind imellem - særligt, når man alene.

- Jeg har også efterfølgende boet hos min bror og Jens, når jeg har været helt nede og ramme bunden efter næsten tre nætter uden noget videre søvn. Så har de taget hende for mig, lavet mad til mig, bagt boller og været rigtig hjælpsomme, fortæller Kristine.

Besøger Mimeras rigtige far 
Kristine blev gravid efter at have haft et forhold til en mand, der var "en halv kæreste", som hun selv siger. Men han ville ikke være med, da hun blev gravid. Alligevel er han nu kommet ind i Mimeras liv, og det samme er hans familie.

- Han har set hende rigtig meget - og hans familie er faktisk nogle af dem, der har set hende allermest. De har været virkelig søde, og vi besøger Mimeras far i hans butik omkring hver 14. dag. Nogle gange kommer han og overnatter her, for at være sammen med hende, siger Kristine.

Meget kærlighed for én voksen
Men selvom alt flasker sig for hende og den lille, så har hun nu alligevel tænkt en del over den udfordring, det har været at blive mor.

- I langt tid har jeg faktisk tænkt, at jeg ikke ville kaste mig ud i et enmandsprojekt som det her igen, hvis det var. Så hvis andre spørger mig, om jeg synes, at de skal kaste sig ud i det, så vil jeg nok tøve lidt. Det er en stor mundfuld, siger hun og fortsætter:

- Der er rigtig meget kærlighed at give og modtage med et lille barn - og det er faktisk meget for én person. Det er lidt svært at forklare. Men jeg forstår godt nu, hvorfor det er praktisk, at børn er noget, man får sammen med et andet menneske.

Send eller anbefal link

Hjælp! vi skal føde

På Hvidovre hospital ligger Danmarks største fødeafdeling. I serien Hjælp! vi skal føde følger vi en række meget forskellige familer, der står overfor det mirakel det er at sætte liv i verden.

 

 

Mimera

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

DR Dokumentar stiller skarpt på samfundsmæssige forhold, går tæt på mennesker, afdækker og skaber forståelse. Kom med ind i en anderledes og facinerende verden, hvor den menneskelige fortælling er i centrum.

 

Sendetider

Tirsdage kl. 20.30 på DR1 - første gang tirsdag d. 24/1. Genudsendelser fredag eftermiddage og tirsdag formiddage, eller se dem her på sitet.

 

Graviditet

Alt om en sund graviditet, veer, fødsel og meget andet.

 

Fødselsforberedelse

Rigshospitalets vicechefjordemoder forklarer om alt fra plukkeveer, epiduralblokader og om hvornår man ringer til fødselsgangen.

 

Sunde børn

Der starter et helt nyt kapitel, når to bliver til tre. Hvordan forebygger man allergi og hvad er sund og nærende kost for de små?

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Fødsler > Udsendelser > Program3

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.