Før søndagen fra Aarhus Vor Frue Kirke
Denne serie "Før Søndagen" er optaget i Aarhus Vor Frue Kirke 2006.
Vor Frue Kirkes kantori synger sammen med folk fra byen.
FASTE:
Fastetiden er tiden fra helligtrekonger til påske.
Faste er
-
forventning og forberedelse
-
en kur for livet
-
at give afkald på det, det man ellers tror, er nødvendigt til livets opretholdelse, men som viser sig slet ikke at være nødvendigt
At faste er at undvære det ligegyldige, for bedre at kunne huske det nødvendige.
19. januar 2008
Søndag septuagesima
(Septuagesima er latin for 70, d.v.s. 70 dage før påske). Dagens tekst handler om at få noget ud af sine talenter.
Talent var en møntenhed, hvis benævnelse er gået ind i hverdagssproget om vore evner, det vi har fået givet, men til gengæld så også har ansvar for at udvikle.
"Brug livet og dets gaver, og lad være med at grave dig ned!" siger historien.
Dagens salmer:
-
Den store mester kommer
Tekst: B.S. Ingemann 1841
Melodi: C. Chr. Hoffman 1878
Sats: Poul S. Jacobsen
-
Herre, når din time kommer
Tekst: Svein Ellingsen 1976. Holger Lissner 1992
Melodi: Harald Gullichsen 1976
Sats: Poul S. Jacobsen
26. januar 2008
Søndag seksagesima
(Seksagesima erlatin for 60, d.v.s. 60 dage før påske). Dagens tekst handler om at Guds rige vokser af sig selv.
Guds rige sammenlignes med et lille frø, der vokser op og får store grene, som himlens fugle kan bygge rede i.
Den jordiske udgave af Guds rige begyndte også småt, fiskere og håndværkere i den yderste provins, men det blev stort, nu er der kristne af alle slags i hele verden.
Dagens salmer:
-
I Østen stiger solen op
Tekst: B.S. Ingemann 1837
Melodi: C.E.F. Weyse 1837
Sats: Poul S. Jacobsen
-
Der står et slot i vesterled
Tekst: B.S. Ingemann 1838
Melodi: C.E.F. Weyse 1838
Sats: Poul S. Jacobsen
2. februar 2008
Fastelavns søndag
Dagens tekst handler om at kunne se, hvor vejen fører hen.
Ordet fastelavn har at gøre med det plattyske for faste-aften. Fasten begynder onsdagen efter fastelavns søndag, kaldet aske-onsdag, oprindelig fordi de angrende denne dag igen blev optaget i menigheden, efter at de som tegn på bod havde strøet aske på deres hoveder.
Aske er symbol på tilintetgørelse og på ildens lutrende virkning. I senere katolsk tradition er det hele menigheden, der i solidaritet med de bods-gørende mærker sig med aske den dag.
I dagens tekst nærmer Jesus sig Jeriko, verdens ældste, kendte by, en frugtbar oase tæt ved Jordan-floden. Her giver han en blind tigger synet igen, men åbenbarer samtidig, at han, Jesus, er på vej til lidelse og død i Jerusalem, men også til opstandelse! Dermed indleder Jesus og disciplene vandringen op til Jerusalem.
Dagens salmer:
-
O hoved, højt forhånet
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. Paul Gerhardt 1656. Fr. Rostgaard 1738
Melodi: Hans Leo Hassler 1601
Sats: J.S. Bach
-
Eet vidste han om vejen frem
Tekst: K.L. Aastrup 1958
Melodi: Wittenberg 1543
Sats: Poul S. Jacobsen
9. februar 2008
1. søndag i fasten
Dagens tekst handler om tjeneren, der er større end den han tjener.
I dagens tekst vender Jesus som så ofte op og ned på begreberne. Han - Guds gesandt - er som en tjener i forhold til mennesket, siger han.
Det græske ord, der anvendes har for øvrigt intet med vore dages tjenere at gøre, det betyder nærmere "en slave." Fastetiden fortæller i sandhed et verdensomvæltende budskab.
Dagens salmer:
-
Herre, jeg vil gerne takke
Tekst: Liv Nordhaug 1969. Dansk 1989
Melodi: Viggo Kalhauge 1863
Sats: Poul S. Jacobsen
-
Aleneste Gud i Himmerig
Tekst: Græsk 2. årh. C.J. Brandt 1888
Melodi: Leipzig 1539
16. februar 2008
2. søndag i fasten
Dagens tekst handler om drive dæmonen ud.
Teksten fortæller, hvordan Jesus helbreder en syg dreng. Det beskrives som dæmonuddrivelser, en kamp mellem Gud og Djævelen.
Som forberedelse til den store dåbsfest, som fandt sted lørdag i påsken, har der ved denne søndags gudstjeneste i oldkirken været tale om forskellige former for eksorcisme.
Dagens salmer:
-
Du følger Herre, al min færd
Tekst: K.L. Aastrup 1971
Melodi: Wittenberg 1541
Guitarsats skrevet og spillet af Anders B. Frederiksen
-
Sorrig og glæde
Tekst: Thomas Kingo 1681
Melodi: visemelodi omkring 1670
Sats: Poul S.Jacobsen
23. februar 2008
3. søndag i fasten
Dagens tekst handler om Far, Søn og djævelskab.
I dagens tekst kalder Jesus Djævelen for en løgner og sine tilhørere for Djævelens børn. Fastens kamp på liv og død er godt i gang.
Dagens salmer:
-
Du som mætted tusind munde
Tekst: Johannes Johansen 1983 og 1985
Melodi: Herrnhut omkring 1740
Sats: Lotte Bille Glæsel
-
Gud, efter dig jeg længes
Tekst: Hans Christensen Sthen 1589
Melodi: Heinrich Isaac 1539
Fløjtestemme: Poul S. Jacobsen
Fløjtestemme spillet af Kathrine Broch Møller
1. marts 2008
Midfaste søndag
Dagens tekst siger, at det, du spiser, er du selv.
I oldkirken var den en vigtig dag for kandidaterne til påskens store dåbsgudstjeneste. Først og fremmest fordi de den dag fik overdraget de fire evangelier, trosbekendelsen og fadervor.
I vor tid præges søndagen af bibeltekster, der taler om brød. I denne tekst bruges brødet som symbol på det, der giver livet næring, nemlig Jesus selv.
Dagens salmer:
-
Gud skal alting mage
Tekst: Ernst Stockmann 1701. Hans Adolph Brorson 1734
Melodi: L.M. Lindeman 1863
Sats: Poul S. Jacobsen
-
Som korn fra mange marker
Tekst: Anders Frostenson 1936. Per Lønning 1973 Poul Dam 1993
Melodi: Svensk folkevisemelodi
Sats: Poul S. Jacobsen
8. marts 2008
Mariæ bebudelses søndag
Dagens tekst er én stor lovsang.
Ret som vi tæller ned til Guds Søns store nedtur på korset, så begynder kirkeåret på en måde forfra. Det bliver Mariæ bebudelsesdag, og landsbypigen Maria i Nazareth får besøg af englen Gabriel.
Oprindelig fejredes Jesu undfangelse d. 25. marts, præcist 9 måneder før fødselsdagen d. 25. december. Men ved helligdagsreformen i 1770 blev festen henlagt til det, som altså er 5. søndag i fasten.
Under alle omstændigheder er selve historien udtryk for guddommelig humor. Biologi og teologi i hellig enhed.
Jomfru Maria var formodentlig på det tidspunkt endnu teenager, idet det græske ord, der anvendes om hende blot betyder "en ung pige" uden hentydning til hendes biologiske stand.
Det er først, da kirken får brug for at understrege Jesu guddommelighed, at man lægger vægt på, at Maria på undfangelsestidspunktet har været jomfru.
Så sent som i 1854 stadfæstede den katolske kirke dogmet om Marias ubesmittede undfangelse.
På Mariæ bebudelsesdag fortæller 1. tekstrække om Gabriels møde med Maria i Nazareth, mens 2. række lader Maria synge sin berømte lovsang, berømt ikke mindst gennem alle tiders komponisters utallige musik-udgaver med titlen Magnificat, hentet fra den latinske teksts første ord.
Dagens salmer:
15. marts 2008
Palmesøndag
Dagens tekst handler om at forberede sig på at gå lidelsens vej.
Historien om påsken tager sin begyndelse palmesøndag, en uges tid før Jesu henrettelse.
Jesus og hans disciple er fra Galilæa kommet til hovedstaden Jerusalem for at fejre den jødiske påske.
På Jesu tid ventede jøderne en himmelsk befrier. Han skulle ikke blot befri dem fra den romerske besættelsesmagt. Han skulle oprette Guds rige her på jorden. Man kaldte ham Messias, af det hebraiske ord for "den salvede", masjiah.
Men Jesus omtyder billedet af Messias. I stedet for at vise sin magt ved at indtage Jerusalem til hest, omgivet af soldater, rider han ind i byen på det usleste af alle trækdyr, et æsel, og hans folk har ikke sværd men palmegrene i hænderne, mens de synger: "Hosiana. Velsignet være han som kommer!"
Men snart får råb og sang en anden lyd. "Hosianna" bliver til "Korsfæst ham." Der er kun fem dage imellem de to råb!
Historien om Jesus svarer i det hele taget langt fra til forventningerne om den kommende Messias. Det er desuden et gennemgående træk, at Jesus afviser at blive kaldt Messias.
Han kalder sig selv for Menneskesønnen, det betyder egentlig blot et menneske, men det leder også tanken hen på det første menneske, Adam, hvis navn er det hebraiske ord for "menneske".
Jesus ser sig selv som det nye menneske. For øvrigt: Ordet Kristus er en titel, ikke et navn, nemlig den græske ord for Messias, direkte oversat fra hebraisk.
2. tekstrække på palmesøndag fortæller historien om en kvinde, som ved at hælde en kostbar olie ud over Jesu hoved viser, at hun anser ham for at være Messias.
Disciplene mener, at man hellere skulle have brugt pengene til at hjælpe de fattige. Men Jesus irettesætter dem og giver hendes handling en anden betydning, nemlig den at kvinden salver ham til hans begravelse. Derved bliver hele situationen en forudsigelse af hans snarlige død.
Dagens salmer:
-
Så bøjed den dødsdømte nakken
Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 1991
Musik: Thomas Laub 1918
-
Giv mig, Gud, en salmetunge
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1836
Melodi: Førreformatorisk julevise/Thomas Laub 1896
PÅSKE:
Påsken er de kristnes store fest. Dens tekster og sange fortæller en dramatisk historie, fra indtog og berusende fællesskab over forræderi og fornægtelse, henrettelse og død, til nyt liv.
Ordet påske har sin baggrund i det hebraiske pæsah, videreført i det græske pascha, der betyder "at gå forbi", henvisende til indholdet af den jødiske påske som er festen til minde om israelitternes mirakuløse befrielse fra slaveriet i Egypten.
Påske er
-
at se, at lidelse kan føre til liv
-
at tage imod det, som kan fødes gennem lidelse og tage imod ham, som bærer lidelsen
-
at Jesus stedfortrædende tager alt det på sig, som egentlig burde have ligget på mine skuldre
-
at Gud retter smed for bager eller rettere
-
at én henrettes i stedet for alle
-
befrielse for alle andre!
-
at nåde går for ret, at tilgivelse anses for at være fyldestgørende retfærdighed, selv om det i virkeligheden er hamrende uretfærdigt
-
at vores skyld, vores synd, har forladt os for aldrig mere at vende tilbage
Påse er på en måde Guds selvmord. Hvis Jesus er Guds Søn, så er det Gud selv, der hænger på korset. Derved sker der en ophævelse af alle ting. Nu står vores verden ikke længere. Det gamle er forbi. Gud har genskabt verden. Den kaldes Guds Rige.
22. marts 2008
Påskedag
Dagens tekst handler om at se den tomme grav.
Påskedag skildrer teksterne kristentroens væsentligste begivenhed, Jesu opstandelse, men på en mærkelig måde er det egentlig fortællinger om fravær.
Den døde Jesus er forsvundet, men samtidig viser der sig en skikkelse inde i graven, en engel, der taler til dem: "Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået!"
Hvorefter kvinderne skynder sig tilbage for at fortælle, hvad de har set, eller rettere altså ikke har set!
Vi må igen minde om, hvad vi også konstaterede ved den anden store begivenhed i kristenhedens historie, nemlig englesangen julenat på markerne ved Betlehem, at kvinder og hyrder ikke kunne anvendes som vidner i en jødisk retssal på den tid.
De var på forhånd anset for at være utroværdige. Jesu opstandelse er u-trolig. Den er ikke bevidnet, den kan ikke bevises, den kan kun tros!
Dagens salmer:
-
Hør vor helligaftens bøn
Tekst: Johannes af Damaskus 8. årh. Grundtvig 1837
Melodi: Thomas Laub 1926
Sats: Poul S. Jacobsen
-
Tag det sorte kors fra graven
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1832
Melodi: Henrik Rung 1847
29. marts 2008
1. søndag efter påske
Dagens tekst er et spørgsmål om kærlighed.
Med opstandelsen påskedag er Jesus igen til stede i tid og rum. Og så alligevel ikke. For mens han før sin død og opstandelse færdedes sammen med disciplene som de gik rundt på landevejene, først i provinsen Gallilæa, siden i Jerusalem og omegn, så viser han sig i 40 dage efter opstandelsen punktvist for disciplene, indtil sin opstigning til det himmelske på Kristi himmelfartsdag.
10 dage efter, på den halvtredsindstyvende dag, på græsk pentekosté, deraf navnet pinse, kommer Helligånden til verden, og en ny tid begynder.
De 50 dage er den egentlige påsketid. Mens folkekirken tæller søndagene EFTER påske, fastholder den katolske kirke den gamle forståelse og taler om søndage i påsken. "Hjælp os at holde påske hver dag i hele vort daglige liv," beder man i folkekirken ved den første søndags gudstjeneste.
Søndagenes tekster i tiden fra påske til pinse skal hjælpe os til at forstå, hvad det betyder at leve efter opstandelsen.
Dagens tekst fortæller om en oplevelse ved bredden af Genezareth sø, hvor Jesus efter sin opstandelse viser sig for disciplene. De var vendt hjem til de vante omgivelser med fiskeri og håndværk.
Jesus spørger Peter tre gange, om han elsker ham. Og Peter svarer ja tre gange, hvorved han på smertelig måde bliver mindet om de tre gange han i ypperstepræstens gård natten til langfredag sagde nej til Jesus.
Dagens salmer:
5. april 2008
2. søndag efter påske
Dagens tekst handler om at høre til i fåreflokken.
Det er "den gode hyrdes søndag". Jesus kalder sig selv for en hyrde og sine disciple for får. Hyrdebilledet er gammelt.
I jødernes bibel, vores Det gamle testamente, sammenlignes Gud med en hyrde. Også kongen kan undertiden kaldes hyrde. Men det skal ses i samtidens perspektiv, hvor en hyrde tilhørte samfundets laveste sociale lag, så det er ikke så mærkeligt, at Jesus fremhæver, at han er den gode hyrde, eller rettere som der står på græsk: den rette hyrde.
Hvordan disciplene har haft det med at blive sammenlignet med får, det er svært at sige. Der er i tidens løb malet mange hyrdebilleder. De fleste er glansbilleder.
For resten: Hyrde på latin hedder pastor!
Dagens salmer: