Før søndagen fra Sortebrødre Kirke, Viborg
Sortebrødre Kirkes kor og Viborg Domkantori synger sammen med folk fra egnen under ledelse af Ingegerd Bogh.
Domorganist Ejnar Nielsen spiller.
12. april 2008
3. søndag efter påske
Dagens tekst handler om vejen til sandheden om livet.
Disciplene sidder - eller som man gjorde dengang - ligger vi til bords sammen med Jesus den sidste aften inden dennes henrettelse. Jesus holder afskedstale, hvor han gør opmærksom på, at der kun er kort tid til de ikke længere skal se ham. Og de forstår ingen ting. Men Jesus forklarer, at når de kender ham, så kender de også Faderen, Gud. Som sædvanlig forstår disciplene stadig ingen ting, hvorefter Jesus siger ordene om, at han er vejen til sandheden om livet.
Dagens salmer:
-
Verdens igenfødelse
Tekst: Adam af St. Victor 12. årh. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: J.P.E. Hartmann 1861
-
Hav tak, o Herre
Tekst: Hans Christensen Sthen 1589. Richard Fangel 1966
Melodi: Ernst Vesterlund 1970
Arr.: Ejner Nielsen
19. april 2008
4. søndag efter påske
Dagens tekst handler om vejen fra slaveri til frihed.
Jesus påstår ligefrem, at det er godt, at han forlader denne jord, for så kan Guds Hellige Ånd komme i stedet for. Dagens tekst citerer fra en samtale, Jesus havde med folk uden for discipelkredsen, hvor han påstår, at alle er bundet af synden, også selv om man som jøde mener at stå i direkte forhold til Gud. "Faderen har sendt mig for at gøre jer frie," siger Jesus.
Dagens salmer:
-
Frydeligt med jubelkor - Solist: Ida Johnson
Tekst: Morten Børup o. 1500. Frederik Moth 1895
Melodi: Piae cantiones 1582
Arr.: Erling D. Bjerno
-
Gådefuld er du
Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 1993
Melodi: førreformatorisk
Arr.: J.S. Bach
26. april 2008
5. søndag efter påske
Dagens tekst handler om at Himmel og jord står i ét.
Søndag efter Bededag er temaet stadig bøn. Bøn er, at der er direkte kontakt mellem Himmel og jord. Teksten er fra Jesu afsked med disciplene. Det er den bøn som Jesus bad for sine disciple den sidste aften. At bede er at leve sit liv i tak for det man får. Og for det man ikke får, må vi tilføje, for at minde hinanden om, at bøn ikke er en bestillingsordre. Bøn er samtale med Gud.
Dagens salmer:
-
Kom, Gud Helligånd, kom brat
Tekst: Stephen Langton o. 1200. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: Christian Barnekow 1859
-
Vi kommer Herre til dig ind
Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 1982
Melodi: Erik Haumann 1982
3. maj 2008
6. søndag efter påske
Dagens tekst handler om et troværdigt fællesskab.
Søndagen fortsætter forberedelsen til Helligåndens komme og den vidne-opgave, som disciplene derefter vil få. Citaterne fra afskedssamværet skærtorsdag afsluttes. Jesus beder for sine disciple, når nu de snart skal ud på den farefulde færd for at fortælle om det, de har set og hørt. Og så er der kun en uge til, det bliver pinse!
Dagens salmer:
PINSE:
Pinse kommer af det græske ord for den 50. dag, pentekoste, der henviser til det antal dage, der er gået siden påske. Pinse er en gammel, jødisk frugtbarhedsfest, hvor man takker for den første hvedehøst, men samtidig er det en fest til minde om pagtslutningen på Sinajs bjerg.
Det var den fest, der også det år, hvor Jesus var blevet korsfæstet, samlede mange mennesker i Jerusalem. Allerede dengang var mange jøder bosiddende i andre lande end Palæstina, jøder har ofte været handelsfolk.
Blandt festdeltagerne var Jesu disciple og andre, som var overbeviste om, at Jesus havde været den ventede Messias. "Med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset. Og tunger af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige," som det står beskrevet i Apostlenes Gerninger, et af skifterne i Det nye Testamente.
Folk strømmede til, da de hørte lyden, og blev mere og mere forbavsede, for, som de sagde: "Er det ikke folk fra provinsen, fra Gallilæa? Hvordan kan det så være, at vi hører dem tale på hver vores modersmål, alle vi der kommer alle vegne fra? Nå, de er nok fulde af at have drukket sød vin," tilføjede de så.
Men så sprang Peter op på en tom ølkasse, eller hvad det nu har været, og holdt den første offentlige kristne prædiken i kirkens historie, hvor han først konstaterede, at fulde var de ikke, for klokken var kun 9 om morgenen!
Derefter påviste Peter, at det, der var sket, havde profeterne allerede talt om. "Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme," citerede Peter fra en gammel bog.
Hvorefter han holdt en flammetale. Dette og lignende udtryk, hvor ild er symbol på udstråling og karisma, stammer fra pinsehistoriens metafor "tunger af ild". Indholdet i hans tale var en påvisning af, at den Jesus, som de havde været med til at slå ihjel - ganske vist med Guds viden og accept - han er nu opstået.
"Det er vi vidner på!" sagde han. Ligesom det var sagt forud i de gamle skrifter, fortsatte Peter, så sidder han nu ved Guds højre hånd. "Hvad siger I så," trumfede prædikanten Peter.
Deres svar var udtryk for forfærdelse, "det stak dem i hjertet", hedder det i fortællingen. "Hvad skal vi gøre?" spurgte de.
Og Peter svarede, at de skulle omvende sig og lade sig døbe, hvilket der var 3.000 mennesker der gjorde.
10. maj 2008
Pinsedag
Dagens tekst handler om en Ånd af en anden verden.
De tekster, som præsten prædiker over pinsedag, er hentet fra Johannesevangeliet. Indholdet er, at nu gælder det om at holde fast ved sin tro, teksterne kalder det at elske Jesus. Der er ingen grund til frygt. For selv om Jesus ikke længere er på jorden, er Gud igen nær i det enkelte menneskes indre i form af Helligånden.
Pinsedag spiller salmerne en afgørende rolle, dels fordi der findes så mange fine salmer om Helligånden og dens gerninger, dels fordi præsten en sådan dag måske finder det svært at prædike, fordi Helligånden sådan set ikke er noget, man taler om. Den taler selv. Eller rettere, det er den, der bevirker, at man overhovedet kan tale om Gud, og at man kan høre, hvad der bliver sagt.
Man kalder pinsen for kirkens fødselsdag, fordi de troende fra den dag holdt sammen. I fortællingen hedder det: "De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne," alt sammen udtryk for, at de holdt gudstjeneste.
Desuden siges det: "De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov." Den første menighed var det, vi ville kalde socialistisk. Ordet kirke kommer af et græsk ord, der betyder "det som hører Herren til".
På græsk, Det nye Testamentes originalsprog, hedder kirke ekklesia, et ord som ellers i antikken blev brugt om en folkeforsamling af frie borgere, der gennem en herold kaldes til et møde.
Ordet kirke bruges på dansk både om en bygning beregnet til at holde gudstjeneste i, om den gruppe af mennesker, der holder gudstjeneste i bygningen, det som også kaldes en menighed, og endelig bruges ordet om en sammenslutning af flere lokale menigheder.
Dagens salmer:
TRINITATIS:
Trinitatis er det latinske for "treenig", eller som det hed i ældre tid: "trefoldig". Det gamle ord er bedre, for når vi kalder Gud treenig, kunne det nemt lyde som betød det, at tre guder er enige.
Det er absolut ikke meningen. Kristentroen er monoteistisk, vi tror på én Gud. "Trefoldig" har med fylde og rummelighed at gøre, og det er netop tanken bag begrebet: Gud fylder så meget, at han må folde sig ud på i hvert fald tre måder:
- Gud som skaber og majestæt.
- Jesus som søn og gesandt.
- Helligånden som budskab og budbringer.
Gud er til stede både i sig selv, i sin udsending og i sit budskab.
Guds trefoldighed har altid været en omstridt sag. Omkring år 300 mente præsten Arios, at det at et menneske var Gud, det var for mange uforståeligt eller måske ligefrem anstødeligt, hvorfor det var bedre at sige, at Jesus først og fremmest var et menneske, men at han var blevet adopteret af Gud som hans søn.
På den måde kunne man også bedre fastholde kristendommen som en monoteistisk religion, lige som Jødedommen, og senere Islam. Alle andre religioner er derimod polyteistiske, der er tale om flere guder, så at sige en gud til hver lejlighed.
På et kirkemøde i Nikænum blev der vedtaget en trosbekendelse, som sagde nej til Arios og hans tilhængere, arianerne. Denne erklæring blev uddybet på et senere kirkemøde i Konstantinopel, og den tekst kaldes med teologiens længste ord for Den nikæno-konstantinopolitanske bekendelse.
Den er blevet anvendt ved gudstjenesterne i konkurrence med den anden trosbekendelse, Den apostolske bekendelse, der bruges ved dåben. Dåb har i dansk sammenhæng i de senere generationer fundet sted som et indskudt led i søndagens almindelige gudstjeneste, så Den apostolske bekendelse er trængt ind i højmessen og har erobret pladsen fra den oprindelige bekendelse.
Det har fået den pudsige konsekvens, at
- når præsten i højmessen indleder: "Lad os bekende vor kristne tro",
- så svarer menigheden: "Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen".
De ord er ikke en del af trosbekendelsen, men stammer fra dens anvendelse ved dåben. Folkekirken er den eneste kirke i hele verden, der hver søndag forsager Djævelen!
17. maj 2008
Trinitatis søndag
Dagens tekst handler om disciple, dåb og livslang læring.
Trinitatis søndag er søndagen efter pinsedag. Nu er alle tre sider af Gud på plads. Der er blevet holdt tre store fester. Nu holdes der en slags afdansningsbal, selv om der fortsat "danses" hver søndag, for sådan set kan man kalde hver søndag en fest til minde om Jesu opstandelse.
På den anden side er alle søndage en slags hverdage i kirken. Trinitatis-tiden er en lang række af hverdagsfester.
Dagens tekst er slutningen af Mattæus-evangeliet, det som kaldes dåbsbefalingen eller missionsbefalingen:
"Gå ud i al verden og gør alle folk til mine disciple, døb dem og lær dem at holde, hvad jeg har befalet jer!"
Teksten læses ved enhver dåb i folkekirken.
Dagens salmer:
-
Mægtigste Kriste, menighedens Herre
Tekst: Matthäus Apelles von Löwenstern 1644
Melodi: Friedrich F. Flemming 1811
-
Tænk at livet
Tekst: Jørgen Gustava Brandt 1985
Melodi: Ole Schmidt 1986
24. maj 2008
1. søndag efter trinitatis
Dagens tekst handler om at det er vigtigt at have den rigtige bankforbindelse.
"Vær på vagt over for al griskhed," siger Jesus. Og fortæller så historien om en rig bonde, der havde fået ekstra i pose og i lade. Da han så sit overskudslager, tænkte han: "Hvad skal jeg gøre? Jo, jeg vil bygge større! Og så vil jeg sige til mig selv: Så, min ven, du har mere end nok til mange år, slå dig til ro, spis, drik og vær glad."
Ja, det er fra bibelen de ord stammer. Entreprenørerne går i gang, men inden der bliver kaldt til rejsegilde på tilbygningerne, bliver bygherren kaldt ud på sin sidste rejse. Livets Herre sagde stop: "Hvem skal nu have alt det, som du har samlet?
Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud," tilføjer Jesus advarende. En nærgående historie for alle os med bankbog og kapitalpension, afbetaling og friværdi.
Dagens salmer:
-
Gud Helligånd, o kom
Tekst: Joseph Hart 1759. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: August Winding 1861
-
Du gav os efter dit behag
Tekst: K.L. Aastrup 1935
Melodi: Wittenberg 1541
31. maj 2008
2. søndag efter trinitatis
Dagens tekst handler om at beregne omkostningerne og alligevel løbe risikoen.
Teksten fortsætter beskrivelsen af det, som står i vejen for vores modtagelse af det glade budskab.
I Guds rige kræves det af en borger, at han/hun, udtrykt i tidens sprog, skal hade sin familie. Først det med Gud, så kommer alt andet bagefter.
Dagens salmer:
-
Har hånd du lagt på Herrens plov
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1836
Melodi: Joseph Glæser 1880
-
Nu åbner savnet sine øde vidder
Tekst: Svein Ellingsen 1977 - Helge Severinsen 1999
Melodi: Nina Broms-Löfman 1982
7. juni 2008
3. søndag efter trinitatis
Dagens tekst handler om en far og hans to sønner.
Dagens historie er vel nok bibelens kendteste. Man kalder det historien om den fortabte søn. Men for det første er den helt urimeligt generøse far naturligvis historiens hovedperson, og endelig er der to sønner, spørgsmålet er, om ikke de er lige "fortabte".
Men historiens pointe er, at uanset hvordan man opfører sig som søn af huset, d.v.s. som borger i Guds rige, når man vender om, vender hjem, SÅ står den på fedekalv og fest!
Dagens salmer:
-
Guds igenfødte, ny-levende sjæle
Tekst: Hans Adolph Brorson 1735. Thomas Laub 1896
Melodi: Ansbach 1664
-
Motet: Herre konge det er tid - KOR Á CAPELLA
Tekst: Ole Sarvig
Musik: Erik Haumann 1985
14. juni 2008
4. søndag efter trinitatis
Dagens tekst handler om kærlighed til fjenden som en fuldkommen mulighed.
Jesus påstår, at først når vi elsker vores fjender, er vi "fuldkomne"! Det skulle vel én gang for alle vise, at det er en fuldkommen umulig opgave at gøre som Jesus siger.
Pointen er blot, at det ikke skal ske ved egen præstation og egen magt og vilje, men alene, fordi Jesus har gjort os til "den himmelske faders børn." Og for sådanne er det jo ingen sag!
Dagens salmer:
21. juni 2008
5. søndag efter trinitatis
Dagens tekst handler om Himmerigets port, der godt kan gå i baglås, selv om man har nøglerne.
Jesus udnævner Peter til at være leder af sin kirke. Han giver ham Himmerigets nøgler. Det er baggrunden for den folkelige forestilling om Sankt Peter, der står ved himlens port og eksaminerer de døde angående deres livsførelse, inden han låser døren op til det himmelske eller evt. sender den pågældende andet steds hen!
Historierne om Peter ser katolikker som forudsigelse af hans og hans efterfølgeres funktion som biskopper i Rom og dermed som ledere af den universelle, katolske kirke, "katolsk" betyder almindelig.
Men i samme historie får Peter problemer, for han synes at tro, at livet som kristen er en rejse på 1. klasse, idet han bander på, at hverken Jesus eller de andre skal lide og dø for deres tro.
Men Jesus kalder ham Satan, hvilket betyder Guds modstander, og siger i stedet: "Den, der vil frelse sit liv, skal miste det!"
Dagens salmer: