Før søndagen fra Virklund Kirke
Jysk Akademisk Kor synger sammen med folk fra byen nye og gamle salmer under ledelse af Lars Sømod.
Ved orglet sidder Karin Viller Hansen.
17. februar 2007 - Det er min elskede søn
I morgen er det Fastelavns søndag - før i tiden også kaldet Quingquagesima, latin for 50. Ordet fastelavn har at gøre med det plattyske for faste-aften.
Fasten begynder onsdagen efter fastelavns søndag, kaldet aske-onsdag, oprindelig fordi de angrende denne dag igen blev optaget i menigheden, efter at de som tegn på bod havde strøet aske på deres hoveder.
Aske er symbol på tilintetgørelse og på ildens lutrende virkning. I senere katolsk tradition er det hele menigheden, der i solidaritet med de bods-gørende mærker sig med aske den dag. 1. tekstrække har historien om Jesu dåb i Jordan-floden. Det er ved den lejlighed, at en røst fra himlen vedkender sig faderskabet til Jesus. Onsdagen i den følgende uge begynder som sagt selve fasten.
Dagens salmer er:
-
Hil dig, Frelser og Forsoner!
Tekst: Arnulf af Louvain før 1250. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: C.Chr. Hoffman 1878
-
Se, vi går op til Jerusalem
Tekst: Paul Nilsson 1906. Helge Severinsen 1997
Melodi: Svensk 1697. Sats: Lars Sømod
24. februar 2007 - Mennesket lever ikke af brød alene
1. søndag i fasten fortælles, hvordan Djævelen tre gange frister Jesus i ørkenen: "Brug din magt, gør stenene til brød, så du på den måde får del i al verdens magt og herlighed."
Men tre gange siger Jesus nej. Han skal en anden vej. Hans - og hans disciples - vej er tjenestens vej.
Dagens salmer er:
-
Vor Gud han er så fast en borg
Tekst: Martin Luther 1528. J.P. Mynster 1845
Melodi: Joseph Klug 1533
-
Midt i alt det meningsløse
Tekst: Svein Ellingsen 1978. Helge Severinsen 1999
Melodi: Harald Herresthal 1977. Sats: Lars Sømod
3. marts 2007 - Det skal ske dig som du vil
2. søndag i fasten fortæller de to tekster, hvordan Jesus helbreder to syge børn, en pige og en dreng. Det beskrives som dæmonuddrivelser, en kamp mellem Gud og Djævelen.
Som forberedelse til den store dåbsfest i påsken har der ved denne søndags gudstjeneste i oldkirken været tale om forskellige former for eksorcisme.
Dagens salmer er:
-
Som tørstige hjort monne skrige
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1811
Melodi: Oluf Ring 1932
-
Vi rækker vore hænder frem
Tekst: Svein Ellingsen 1975. Peter Balslev-Clausen 1993
Melodi: Trond Kverno 1975. Sats: Lars Sømod
10. marts 2007 - Guds rige er kommet til jer
3. søndag i fasten. 1. tekstrækkes evangelium fortæller om dæmonen, der ellers var jaget ud, men vender tilbage sammen med syv endnu værre ånder til sit fejede og pyntede, men nu tomme hus.
Historien spiller en central rolle i Martin A. Hansens roman Løgneren.
Dagens salmer er:
-
Jeg ser dig, søde Lam, at stå
Tekst: Hans Adolph Brorson (1765)
Melodi: Norsk folkemelodi. Sats: Lars Sømod
-
Nogen må våge i verdens nat
Tekst: Svein Ellingsen 1975. Dansk 1987
Melodi: Trond Kverno 1975
17. marts 2007 - Så tog Jesus brødene, takkede og delte ud til dem
Midfaste søndag. I oldkirken var den en vigtig dag for dåbskandidaterne. Først og fremmest fordi de den dag fik overdraget de fire evangelier, trosbekendelsen og fadervor. I vor tid præges søndagen af to bibeltekster, der på hver sin måde taler om brød.
1. tekstrække er historien om, hvordan fem brød og to fisk var nok til at mætte fem tusinde mennesker, foruden kvinder og børn, som det så tidstypisk hedder et andet sted.
Dagens salmer er:
-
Lille Guds barn, hvad skader dig?
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1855-56
Melodi: Dansk folkemelodi 1814. Sats: Lars Sømod
-
Kornet, som dør i jorden
Tekst: Svein Ellingsen 1976. Holger Lissner 1992
Melodi: Harald Herresthal 1976
24. marts 2007 - Se, jeg er Herrens tjenerinde
Ret som vi tæller ned til Guds Søns store nedtur på korset, så begynder kirkeåret på en måde forfra.
Mariæ bebudelsesdag. Landsbypigen Maria i Nazareth får besøg af englen Gabriel. Oprindelig fejredes Jesu undfangelse 25. marts, præcist 9 måneder før fødselsdagen 25. december. Men ved helligdagsreformen i 1770 blev festen henlagt til det, som altså er 5. søndag i fasten.
Under alle omstændigheder er selve historien udtryk for guddommelig humor. Biologi og teologi i hellig enhed.
Jomfru Maria var formodentlig på det tidspunkt endnu teenager, idet det græske ord, der anvendes om hende, som sagt blot betyder "en ung pige" uden hentydning til hendes biologiske stand. Det er først, da kirken får brug for at understrege Jesu guddommelighed, at man lægger vægt på, at Maria på undfangelsestidspunktet har været jomfru.
Så sent som i 1854 stadfæstede den katolske kirke dogmet om Marias ubesmittede undfangelse.
På Mariæ bebudelsesdag fortæller 1. tekstrække om Gabriels møde med Maria i Nazareth, mens 2. række lader Maria synge sin berømte lovsang, berømt ikke mindst gennem alle tiders komponisters utallige musik-udgaver med titlen Magnificat, hentet fra den latinske teksts første ord.
Dagens salmer er:
31. marts 2007 - Påsken
Palmesøndag kommer Jesus og hans disciple fra Galilæa til hovedstaden Jerusalem for at fejre den jødiske påske. På Jesu tid ventede jøderne en himmelsk befrier. Han skulle ikke blot befri dem fra den romerske besættelsesmagt. Han skulle oprette Guds rige her på jorden. Man kaldte ham Messias, af det hebraiske ord for ´"den salvede", masjiah.
Baggrunden for navnet er, at kongen i det gamle Israel var bindeled mellem Gud og hans udvalgte folk, så når en konge besteg tronen, blev han salvet af religionens øverste, ypperstepræsten. Messias-skikkelsen har en del andre navne, fx Davids søn, som udtryk for, at han skulle være en slægtning af fortidens store helte-konge David. Om ikke genetisk, så i hvert fald i overført betydning.
Men Jesus omtyder billedet af Messias. I stedet for at vise sin magt ved at indtage Jerusalem til hest, omgivet af soldater, rider han ind i byen på det usleste af alle trækdyr, et æsel, og hans folk har ikke sværd men palmegrene i hænderne, mens de synger: "Hosiana. Velsignet være han som kommer!" Men snart får råb og sang en anden lyd. "Hosianna" bliver til "Korsfæst ham."
Der er kun fem dage imellem de to råb! I de følgende dage færdes Jesus i Jerusalem i samtale med både sine tilhængere og sine modstandere. Et par dage før påskefestens begyndelse beslutter de jødiske ledere, at de vil tage Jesus til fange. Han må standses, både af religiøse og af politiske grunde, mener man.
Skærtorsdag. Skær betyder ren (ren og skær) og hentyder til den tekst, som hører dagen til efter 2. række, nemlig historien om, hvordan Jesus vasker sine disciples fødder som udtryk for ydmyghed og tjenersind. Ellers er skærtorsdag først og fremmest dagen for nadverens indstiftelse, sådan som teksten efter 1. række fortæller det.
Ud over selve indholdet i den kristne nadver, er et væsentligt sidemotiv i selve historien det faktum, at i måltidet deltager såvel den, som forråder Jesus, som den der fornægter ham, altså både Judas og Peter.
Umiddelbart efter måltidet begiver Jesus og disciplene sig ud i Getsemane have. Jesus beder dem om at våge sammen med ham. Men disciplene er måske lidt småberusede efter en god middag, i hvert fald falder de i søvn, og Jesus er alene i sin kamp med sig selv og med Gud: "Er det nødvendigt at jeg skal dø? Dog, ske ikke min vilje, men din!" Kort efter bliver hans opholdssted røbet og han selv forrådt af den frafaldne discipel Judas, og nattens forhør tager sin begyndelse.
Langfredag er teksten historien om forhøret af Jesus, hans domfældelse og henrettelse. Den findes i alle fire evangelier, hvert af evangelierne har forskellige detaljer fra forløbet. I 1500-tallet blev der af en af Luthers medarbejdere redigeret en såkaldt evangelie-harmoni, hvor alle fire beretninger er sat sammen til én. Den findes i salmebogens tekstdel.
Jesus bliver forhørt, først af den romerske øverstbefalende, Pontius Pilatus.Dernæst af den jødiske vice-konge Herodes. Udtrykket "fra Herodes til Pilatus" stammer herfra, som udtryk for, at man forgæves går fra den ene til den anden med en sag.
De jødiske ledere truer Pilatus med at sladre til kejseren i Rom, hvorefter han giver efter og dømmer Jesus til korsfæstelse. Jesus hånes og spottes af de romerske soldater med tornekrone og scepter, som var han den konge, anklagerne påstod. Hvorefter han bærer sit kors ud til Golgata, dog ikke hele korset, sådan som det oftest ses på billeder, men alene tværbjælken, idet den lodrette stolpe stod fast i jorden på henrettelsespladsen. En korsfæstet dør på grund af kvælning, processen kunne vare op til en uge. Jesus hænger kun kort på korset, han dør allerede ved den niende time, vores kl. 15. Derefter lægges han straks i en grav, en hule i en klippe, hvorefter der rulles en sten for åbningen.
Dagens salmer er:
-
Se, hvor nu Jesus træder
Tekst: Thomas Kingo 1689. J.P. Mynster 1845
Melodi: Vulpius 1609. Sats: Lars Sømod
-
Vær stærk, min sjæl, i denne tid
Tekst: Svein Ellingsen 1971. Dansk 1978
Melodi: Egil Hovland 1972. Sats: Lars Sømod
7. april 2007 - Påskedag & 2. påskedag
Påskedag skildrer teksterne kristentroens væsentligste begivenhed, Jesu opstandelse, men på en mærkelig måde er det egentlig fortællinger om fravær. Den døde Jesus er forsvundet, men samtidig viser der sig en skikkelse inde i graven, en engel, der taler til dem: "Hvorfor leder I efter den levende blandt de døde? Han er ikke her, han er opstået!"
Hvorefter kvinderne skynder sig tilbage for at fortælle, hvad de har set, eller rettere altså ikke har set! Her må vi igen minde om, hvad vi også konstaterede ved den anden store begivenhed i kristenhedens historie, nemlig englesangen julenat på markerne ved Betlehem, at kvinder og hyrder ikke kunne anvendes som vidner i en jødisk retssal på den tid. De var på forhånd anset for at være utroværdige. Jesu opstandelse er utrolig. Den er ikke bevidnet, den kan ikke bevises, den kan kun tros!
2. påskedag fortæller om to disciple, som på selve opstandelsesdagen går til landsbyen Emmaus, 23 kilometer nordvest for Jerusalem. På vejen møder de en fremmed, som de fortæller om begivenhederne i Jerusalem de sidste dage.
De kommer i en længere teologisk samtale med ham, og da de er fremme i Emmaus, beder de ham blive sammen med dem. De sætter sig til bords for at spise, den fremmede optræder som vært, han beder bordbøn og bryder brødet.
Der er tydeligvis tale om hentydninger til nadvermåltidet skærtorsdag. I det samme kan de se, at det er Jesus, hvorefter han bliver usynlig for dem. De genkender Jesus i det kendte!
Dagens salmer er:
-
Hør vor helligaftens bøn!
Tekst: Johannes af Damaskus 8. årh. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: Thomas Laub 1926. Sats: Lars Sømod
-
Påskeblomst! hvad vil du her?
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1817
Melodi: Carl Nielsen 1910. Sats: Lars Sømod
14. april 2007 - Thomas får syn for sagn.
1. søndag efter påske lyder fortællingen om Jesu åbenbaring for sine disciple om aftenen på selve opstandelsesdagen. Da disciplene senere fortæller kollega Thomas, der ikke var til stede, om deres møde med den opstandne, giver han udtryk for, at han vil se, før han tror.
En uge efter kommer Jesus igen, og nu får Thomas kærligheden at føle. Han stikker sin hånd i Jesu sår og får syn for sagn.
Dagens salmer er:
-
Stat op, min sjæl, i morgengry!
Tekst: W.A. Wexels 1858
Melodi: Thomas Laub 1909
-
Med thomaskravet står vi her
Tekst: Lisbeth Smedegaard Andersen 1988
Melodi: Erik Haumann 1987. Sats: Lars Sømod
21. april 2007 - Fårene og den gode hyrde.
2. søndag efter påske er "den gode hyrdes søndag". Jesus kalder sig selv for en hyrde og sine disciple for får. Hyrdebilledet er gammelt. I jødernes bibel, Det gamle Testamente, sammenlignes Gud med en hyrde. Også kongen kan undertiden kaldes hyrde.
Men det skal ses i samtidens perspektiv, hvor en hyrde tilhørte samfundets laveste sociale lag, så det er ikke så mærkeligt, at Jesus fremhæver, at han er den gode hyrde, eller rettere som der står på græsk: den rette hyrde.
Hvordan disciplene har haft det med at blive sammenlignet med får, det er svært at sige. Der er i tidens løb malet mange hyrdebilleder. De fleste er glansbilleder. For resten: Hyrde på latin hedder pastor!
Dagens salmer er: