Før søndagen fra Skanderborg Slotskirke
Skanderborg Ungdomsskoles Kor synger gamle og nye salmer sammen med masser af sangglade mennesker fra omegnen.
Alice Vestergaard dirigerer, og Morten Ladehoff spiller på orglet til de "gamle" salmer, mens det rytmiske akkompagnement til de nye leveres af Niels Nørager på elpiano og Lars Ole Gotfredsen på kontrabas.
Fra påske til pinse
Med opstandelsen påskedag er Jesus igen til stede i tid og rum. Og så alligevel ikke. For mens han før sin død og opstandelse færdedes sammen med disciplene som de gik rundt på landevejene, først i provinsen Galilæa, siden i Jerusalem og omegn, så viser han sig i 40 dage efter opstandelsen punktvist for disciplene, indtil sin opstigning til det himmelske på Kristi himmelfartsdag.
10 dage efter denne dag, på den halvtredsindstyvende dag efter påske, på græsk pentekosté, deraf navnet pinse, kommer Helligånden til verden, og en ny tid begynder.
De 50 dage er den egentlige påsketid. Mens folkekirken tæller søndagene EFTER påske, fastholder den katolske kirke den gamle forståelse og taler om søndage i påsken.
- Hjælp os at holde påske hver dag i hele vort daglige liv, beder man i folkekirken ved den første påske-søndags gudstjeneste.
Søndagenes tekster i tiden fra påske til pinse skal hjælpe til at forstå, hvad det betyder at leve efter opstandelsen.
Med undtagelse af bededag og Kristi himmelfarts dag er alle evangelie-teksterne hentet fra Johannes-evangeliet. Flertallet af dem er fra kapitlerne 14-17, hvor Jesus holder en tale ved den sidste nadver skærtorsdag.
Jesus vil forberede sine disciple på, at han skal skilles fra dem. Det er egentlig samme situation, menigheden er i, når teksterne anvendes ved gudstjenesterne i tiden op mod Jesu himmelfart.
Den teologiske forskning er nået frem til, at Johannes-evangeliet nok er skrevet til oplæsning ved gudstjenesten. Teksterne er i sig selv små prædikener, i tidens sprog og ud fra tidens religiøse og filosofiske forestillinger, hvorfor teksterne for os ikke altid er helt nemme at høre og forstå.
28. april 2007
3. søndag efter påske sidder vi - eller som man gjorde dengang - ligger vi til bords sammen med disciplene den sidste aften inden Jesu henrettelse. Jesus holder afskedstale, hvor han gør opmærksom på, at der kun er kort tid til de ikke længere skal se ham. Og de forstår ingen ting.
Dagens salmer:
-
Herren han har besøgt sit folk
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1836 og 1853
Melodi: Thomas Laub 1900
-
De dybeste lag i mit hjerte
Tekst: Jens Rosendal 1990
Melodi: Jens W. Pedersen (Fuzzy) 1988. Sats: Alice Vestergaard
5. maj 2007
4. søndag efter påske påstår Jesus ligefrem, at det er godt, at han forlader denne jord, for så kan Guds Hellige Ånd komme i stedet for. Den, eller han, som Jesus siger om Helligånden, skal forklare det hele for os.
Dagens salmer:
12. maj 2007
5. søndag efter påske er det bøn, der er temaet, teksten er stadig fra Jesu afsked med disciplene. Den handler især om, hvem vi skal bede til, Gud selv eller hans Søn, Jesus.
- Når jeg har forladt jorden, skal I bede til Gud i mit navn, siger Jesus. Når kristne afslutter en bøn, siger de derfor ofte: "I Jesu navn." Bøn er samtale med Gud.
Dagens salmer:
-
Nu bede vi den Helligånd
Tekst: Tysk 12. årh. N.F.S. Grundtvig 1836
Melodi: Johann Walter 1524
-
Herre, gør mit liv til bøn
Tekst: Johannes Johansen 1989
Melodi: Pontoppidan 1740. Sats: Alice Vestergaard
19. maj 2007
6. søndag efter påske fortsætter forberedelsen til Helligåndens komme og den vidne-opgave, som disciplene derefter vil få. Den bliver farlig, de kan blive udelukket fra samfundet og ligefrem blive slået ihjel.
Dagens salmer:
-
Kærligheds og sandheds Ånd!
Tekst: Adam af St. Victor 12. årh. N.F.S. Grundtvig 1837
Melodi: Christian Barnekow 1868
-
Nu blomstertiden kommer
Tekst: Israel Kolmodin 1694. C.J. Brandt 1885
Melodi: Svensk folkevisemelodi 1693. Sats: Claus Vestergaard Jensen
26. maj 2005
Pinsedag - Pinse kommer af det græske ord for den 50. dag, pentekoste, der henviser til det antal dage, der er gået siden påske. Pinse er en gammel, jødisk frugtbarhedsfest.
Det var den fest, der også det år, hvor Jesus var blevet korsfæstet, samlede mange mennesker i Jerusalem. Allerede dengang var mange jøder bosiddende i andre lande end Palæstina, jøder har ofte været handelsfolk. Blandt festdeltagerne var Jesu disciple og andre, som var overbeviste om, at Jesus havde været den ventede Messias.
"Med ét kom der fra himlen en lyd som af et kraftigt vindstød, og den fyldte hele huset. Og tunger af ild viste sig for dem, fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Da blev de alle fyldt af Helligånden, og de begyndte at tale på andre tungemål, alt efter hvad Ånden indgav dem at sige," som det står beskrevet i Apostlenes Gerninger, et af skifterne i Det nye Testamente.
Folk strømmede til, da de hørte lyden, og blev mere og mere forbavsede, for, som de sagde:
- Er det ikke folk fra provinsen, fra Gallilæa? Hvordan kan det så være, at vi hører dem tale på hver vores modersmål, alle vi der kommer alle vegne fra? Nå, de er nok fulde af at have drukket sød vin, tilføjede de så.
Men så sprang Peter op på en tom ølkasse, eller hvad det nu har været, og holdt den første offentlige kristne prædiken i kirkens historie, hvor han først konstaterede, at fulde var de ikke, for klokken var kun 9 om morgenen!
Derefter påviste Peter, at det, der var sket med Jesus, det havde profeterne allerede talt om. Hvorefter han holdt en flammetale. Dette og lignende udtryk, hvor ild er symbol på udstråling og karisma, f.eks. "ildsjæle" stammer fra pinsehistoriens metafor "tunger af ild".
Indholdet i hans tale var en påvisning af, at den Jesus, som de havde været med til at slå ihjel - ganske vist med Guds viden og accept - han er nu opstået.
- Det er vi vidner på! sagde han. - Hvad siger I så, trumfede prædikanten Peter.
Deres svar var udtryk for forfærdelse, "det stak dem i hjertet", hedder det i fortællingen.
- Hvad skal vi gøre? spurgte de. Og Peter svarede, at de skulle omvende sig og lade sig døbe, hvilket der var 3000 mennesker der gjorde.
Ved gudstjenesten Pinsedag og 2. pinsedag læses begyndelsen af historien om den første pinse, men de tekster, som præsten prædiker over, er hentet fra Johannesevangeliet.
Indholdet er, at nu gælder det om at holde fast ved sin tro, teksterne kalder det at elske Jesus. Der er ingen grund til frygt. For selv om Jesus ikke længere er på jorden, er Gud igen nær i det enkelte menneskes indre i form af Helligånden.
Pinsedag spiller salmerne en afgørende rolle, dels fordi der findes så mange fine salmer om Helligånden og dens gerninger, dels fordi præsten en sådan dag måske finder det svært at prædike, fordi Helligånden sådan set ikke er noget, man taler om. Den taler selv. Eller rettere, det er den, der bevirker, at man overhovedet kan tale om Gud, og at man kan høre, hvad der bliver sagt.
Man kalder også pinsen for kirkens fødselsdag, fordi de troende fra den dag holdt sammen.
I fortællingen hedder det:
"De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet, ved brødets brydelse og ved bønnerne." - alt sammen udtryk for, at de holdt gudstjeneste.
Desuden siges det:
"De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov." - alt første menighed var det, vi ville kalde socialistisk.
Dagens salmer:
2. juni 2007
Trinitatis søndag falder på søndagen efter pinsedag. Nu er alle tre sider af Gud på plads. Der er blevet holdt tre store fester. Nu holdes der en slags afdansningsbal, selv om der fortsat "danses" hver søndag, for sådan set kan man kalde hver søndag en fest til minde om Jesu opstandelse. På den anden side er alle søndage en slags hverdage i kirken. Trinitatistiden er en lang række af hverdagsfester.
Trinitatis er det latinske for "treenig", eller som det hed i ældre tid: "trefoldig". Det gamle ord er bedre, for når vi kalder Gud treenig, kunne det nemt lyde som betød det, at der er tre guder, der er enige. Det er absolut ikke meningen. Kristentroen er monoteistisk, vi tror på én Gud.
"Trefoldig" har med fylde og rummelighed at gøre, og det er netop tanken bag begrebet: Gud fylder så meget, at han må folde sig ud på i hvert fald tre måder. Gud som skaber og majestæt. Jesus som søn og gesandt. Helligånden som budskab og budbringer. Gud er til stede både i sig selv, i sin udsending og i sit budskab.
Prædiketeksten til trinitatis søndag fortæller om Jesu møde med Nikodemus. Nikodemus var blevet valgt som et af farisæernes medlemmer i Synedriet, den øverste religiøse (og verdslige) domstol. Han var med andre ord en af samfundets fremtrædende mænd. Derfor er det ganske forståeligt, at det er i ly af mørket, at han opsøger den lidt suspekte, omvandrende prædikant, Jesus. Han ønsker en seriøs diskussion.
Nikodemus giver udtryk for, at Jesus må være Guds Søn, siden han har kunnet gøre alle miraklerne. Men Jesus mener, at kun den, der bliver født på ny kan se Guds rige.
- Man kan da ikke for anden gang komme ind i mors liv! fastslår Nikodemus med rette. Hvorefter der udfolder sig en filosofisk samtale, der kunne minde om "goddag mand, økseskaft", men pointen er, at Guds rige er et åndeligt begreb.
- Ånden blæser hvorhen den vil, siger Jesus. Og der skal vand til, for at holde den fast, tilføjer han, idet han således henviser til dåben.
Dagens salmer:
-
Stiftet Guds søn har på jorden
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1853
Melodi: Stralsund 1665
-
Se, hvilket menneske
Tekst: Hans Anker Jørgensen 1987
Melodi: Merete Wendler 1987
9. juni 2007
1. søndag efter trinitatis - En rig mand i purpur og linned levede hver dag i fest og pragt. Men uden for hans port lå Lazarus. Han var fuld af sår og temmelig sulten, en mellemøstlig udgave af "Manden på risten".
Det er fra den historie, vi kan finde på at kalde en hjemløs for en lazaron. Så dør de begge to, englene bærer Lazarus direkte hen i Abrahams skød, det var datidens ultimative Paradis-forestilling.
Men den rige ryger et helt andet sted hen, hvor der åbenbart som en del af de flammende pinsler er direkte udsyn til den himmelske herlighed. Dér ser den rige, men nu allerhelvedes døde, at Lazarus mæsker sig i Abrahams skød.
Den rige i Helvede gør systemet opmærksom på, at der da vist er noget galt:
- Kan Lazarus ikke i det mindste komme og varte mig lidt op, siger han, men får til svar, at nu er rollerne byttet om i forhold til rolleheftet på jorden.
- Så det går lige op, siger Abraham.
- Skynd dig at sende bud til min familie for at advare dem! trygler den rige.
Men så nemt går det ikke, hævder Abraham. De kan bare høre efter, hvad religionen fortæller dem. Men det gør de jo ikke, de vil end ikke lade sig overbevise, selv om én står op fra de døde. Sådan slutter historien, som fortælles af ham, som netop opstod fra de døde!
Dagens salmer:
-
Far, verden, far vel
Tekst: Thomas Kingo 1681
Melodi: Dansk visemelodi 17. årh.
-
Jeg kender et land
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1824.
Melodi: Dansk visemelodi 17. årh.
16. juni 2007
2. søndag efter trinitatis fortsætter beskrivelsen af det, som står i vejen for vores modtagelse af det glade budskab. Det er historien om en fest, hvor alle de inviterede sender afbud, fordi de har travlt med alt mulig andet end at feste.
I stedet inviteres den tids laveste socialklasse: "fattige, vanføre, blinde og lamme."
Sådan er det i Guds rige.
Dagens salmer:
23. juni 2007
3. søndag efter trinitatis fortælles nogle af de bedste historier om, at Gud er fuld af imødekommende kærlighed.
Han forlader de 99 får, for at gå ud for at finde det ene, som er blevet væk.
Og når den fortabte søn vender hjem, så ikke bare tager han imod, han løber ham i møde! Og SÅ skal der være fest!
Dagens salmer:
30. juni 2007
4. søndag efter trinitatis er den dag vi hører om bjælken i eget øje, der skal fjernes, før man kan se godt nok til at fjerne splinten i en broders og søsters øje.
Dagens salmer:
-
Nu titte til hinanden
Tekst: B.S. Ingemann 1837
Melodi: C.E.F. Weyse 1837. Sats: Henrik Rung
-
Du, som gir os liv og gør os glade
Tekst: Hans Anker Jørgensen 1982
Melodi: Hans Anker Jørgensen 1982
7. juli 2007
5. søndag efter trinitatis får Peter og hans fæller fisk i de sprængfyldte net, efter at de forgæves har forsøgt hele natten. "Sådan skal du fange mennesker," siger Jesus.
Dagens salmer: