Før søndagen fra Sct. Nicolai Kirke i Kolding
Koret Sine Nomine synger sammen med folk fra egnen under ledelse af Søren Andresen
Organist er Hedvig Dobias.
22. september 2007
16. søndag efter trinitatis hører vi om Jesus som dødens overmand. Det er en slags høstens påskedag. Den enkeltes opstandelse er en frugt af Jesu opstandelse.
Den døde, der den dag får nyt liv, er enkens søn fra Nain. Enkens fremtid var meget usikker, når hun ikke havde nogen til at tage sig af hende. Spørgsmålet er, om hun havde nogen som helst fremtid.
Men Jesus sagde to ord til hende:
"Græd ikke".
Og både hun og hendes søn fik nyt liv.
Dagens salmer er:
-
Sov sødt, barnlille
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1844
Melodi: Thomas Laub 1915
-
Der er en vej
Tekst: Holger Lissner 1991
Melodi: Peter Møller 1992
29. september 2007
17. søndag efter trinitatis handler det om at blive sat på plads. Jesus er inviteret til sabbats-middag hos en af de ledende farisæere, en af byens bedste borgere, uden at han af den grund behøvede at være bedste-borger.
Der kom en syg indenfor, og alle ventede, at Jesus ville helbrede ham. Nu har vi ham, tænkte hans modstandere, for det ville være det samme som at arbejde, og det måtte man ikke på en sabbat, den jødiske hviledag. Det stod klart og tydeligt i loven.
Men Jesus gør sagen konkret og personlig og spørger, hvad de ville gøre, hvis det drejede sig om liv eller død for en af deres nærmeste. For Jesus er livet altid over loven. Gud vil ikke have lov, men liv. Og så er der ellers kamp om pladserne ved højbordet.
Men Jesus griber ind og foreslår, at man sætter sig nederst, for når værten opdager det, kommer han ned og henter dig:
"Min ven, sæt dig højere op!"
I Guds rige er alt upside-down.
Dagens salmer er:
-
Hyggelig, rolig
Tekst: N.F.S. Grundtvig 1836
Melodi: L.M. Lindeman 1840
-
Herre, du vandrer forsoningens vej
Tekst: Tore Littmarck 1972. Holger Lissner 1973
Melodi: Tore Littmarck 1973. Sats: Mathias Grove Madsen
6. oktober 2007
18. søndag efter trinitatis handler det om, at Jesus lukker munden på sine kritikere. Jesus er igen i diskussion med farisæerne. Denne gang vil de vide, hvad Jesus anser for det væsentligste bud.
I første omgang svarer han som forventet, han citerer den trosbekendelse, som har fulgt det jødiske folk siden vandringen i ørkenen:
"Hør Israel! Herren vor Gud, Herren er én! Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele sin sjæl og af hele dit sind."
Men så tilføjer han, at der er et andet bud, der er lige med det første: "Du skal elske din næste som dig selv."
Dermed har Jesus forladt jødedommen, og kristendommen er blevet til!
Dagens salmer er:
-
Jesus, at du blev min broder
Tekst: N.F.S. Grundtvig omkr. 1851
Melodi: Johann G. Ebeling 1667
-
Hvad mener I om Kristus
Tekst: K.L. Aastrup 1941
Melodi: Bernhard Christensen 1965
13. oktober 2007
19. søndag efter trinitis handler det om at tage sin gode seng og gå. Fire venner til en lam laver et hul i det flade tag over det hus, hvor Jesus opholder sig. Huset er propfyldt med mennesker, så det var kun ved at hejse deres ven ned fra taget, at denne kunne komme i kontakt med Jesus. Det lykkes.
Jesus kalder de fire venners initiativ for tro og siger til den syge: "Dine synder tilgives dig."
Men så bliver der ballade. Dels er det lidt tyndt for den lamme mand. Han havde nok ventet at få ben at gå på. I stedet får han en prædiken! Og hvad med dem, der bar, og dem, der bare fulgte? Det var ikke, hvad de havde ventet.
Nogle af dem var oprørte, for det med syndernes forladelse, var Guds enemærker. "Tror han, han er noget, ham tømreren?!"
Hvorefter Jesus nærmest i protest igen henvender sig til den lamme: "Rejs dig, tag din båre og gå hjem!"
"Aldrig har vi set noget lignende!" sagde folk.
Dagens salmer er:
-
Du, Herre Krist
Tekst: Hans Christensen Sthen 1588
Melodi: A.P. Berggreen 1852 - overstemme arr. af Holger Lissner
-
Nu glæd dig i Herren, mit hjerte
Tekst: Einar Billing 1922. Holger Lissner 1973
Melodi: Svensk folkemelodi 1697
Sats: Mathias Grove Madsen
20. oktober 2007
20. søndag efter trinitatis handler det om en fest og om at komme med på afbud.
Først kunne det lyde som endnu en af hans festhistorier: Der var en konge, der skulle holde sin søns bryllup. Han sendte invitationerne ud, men de indbudte havde andet at se til. De ville ikke komme, ja, de gjorde noget så uforståeligt som at overfalde budbringerne og slå dem ihjel. Hvorefter kongen sendte sine hære for at ødelægge de formasteliges byer.
Derefter sendte han sine tjenere ud, hvor kragerne vender for at invitere alle de mødte på vejen - både gode og onde, understreger Jesus.
Da bryllupssalen var blevet fuld, kom kongen for at hilse på. Men han opdagede, at en af gæsterne ikke havde det rigtige tøj på. "Ud med ham," sagde kongen. "Mange er kaldede, få er udvalgt."
Det kunne lyde som en meningsløs historie! Der er mange løse ender. Men samtidig er det en af de væsentligste historier til forståelse af, hvad kristentro er. I denne sammenhæng må vi nøjes med at konstatere, at Jesus fortæller den for at advare sin samtids religiøse, jødiske ledere: Gud er ved at miste tålmodigheden med jer. I tror, at I har førsteret ved det himmelske gilde, men sådan som I opfører jer, går det galt.
Dem uden for lands lov og ret, dem som I plejer at kalde hedninge, de er nu inviteret i jeres sted. Og bundfaldet i jeres eget samfund, ludere, landsforrædere og taberne, de er også på vej ind i varmen.
Livets fest er ikke for de særligt vellykkede. Tværtimod. Også du er inviteret. Har du husket dit adgangstegn? Det med det manglende bryllupstøj kan forstås sådan, at man dengang ved ankomsten til en fest fik udleveret en særlig festdragt. Den, der bliver smidt udenfor, har åbenbart sneget sig uden om dørmanden.
Da Mattæus genfortalte historien, var der gået omkring 40 år, siden Jesus fortalte den første gang. I mellemtiden var der sket noget af det, som Jesu historie fortæller om. Det sted hvor historien blev fortalt, Jerusalem, var således i år 70 blevet jævnet med jorden. Mattæus kunne bare slå ud med armene, for de stod midt i Jerusalems ødelæggelse.
Dagens salmer er:
27. oktober 2007
21. søndag efter trinitatis handler det om at ville se, før man tror. Det er den sidste af de søndage, hvor teksterne handler om frugterne af kristentro og kristenliv.
Historien handler om en embedsmand, der trygler Jesus om at komme hjem til ham for at redde hans døende søn.
"Jeg er træt af, at I altid vil have tegn," reagerer Jesus afvisende. Tegn er det, som vi ville kalde beviser.
Men faren bliver ved: "Kom, før mit barn dør!" Uden forklaring skifter Jesus sind: "Gå hjem, din søn lever."
Uden videre går faren hjem. Da han kommer hjem, er sønnen i bedring. "I går ved den syvende time forlod feberen ham," fortæller husfolkene.
Og faren konstaterer, at det var på det tidspunkt, Jesus sagde: "Din søn lever." Historien vil ikke så meget lægge vægt på, at der er tale om en fjern-helbredelse, men mere pege på, at faren ikke fik et bevis. Han troede Jesus på ordet!
Dagens salmer er:
-
Måne og sol
Tekst: Britt G. Hallqvist 1973 - Holger Lissner 1978
Melodi: Egil Hovland 1974
-
Herre, fordi du
Tekst: Olov Hartman 1970. Helge Severinsen 1998
Melodi: Börge Ring 1975
3. november 2007
Alle helgen handler det om at sørge og blive trøstet. Ved gudstjenesten læses fra Bibelens sidste bog, Johannes' åbenbaring, hvor engle, martyrer og al verdens folkeslag står foran Guds himmelske trone i hvide klæder med palmegrene i hænderne. Hvid er renhedens farve.
Prædiketeksten er hentet fra Jesu bjergprædiken og indeholder de såkaldte saligprisninger. Ordet salig betyder lykkelig, og Jesus nævner grupper af mennesker, som i kristen forståelse er lykkelige.
De er netop ikke lykkelige efter almindelig menneskelig målestok, idet det er de fattige, sørgende, sagtmodige (oversete), sådanne som længes efter retfærdighed, barmhjertige, de rene af hjertet, fredsstiftere og forfulgte.
Dagens salmer er:
-
Den store hvide flok vi se
Tekst: Hans Adolph Brorson (1765)
Melodi: Johan H. Nebelong 1881
-
I Himmelen, i Himmelen
Tekst: Laurentius Laurinus 1622. M.B. Landstad 1861
Melodi: Folkemelodi fra Dalarne 19. årh.
10. november 2007
23. søndag efter trinitatis handler det om at give Gud og kejseren hver sit. Der er nogle, der stiller en fælde for Jesus, idet de spørger ham, om man skal give kejseren skat. Svarer Jesus nej, så gør han oprør mod besættelsesmagten, svarer han ja, er han kollaboratør.
Men Jesus viser sine tilhørere en mønt og spørger, hvis billede der er på den. Kejserens, svarer de, hvorefter Jesus siger de berømte ord:
"Så giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er."
Jesus slap uden om fælden, vi andre har stadig et problem, som handler om forholdet mellem religion og politik. I en gudstjeneste er det vigtigt at fastholde, at der skal være en sammenhæng mellem vores tro og vores handlinger.
Men om man så også udadtil skal begrunde sine handlinger med sin tro, det er en anden sag.
Dagens salmer er:
17. november 2007
24. søndag efter trinitatis handler det om at Gud rejser os fra de døde. Der fortælles om en menighedsrådsformand, hvis 12-årige datter er død. Han overtaler Jesus til at komme hjem til sig, hvor grædekonerne allerede var godt højrøstede i deres klage.
Men Jesus siger: "Gå væk, pigen er ikke død, hun sover." Jesus tager hendes hånd, og hun rejser sig op. Og lever. Det gjorde naturligvis Jesus berømt i de egne.
For os er historien fortalt, for at vi skal tro, at Jesus på Guds vegne bestemmer over liv og død.
Dagens salmer er:
24. november 2007
Sidste søndag i kirkeåret handler det om at skille fårene fra bukkene. "Fårene til højre og bukkene til venstre!" Det, der skal afgøre, om vi hører til på den højre eller den venstre side, er ifølge teksten, hvordan vi har forholdt os til den sultne, den tørstige, den fremmede, den syge og den fængslede.
Vi er vel egentlig ikke i tvivl om, hvad der er det rigtige at gøre, men pointen hos Jesus er, at det vi gør eller ikke gør over for disse mennesker, gør vi i virkeligheden over for Jesus. Også uden at vi ved det! Vi møder Gud i vores næste, siger kristentroen.
Således når vi vejs ende med kirkeårets tekster efter 1. tekstrække. Det er ikke hele historien om Gud og os. Men disse afsnit af de bibelske historier er dem, som gudstjenesten giver os mulighed for at høre til forståelse af den kristne tro.
Skulle der stadig være noget, vi ikke har fattet, så begynder kirkeåret hvert år forfra igen. Igen og igen og igen. Det er faktisk pointen i historien om Gud og os: Gud begynder altid forfra!
Dagens salmer er:
-
Guds kærlighed ej grænse ved
Tekst: Ernst Frithiof Lönegren 1916. Niels Møller 1948
Melodi: Wittenberg 1533. Sats: Mathias Grove Madsen
-
Kom, hjælp mig, Herre Jesus
Tekst: Holger Lissner 1993
Melodi: Dansk melodi 17. årh. Sats: Mathias Grove Madsen