preload loader
Jacob Kragelund

Jacob Kragelund

Foto: Agnete Schlichtkrull

 

Om værten

Jacob Kragelund er vært i programmerne Forsvundne Danskere. Jacob har tidligere været vært på forbrugerprogrammet Konsum og nyhedsmagasinet Dagens Danmark på DR 1.

- Jobbet er super spændende. Hver eneste sag har den her indbyggede mystik, hvor man spørger sig selv: "Hvad pokker er der sket her?", siger Jacob Kragelund.  

Forsvundne Danskere arbejder med sager, hvor politiet er kørt fast. DR har flere muligheder for at rejse ud og efterprøve spor i udlandet og kan derfor gå længere i efterforskningen.

Bag hver eneste udsendelse ligger 3-4 måneders intenst arbejde på redaktionen i Aarhus og ude i verden.  

- Jeg kan godt lide kombinationen af graverarbejdet hjemme ved computeren og så rejserne, hvor jeg nærmest går fra dør til dør med mine spørgsmål. Det er et detektivarbejde, hvor jeg kan bruge alle mine journalistiske færdigheder.

For Jacob Kragelund er den helt store opgave at finde ud af, hvad der er sket med den forsvundne dansker. Han er meget bevidst om, at han ikke skal tage parti i sagerne eller forsøge at mægle mellem de involverede. 

- Min opgave er at finde et svar, at løse mysteriet. Her efter er det helt op til den forsvundne og de pårørende selv at finde ud af, hvad der skal ske, siger Jacob Kragelund. 

Jacob Kragelund blev uddannet på Danmarks Journalisthøjskole i 2002, og han har siden været ansat på DR. Her har han arbejdet som tv-tilrettelægger, redaktør og vært. Han har bl.a. beskæftiget sig med undersøgende journalistik, nyheder og underholdning.

Jacob Kragelund er født i 1975, gift og har to børn.

 

Send eller anbefal link

Arkivet

Hvor forsvandt de og blev de nogensinde fundet igen? Se kortet over de 28 forsvundne danskere og find ud af hvad der skete med dem.

 
 

Om programmet

Forsvundne Danskere handler om de mennesker, som pludselig forsvinder. Hvor er de? Hvad er der sket?

 

Sendetider

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Forsvundne danskere

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.