preload loader
 

Hold K-erne fra døren

Hvis du sørger for hele tiden at holde dit hus ved lige, kan du undgå mange dårlige karakterer i tilstandsrapporten.

Herunder er en liste over de mest almindelige skader på brugte huse. Den kan du bruge til at holde øje med, hvordan dit hus har det.

Revner i fundament/sokkel:
Du kan undgå de overfladiske revner i soklen ved at sørge for, at regnvandet ikke løber direkte ned mod huset. Det får pudsen til at skalle af, og det kan ende med revner i soklen.

Kraftige revner i soklen kræver en nærmere undersøgelse. Det kan være tegn på en sætningsskade - dvs. at revnerne fortsætter op i muren. Sørger du ikke for at stoppe sætningsrevner kan det udløse den værste karakter i tilstandsrapporten - en UN, som betyder, at skaden skal undersøges nærmere.

Fugtig kælder:
I mange gamle huse er der tit fugtige vægge og gulve i kælderen.

Men du kan holde fugten nede ved at lægge et dræn lige over fundamentets underkant, så regnvand ikke kan komme ind. Det er også en god idé at rense tagrende og nedløbsrør, så de ikke stopper til.

Til gengæld er det en rigtig dårlig løsning, at gemme fugten bag en vægbeklædning. Fugtige vægge skal helst have luft.

Vægge ude og inde:
Du kan gå en tur rundt om dit murstenshus og se, om fugerne mellem murstenene er intakte. Er fugerne porøse eller helt faldet ud, kan det være på tide, at få lagt nye fuger ind.  Ellers kan væggene suge fugt til sig og det udløser mindst en K3 i tilstandsrapporten

Indvendige vægge kan have små revner. Det kan skyldes, at væggene ikke er sat ordentlig fast i etageadskillelsen. Det udløser ofte ikke mere end en K1, men det er ærgerligt, hvis du kan undgå det med en hurtig reparation.

Vinduer og døre:
Du skal holde øje med, at fugerne omkring døre og vinduer er tætte.

Det gælder også topforseglingen, dvs. at der ikke kan komme vand ind mellem glasset i vinduerne og listerne, som glasset hviler på.

Det er det mest sårbare sted på dine vinduer. Og hvis der er utætheder risikerer du både, at vinduesrammerne rådner og at dine termoruder punkterer. Og så får dit hus dårlige karakterer i tilstandsrapporten.

Tag:
Du skal engang imellem en tur på loftet, for at se, hvordan taget ser ud indenunder og hvordan loftrummet er isoleret. Tegltage, hvor der ikke er udført undertag, skal være understrøgne, dvs. at der ikke må være revner, hvor regn og fygesne ikke kan komme ind.

Er ventilationen ikke god nok, bliver der fugtigt på loftet, og det kan få træværket til at rådne.

Sørger du ikke for at taget er tæt, kan det ende med en K3, når den bygningssagkyndige kommer forbi.

Badeværelse:
Revner mellem fliserne i brusekabinen udløser ofte en K3 i tilstandsrapporten. Er der først et brud i overfladen, kan der sive fugt ind og skade materialet bagved.

Det gælder altså om jævnligt at tjekke, om fugerne er intakte. Du skal også sørge for, at hjørnefugerne i brusekabinen er bløde. Ellers risikerer du, at de revner

Og så skal du altid sørge for, at der er god udluftning i dit badeværelse. Ellers kan der ret hurtigt opstå fugtskader.

El-installationer:
Det er ikke altid til at se, om der er fejl eller skader på el-installationerne. Men nogle tegn kan være, at stikkontakterne bliver varme, at sikringerne tit brænder over eller at relæet afbryder strømmen.

Det kan især være et problem, hvis du har et ældre hus, hvor du populært sagt ikke har strøm nok til alle dine elektriske apparater.

Hvis du er i tvivl, så er det en god idé, at få en el-installatør til at gå installationerne igennem.

Vær også sikker på, at dit hus har et fejlstrømsrelæ. Fra 1. juli 2008 skal det være et HPFI-relæ, hvis der ikke allerede er et mindst HFI-relæ.

VVS-installationer:
Hold øje med, at dine vandrør ikke tærer.

Det sker for eksempel, hvis der er monteret et jernrør efter et kobberrør. Det kan være tilfældet under køkkenvasken.

Og når først der er hul, risikerer du at få en alvorlig vandskade i dit hus.


Kilder:
Jan Chrillesen fra ingeniørvirksomheden Consult 88 er specialist i at se efter skader i brugte huse og har været bygningssagkyndig siden ordningen blev indført i 1996.

Bogen ”Her halter huset” af Ulrik A. Hovmand

Se mere om tilstandsrapporter på boligejer.dk
www.boligejer.dk

 

Send eller anbefal link

Fakta

Tilstandsrapporten skrives af en bygningssagkyndig. Den sagkyndige tjekker dit hus igennem for synlige skader eller tegn på skader, og karaktersystemet afslører, hvordan dit hus har det.

 

K1, K2 - K hvad for noget?

Karakterskalaen har seks kategorier:

  • IB betyder, at den bygningssagkyndige ikke har nogen bemærkninger.
  • KO er kosmetiske skader, dvs. forhold, som påvirker købers indtryk af din bolig. Det kan være ridser i parketgulvet eller løse dørhåndtag.
  • K1 er mindre alvorlige skader, som ikke umiddelbart har indflydelse på husets funktion. Det kan for eksempel være en skæv væg eller rust på radiatoren.
  • K2 er en alvorlig skade og betyder, at bygningsdelen svigter indenfor overskuelig tid, men at det ikke vil ødelægge andre bygningsdele. Et eksempel kan være punkterede termoruder eller defekte gulve.
  • K3 er kritiske skader. Sådan en skade kan også ødelægge andre dele af bygningen. Det kan for eksempel være utætheder, så det regner ind ved døre eller vinduer, eller at undertaget er ved at smuldre.
  • UN er den mest alvorlige karakter. Den betyder, at skaden hurtigst muligt bør undersøges nærmere. Det vil sige, at den bygningssagkyndige ikke umiddelbart kan se, hvad der er galt. Det kan være uforklarlige revner i muren eller fugtskjolder, som den sagkyndige ikke finde årsagen til.
 

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Hammerslag > Hammerslagsartikler

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.