preload loader
Når du køber på auktion
Når du køber på auktion, skal du huske at lægge 25 % af hammerslagsprisen oveni - dvs. at et hammerslag på 1.000 kr. giver en endelig købspris på 1.250 kr.

De 25 % dækker salær til auktionshuset på 20 % samt moms af salæret.

Vær opmærksom på, at der for visse katalognumre skal betales ekstra moms (fuldmoms) - disse numre er typisk mærket med en stjerne (*) i auktionshusenes kataloger.

Derudover opkræves der også en afgift for værker af nyere danske og udenlandske kunstnere, når hammerslagsprisen er over 1.863 kr. Disse værker er mærket med cd for Copy-dan ud for katalognummeret.

Når du sælger på auktion
Når du sælger på auktion, betaler du et salær til auktionshuset, som er en procentsats af hammerslaget. Hvor mange procent, varierer hos de forskellige auktionshuse, men typisk er det på 10-16%.

Det betyder altså, at hvis du sælger et maleri, der opnår hammerslag på 1.000 kr., skal den procentdel trækkes fra beløbet.

Bliver din ting ikke solgt, betaler du heller ikke salær.

Nogle auktionshuse beregner sig et grundgebyr til de faste omkostninger til foto, forsikring og katalog.

Net-auktioner
Stort set alle auktionshuse har i dag online-auktioner sideløbende med de traditionelle auktioner. På den måde kan man sidde hjemme ved computeren og byde på de ting, man er interesseret i.

Det eneste, det kræver, er at man opretter sig som kunde hos det pågældende auktionshus, og får tildelt et kundenummer og en adgangskode. Du tilmelder dig på auktionshusenes hjemmesider.

Der er forskel på hvor længe en online auktion finder sted hos de forskellige auktionshuse, men typisk varer de fra 4 til 14 dage.

Man afhenter selv de varer, man har købt på nettet, men kan naturligvis lave en aftale med det auktionshus, man har handlet med om at få varerne sendt.

Udgifter til forsendelse afholdes af køber.

Sendetider

Vurdering

Ikke flere vurderinger

Hvad er det værd sendes for sidste gang onsdag d. 27. oktober og vi har desværre ikke mulighed for at vurdere flere effekter.

 

Samler du på noget?

Samler-forum

Er du til antikviteter, bøger, blikbiler, eller påklædningsdukker - så kan du garanteret finde en at dele det med her i samler-forumet.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Hvad er det værd?

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.