Om programmet
Hvad er det værd er programmet, som giver dig svar på, hvad dine loppefund, arvestykker og kunstgenstande er værd.
Anført af programmets vært, Louise Sloth, kigger eksperter fra kunst- og antikvitets-branchen hver uge nærmere på seernes Verner Panton stole, PH lamper, baroksofaer, gamle breve, ting som har tilhørt berømtheder og meget, meget mere.
For eksempel er en seers autografalbum, indeholdende bla. H.C Andersens og Johannes Brahms’ signaturer, blevet vurderet til 150.000 kroner!
Men også kobberkedler, legetøjsfly og andre knap så værdifulde ting kommer under luppen, for oftest er historien bag en ting mindst ligeså interessant som selve vurderingsprisen.
Derudover besøger Louise Sloth hver uge en spændende location i Danmark. Ofte åbner en seer sine døre for at få vurderet inventaret i sit hjem, og her allierer Louise sig med en af vores vurderingseksperter, som ved alt, hvad der er værd at vide om kunst, sølv, gamle ure, designmøbler og antikviteter.
Vi fortæller også historier fra møbelsnedkerier, museer, slotte og kræmmermarkeder. Og vi tager på auktion - for én ting er en vurdering, noget andet er et hammerslag. En tings værdi bliver først reel, når hammeren er faldet, og ingen vil byde højere.......
Samlere af alt lige fra Anders And blade til harmonikaer viser også deres ting frem i programmet, ligesom interessante udstillinger også har en plads i Hvad er det værd: Dukketeater gennem 125 år i Den Gamle By og moderne italiensk design fra Kunstindustrimuse-et for blot at nævne et par stykker.