preload loader

Foto: Mike Kollöffel, DR

 

Personerne

Cecilie - Sarah Juel Werner
12-årige Cecilie bor sammen med sin mor og far, og sin lillesøster Ida, på toppen af det stormagasin, hvor hendes far er direktør.

Cecilie er en klog og meget speciel pige med en altoverskyggende interesse for arkæologi. Mens skolekammeraterne interesserer sig for mere almindelige ting som musik, computerspil, tv og kærester, fortaber Cecilie sig fuldstændigt i fortidens liv og mysterier - og drømmer selvfølgelig om at blive arkæolog.

Cecilie har dog kun dyrket sin store interesse via bøger, film og udstillinger - og har endnu til gode at komme med på en udgravning, for slet ikke at tale om at røre ved knogler og kranier, hvilket umiddelbart virker vildt skræmmende på hende.

Cecilie er en viljefast enspænder og er vant til at klare sig selv - til specielt sin mors tilbagevendende bekymring. Cecilies store bløde punkt er hendes lillesøster Ida, som hun er tæt forbundet med.

Cecilie vil gøre alt for Ida, som er alvorligt syg - og hendes højeste ønske er at kunne gøre Ida rask, men det kan man jo ikke bare, eller hva’?

Ida - Eva-Theresa Jermin Anker
Ida er Cecilies 8-årige lillesøster. Ida har dårligt hjerte, er svag, og lever et roligt og beskyttet liv.

Den medfødte hjertefejl blev først opdaget så sent, at det ikke var muligt at operere hende - så umiddelbart kan Ida ikke blive helbredt, og hendes fremtidsudsigter er dystre.

Ida tilbringer stort set al sin tid i hjemmet, meget ofte på sit værelse - her sidder hun og kigger ned på skøjtebanen på Kongens Nytorv og drømmer sin drøm om og om igen: Hun ønsker mest af alt at blive skøjteprinsesse og snurre rundt, i sin smukke røde kjole, med isen springende omkring sig.

Idas lys er Cecilie. Hun elsker og beundrer sin storesøster og har blind tiltro til, at Cecilie kan alt, hvad hun vil. På den måde giver Idas forventninger Cecilie kraft og mod til de mest fantastiske ting.

Benedikte & Niels - Ellen Hillingsø & Henrik Prip
Cecilie og Idas forældre, Benedikte og Niels, er henholdsvis chefdekoratør og direktør i Stormagasinet - de er begge ambitiøse, velanskrevne og brænder for deres arbejde.

Benedikte og Niels har et godt ægteskab. De elsker hinanden og deres børn og gør, hvad de kan for at få hverdagen til at hænge bedst muligt sammen - men det er et puslespil med alt for mange brikker.

Benedikte passer for det meste sit arbejde hjemmefra - men Niels forsøger også at klare sine opgaver så fleksibelt, at de ved fælles hjælp selv kan være hos Ida og dermed undgå at skulle have fremmede til at passe hende.

Men uanset hvor meget de prøver med kalenderfletning, planlægning, huskesedler og gode intentioner er virkeligheden sådan, at deres dage er fyldt op fra tidlig morgen til sen aften. Det går ud over deres kærlighedsliv, deres muligheder for at være spontane - og først og fremmest betyder det, at de aldrig bare slapper af og er sammen. Men hvordan opfinder man en døgnforlænger?

Amir - Ali Kazim
Amir er sikkerhedsvagt i Stormagasinet og brænder for at holde ubudne gæster væk - og han får hele tiden nye ideer til, hvordan man kan forbedre sikkerheden.

Amirs nærmeste chef gider ikke høre om hans mange forslag - så Amir forsøger i stedet at overbevise direktør Niels Berggren om, hvor vigtigt det er at få forbedret sikkerheden.

I øjeblikket bliver Amir voldsomt provokeret af, at der løbende forsvinder en del varer fra Stormagasinets lagre, og Niels er derfor positiv overfor Amirs mange planer - men Amirs manglende situationsfornemmelse gør, at han ofte dukker op på ret uheldige tidspunkter.

Amir drømmer om at blive chef for sin helt egen sikkerhedsafdeling, og måske vil det lykkes for ham at gennemføre sine planer - hvis han altså kan finde ud af, hvem der står bag, at der hele tiden forsvinder besynderlige ting og sager i Stormagasinet.

Petra - Sarah Boberg
Petra hører til blandt de mest anerkendte arkæologer - hendes internationale kontaktnet er stort og fører jævnligt fristende jobtilbud med sig. Men Petra er stadig langt fra sine højeste drømme - og hendes ambitioner synes grænseløse, i enhver forstand.

Petra har forestået de udgravninger, der har været foretaget under Stormagasinet, og er med rette stolt over det opsigtsvækkende fund af Absalons gård, der er grundlaget for årets flotte juleudstilling.


Cecilie beundrer Petra og drømmer om at blive som hende - mens Petra genkender Cecilies interesse for arkæologi og tager hende til sig. Men når Cecilie forsøger at udfritte Petra om ’Absalons Hemmelighed’ støder hun mod en mur - Petra vil ikke diskutere al den fantasifulde mystik, der hviskes om i krogene.

Hubert - Gustav Hintze
Hubert er en ganske særlig dreng, som Cecilie pludselig kommer i kontakt med i Stormagasinet.

Han ser anderledes ud, opfører sig anderledes - og oplever verden anderledes end alle andre drenge. Hubert kender ikke til almindelige normer og regler for, hvordan man omgås andre. Han stiller spørgsmål, som vender op og ned på tingene.

Han hører musik, hvor den ikke umiddelbart findes - og han "låner" gerne ting i Stormagasinet, for så at forære dem til nogen, som bliver glade for dem.

Hubert bor i Stormagasinets kælder sammen med Frode og Ib - hvilket er sit helt eget mysterium. Men det mest foruroligende omkring Hubert er hans hukommelsestab, - hvem er han egentligt, hvor kommer han fra, - og ikke mindst, har han en rigtig familie et sted?

Frode - Claus Bue
Frode bor, sammen med Ib og Hubert, i skjul i Stormagasinets kælder, hvor de har indrettet deres bolig med lånte ting fra Stormagasinet.

Frode har ikke meget til overs for de såkaldt almindelige mennesker udenfor og foretrækker absolut at være i fred i sin hule. Men hvis han bliver presset hårdt nok, træder han hjælpende til overfor svage og udstødte, som er de eneste personer, Frode reelt respekterer.

Frode er egentlig en veluddannet mand med en fortid som anset konsul - men karrieren kørte af sporet, og Frode kappede alle bånd og endte som alkoholiker.

Fortiden har forsynet Frode med stor viden og erfaring - men betyder også, at han lever med en stor smerte og vrede, der pludselig kan bryde ud.

Frode styrer slagets gang i kælderboligen og kommanderer rundt med Ib og Hubert, som må skaffe de ting, der skal bruges for at gennemføre hans forskellige nøje udtænkte planer.

Ib - Mikkel Vadsholt
Ib bor, sammen med Frode og Hubert, i sin hyggelige bolig i Stormagasinets kælder.

Ib er tidligere kriminel, stor og stærk - og ikke særlig kvik. Ved første øjekast virker Ib ret frygtindgydende - men i virkeligheden er han mild og trofast, og hjælpsomheden selv.

Ib vil bare have, at de mennesker, der er omkring ham, skal være glade og have det godt. Da Ib ikke er så god til at tænke sig om, er han helt afhængig af, at Frode fortæller ham, hvad han skal gøre. Til gengæld er Ib den bedste til at skaffe de mest besynderlige ting oppe fra Stormagasinet - fordi hans kriminelle fortid gør, at han kan omgås alle slags låse og alarmsystemer uden problemer.

Ib finder sig i Frodes svingende humør, fordi Frode til gengæld beskytter ham mod at blive udnyttet af gamle uheldige bekendtskaber. Omvendt hjælper Ib Frode med at holde sig fra spiritussen. Ib er grundlæggende glad for sit liv og stortrives med sin specielle familie.

Læs mere om Absalons Hemmelighed her.

 

Send eller anbefal link

 

 

 


Køb årets U-landskalender

Køb kalenderen og få et ark med DRs elskede figurer

 

Absalons Hemmelighed - et juleeventyr i 24 afsnit

Da Cecilie hører om Absalons Hemmelighed, beslutter hun at finde ud af, om myten mon dækker over det mirakel, der kan gøre hendes lillesøster rask.

 

Sebastians Jul

Jul 2010. Sebastian skal passe dyrene på en gammel bondegård langt ude på landet.

 

Jul i Svinget

2010's julekalender på DR Ramasjang byder på masser af sne, hyggelig julestemning og spøjse juleoptrin.

 

.

.

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Julekalender > absalons-hemmelighed > sider

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.