preload loader
 

Om programmet

I Camelot er den gamle hoflæge Gaius blevet Merlins mentor. Han råder kraftigt Merlin til at holde sine magiske evner skjult, for efter dekret fra kong Uther Pendragon straffes det med døden at praktisere trolddom i Camelot. Alligevel kan Merlin ikke lade være med at bruge sine kundskaber til at udforske byens hemmeligheder. I hulerne under byen har den unge troldmand opdaget en stor drage, der holdes fanget af kongen. Dragen - som den engelske karakterskuespiller John Hurt lægger stemme til - har fortalt Merlin, at det er hans skæbne at beskytte den unge prins Arthur, der en dag skal blive konge af Camelot. Sammen har Merlin og Arthur oplevet en lang række eventyr - og mange flere venter i de nye afsnit.

Skrækindjagende udfordringer
Merlin er en storladen, actionspækket eventyrserie, der både visuelt og indholdsmæssigt er inspireret af 'Harry Potter'- og 'Ringenes herre'-filmene, foruden BBC's egen Robin Hood-serie. Ud over Merlin og Arthur møder vi en lang række figurer og motiver fra sagnkredsen om Camelot. Deriblandt unge udgaver af troldkvinden Morgana, den kommende dronning Gwenhwyfar (også kendt som Guinevere) og ridderen Lancelot.

Seriens bagmænd har taget sig den frihed at gøre Merlin og Arthur til jævnaldrende, og det til tider temmelig stormfulde venskab mellem de to meget forskellige unge mænd er seriens omdrejningspunkt. Arthur er lidt af en bølle, men også stærk og modig. Merlin kommer fra en noget mere ydmyg baggrund end kongesønnen. Han er ikke meget bevendt med et sværd, men til gengæld har han sine magiske evner. Evner, som han må holde skjult, hvis han ikke ønsker at pådrage sig kongens vrede - men som han igen får god brug for i mødet med forheksede snigmordere, dødelig forbandelser, blodtørstige riddere og andre skrækindjagende udfordringer.

 

Send eller anbefal link

Merlin's persongalleri

Klik på et billede

For at se et billede i fuld størrelse skal du blot klikke på det. Klik på billedet igen og du får denne oversigt frem igen.

 

Spil med Robin Hood

Hvor store er dine chancer som fredløs? Er du værdig til at være en af Robin Hoods trofaste venner? Prøv dig selv af i 6 forskellige spil!

 

Eventyrlandet Barda

Barda er et magisk eventyrland. Med enge, dale, skove og søer. Her hersker godhed og fred.

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Merlin

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.