Byen Rosora
Rosora ligger i Marche regionen i langs Adriaterhavskysten. Kyststrækningen byder på dejlige sandstrande og imponerende klipper.
Marche er endnu ret ukendt blandt skandinavere, men regionen har både historiske seværdigheder, vidunderlig natur og et fabelagtigt køkken.
Et ophold i de såkaldte trøffeldale er en stor oplevelse for enhver gourmet eller naturelsker.
Trøffeldalene er også et godt udgangspunkt for at opleve nogle af Marches klassiske byer, f.eks. Urbino og Urbania.

Der er 2 naturparker:
-
'Parco del Conero' tager udgangspunkt i kyststregningens eneste bjerg, Monte Conero. Bjerget er dækket af skov, og der findes en del stier og veje, der bruges både til spadsereturer, trekking og mountainbike.
-
'Parco Nazionale dei Monti Sibillini' strækker sig over 70.000 hektar og omfatter 18 kommuner, både i Marche og i Umbrien. Èn af de mange trekking-ruter ender i bjergsøen 'Lago di Pilato' ca. 1500 meter over havets overflade.
Der er mange småbyer i Sibillini-bjergene, hver med deres karakteristika. På højsletten omkring den pittoreske by Montemonaco dyrkes der linser, som sælges både i og udenfor Italien. Der produceres pølser, skinker, oste, honning m.v. i bjergene, som sælges fra små boder og forretninger i småbyerne.
1/3 af alle italienske sko bliver lavet i Marche. Her fabrikeres mærker som Silvano Mazza, Paciotti, Cult, Fornarina, Moma mv. Et fabriksbesøg kan betale sig, da man ofte kan købe skoene til favorable priser.
I Marche findes en række middelalder-byer med spændende seværdigheder og en god og autentisk stemning. Regionens hovedstad hedder Ancona og er en af Italiens mest levende havnebyer.