Om programmet
Min italienske drøm er en konkurrence mellem 4 danske par. De 4 par skal i 8 uger samarbejde om at renovere et gammelt hus, så det kan fungere som et moderne bed & breakfast.
(NB: programmet er en genudsendelse fra 2009)
Men samtidig konkurrerer parrene om at få de bedste karakterer i tre discipliner nemlig: madlavning, sprog og håndværksmæssig kunnen. 3 italienske eksperter vil coache og bedømme parrene i de tre discipliner.
Parrene tror imidlertid, at det kun er de 3 eksperter, der afgør hvem der til sidst vil stå som vindere. Hvad danskerne ikke ved er, at hver eneste skridt de tager bliver nøje overvåges af et hemmeligt råd, der består af 7 borgere fra Rosora.
I sidste ende er det dette råd, der bestemmer, hvilket par der vinder byens hjerte og dermed nøglen til huset.
Huset er et stort typisk italiensk byhus, dog med den finesse, at det er bygget ind i den gamle borgmur, der virkede som forsvar mod barbarerne.

Download plantegning af huset her
Det hemmelige råds magt over for karaktererne
Selv om det hemmelige råd har den afgørende stemme, er det vigtigt at sikre sig gode karakterer. Rådet kan nemlig kun gøre sin indflydelse gældende i program 6, hvor det første par ryger hjem, i program 9, hvor det andet par må forlade byen, samt i finalen, hvor vinderparret kåres.
Men rådet kan kun beslutte, hvem af de to par med de laveste karakterer, de ønsker at beholde i byen. De par med topkarakterer kan altså sikre sig en plads helt til finalen og har dermed længere tid til at arbejde med deres evner til at integrere sig og dermed vise byen, hvem de virkelig er.
I selve finalen er det udelukkende det hemmelige råd, der afgør hvem de vil beholde i byen. Her nulstilles karaktererne og det par, der har vundet byens hjerte får lov at blive.
Præmien
I det sidste program vil ét par vinde retten til at købe huset med forbedringer for 100.000 euro. Parret får lov at drive stedet som deres eget bed & breakfast i op til 6 måneder, hvor DR betaler huslejen.
Efter de 6 måneder skal vinderparret endeligt beslutte, om de vil købe huset. De kan købe huset til indkøbsprisen og vinder forbedringerne for 100.000 euro samt værdien af den arbejdskraft, der er lagt i det.
Hvis vinderparret beslutter sig for at købe huset og på sigt sælge det videre med profitten for de forbedringer de 100.000 euro og alle parrenes arbejdskraft har tilført huset, er det også en mulighed.
Parret har også mulighed for ikke at købe huset efter de har prøvet deres drøm af i 6 mdr., hvis det viser sig, at livet i Italien alligevel ikke er dem.
Det hemmelige råd består af:
-
Michael: Håndværker og dermed muldvarp i huset
-
Anna: Ejer af det lokale minimarked
-
Ghislaine: Ansat på kommunen og arbejder med turisme
-
Adele: Pensionist og lokal borger
-
Dina: Pensionist og lokal borger
-
Stefano: Ejer af den lokale bar
-
Roberta: Ansat i den lokale bar og søster til Stefano
Disse 7 personer mødes en gang om ugen et hemmeligsted i byen for at diskutere, hvordan de synes at de enkelte par har klaret sig i den forløbne uge.
Nærkontakt
Husets særlige beliggenhed midt i den lille landsby betyder, at parrene konstant vil komme i nærkontakt med lokalbefolkningen og det vil udfordre parrene mentalt på deres evne til at integrere sig. Herudover er huset en vigtig del af byens historie. Det er over 700 år gammelt og en del af den gamle bymur. Det betyder, at borgerne har et tæt forhold til huset og det er vigtigt for dem, hvilke ændringer danskerne laver ved det.
Benvenuti in Italia!