preload loader

Rabatten satte sig for at finde de bedste af de billigste rødvine.

 

God og billig vin

09. nov. 2005 14.00 Rabatten

Video

Uge efter uge er tilbudsaviserne fyldt med vin på tilbud. Det er jo meget godt - hvis man altså ved en masse om vin. Men hvis man ikke er vinkender - så er man fortabt. Det er nogle helt andre aviser man skal kigge i. Morgenaviserne Jyllandsposten, Politiken og Berlingske Tidende har alle en vinguide - det samme er gældende for formiddagsbladene BT og Ekstra Bladet.  En dag om ugen er der en guide til næste uges vin. Hvilken dag det er varierer fra avis til avis, men det er omkring weekenden.

Der er både vine til omkring 70 kroner og 100 kroner i aviserne - og heldigvis også vine til under 50 kroner! Bruger du guiden, er der en pæn sandsynlighed for at du får fat i en vin du kan lide, da vinen er prøvesmagt af andre, end dem der sælger vinen.

Men når man så endelig har fundet sin favorit efter at have prøvet forskellige vine på tilbud, så risikerer man jo, at man lige pludselig ikke kan købe den længere. Derfor ville det jo være smart at finde en vin som supermarkederne har i fast sortiment - altså en vin som man altid kan få fat i og som smager godt (og som selvfølgelig koster under en halvtredser!) Peter Buhl fra Rabatten købte derfor fem rødvine i Rema 1000 - fem rødvine i Netto og fem rødvine i Super Brugsen. Vinene var alle i fast sortiment og kostede alle under en halvtredser.

Rabatten fik Rico Jørgensen fra Malling Kro ved Århus til at prøvesmage vinene. Rico er uddannet sommelier og ved derfor en masse om vin. Peter Buhl bad Rico om at vælge den vin fra hvert supermarked som han bedst kunne lide. Her er resultatet:

De vine som Rico Jørgensen bedst kunne lide var :

  • Montgras Cabernet (Chile) til 49,- kroner (Netto)
  • Da Luca (Italien) til 44,95 kroner (Rema 1000)
  • Ramon Bilbao til 40,- kroner (SuperBrugsen) 

PAPVIN!
Rabatten fandt også andre gode tip når det gælder køb af god vin til en fornuftig pris. Peter Buhl mødtes med Ib Sørensen som er redaktør af Vinmagasinet. I et af de seneste numre testede magasinet noget af det vin som man i dag kan købe på karton - såkaldt papvin. Der er ikke tale om de gammeldags kartoner med én liter vin i, men ”bag-in-box”-kasserne der rummer tre liter vin.

Vinmagasinet fandt i deres test ud af, at mange papvine smagte fortræffeligt, og at der her virkelig er penge at spare på god rødvin. Mange af de kendte vine, som man kan få på flaske - fås nemlig også på karton. Vinen smager fuldstændig ens, uanset  om det er på karton eller flaske - der er bare flere fordele ved at købe bag-in-box:

  • Vinen holder længere selvom du har åbnet for den - vinen er nemlig i en lufttæt pose. Det betyder, at du, i modsætning til flaskevin, kan have vinen stående i op til tre måneder - hvis du altså drikker med måde!
  • Det er langt billigere at købe vin på denne måde. En vin som koster omkring 50 kroner på flaske har ofte en flaskepris på omkring 30 kroner hvis du køber den i bag-in-box.

Romantikere vil sikkert altid foretrække rødvin på flaske - men som Ib Sørensen far vinmagasinet siger, ”med den besparelse der er på vinen, må enhver være villig til at slække på de æstetiske krav!”. Det kan Rabat-redaktionen kun give ham ret i!

Send eller anbefal link

 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.