preload loader
Ulrik-med-harddisk-til-hove
 

Det smarte stereoanlæg

18. oktober 2007 kl. 10:44 på DR1

Se på dr.dk tv Se klip 1 på dr.dk tv

Se på dr.dk tv Se klip 2 på dr.dk tv

Se på dr.dk tv Se klip 3 på dr.dk tv

Med musikken på en harddisk kan du hente dine numre ind i køkkenet, soveværelset osv. - altså ikke kun lytte dér, hvor cd'erne lige står.

Netværksharddisken
I alle computere sidder mindst én harddisk, og her kunne pladesamlingen i princippet ligge. Men en computer bruger relativt meget strøm og de fleste støjer - en netværksharddisk derimod bruger kun lidt strøm, larmer mindre og er så lille, at den kan gemmes væk i et skab eller stilles i kælderen.

Udover musik er det også oplagt at lægge familiens billeder og dokumenter på netværkshardisken. Desuden kan den fungere som en automatisk backup af vigtige filer, der ligger på en rigtig computer. Sørg for, at netværksharddisken har UPnP (Universal Plug and Play).

Størrelsen på selve harddisken svinger meget. 320 gb er plads nok til 4500 albummer i god opløsning!

Der er stor forskel på netværksharddiske. Alle kan gemme musik, men derudover kan mange noget ekstra. Harddisken fra udsendelsen kan f.eks. downloade filer fra nettet, fungerer som printerserver, hjemmeside server og en hel masse andet.

Qnap TS-109 set hos HIFI-hammeren.dk til 1.875 kr. plus selve harddisken.
 
Den har mange funktioner og har vundet et hav af priser. Men mindre kan sagtens gøre det:

Her er Maxtor Shared Storage II, der koster 1.118 kr. inkl 320 gb harddisk.

Harddiskene her er lige gode til at spille musik. Forskellen ligger i de ekstra funktioner de måtte have, støjniveau, brugervenlighed osv.

iTunes
Når cd'erne skal lægges ind på harddisken, så vælger Rabatten programmet iTunes. Det gør vi, fordi det er let at bruge, meget overskueligt og helt gratis.
Der er flere forskellige formater at gemme lyden i: MP3, WMA (Windows), ACC (MAC). Det er mange diskussioner om, hvilket format, der lyder bedst. De lyder alle godt, så vi vælger MP3 ud fra devisen om, at det kan alle apparater afspille - også i fremtiden.
Vi vælger en opløsning på 192 kbs.
iTunes er glimrende til at afspille den musik, der ligger på netværksharddisken. Men det er stadig et program, der kræver en tændt computer, så her kommer et alternativ uden computer.

Sonos - smart, lækkert og dyrt
Sonos består af en masse zoner - zone players - placeret i forskellige rum. De kan spille musik fra netværksharddisken eller internettet - enten den samme musik over hele huset (party mode) - eller også spiller de uafhængigt af hinanden: ABBA i køkkenet, MGP i stuen osv.
Systemet er meget enkelt at betjene, meget driftsikkert og i det hele taget lækkert. Men det koster også derefter: 8000 kr. for et startsæt med to zoner og en meget avanceret fjernbetjening.

Læs mere om Sonos hos HIFIklubben

Logitech Wireless DJ
Wireless DJ er en sparsom udgave af Sonos og kræver en tændt computer, som den henter musik fra. Det kunne f.eks. være computeren på kontoret med alle musiknumrene, som man kunne være rare at have i stuen ved stereoanlægget.
Systemet klarer ikke lyden over hele huset på en gang, kun fra en computer til f.eks. et anlæg. Wireless DJ slår kun Sonos på ét punkt prisen: Set til 1.250 kr. på edbpriser.dk

Læs mere om Wireless DJ hos Logitech


Internetradioer - den moderne køkkenradio
En internetradio hopper på dit trådløse netværk i stedet for at fange et FM-radiosignal fra luften. På internettet kan radioen fange 10.000 forskellige radiokanaler - selvfølgelig også P1, P2, P4, P4, TV2 Radio, 100 FM og alle DAB kanalerne.
Derudover kan den hente musik fra din netværksharddisk eller computer.

Radioen fra udsendelsen er en  TerraTec NOXON (IRadio), som kan fås fra omkring 1.300 kr. gennem EDBpriser.dk Se mere her.

Mediecentret
Det vil være for omfattende at komme ind på alle mediecentrets facetter her. Det er nemlig en sammensmeltning af en harddiskoptager, cd-afspiller, DVD-optager, internetradio og netværksharddisk.
Det smarte ved det er, at en hel families sange, videoer, fotos, tv-udsendelser bliver samlet i en maskine, der ikke fylder mere end en videooptager.
Teknisk set er mediecentrerne i virkeligheden en PC pakket diskret og lydløst ind.

Læs mere om mediecentret her.

 

 

Send eller anbefal link

 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2007

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.