preload loader
sko
 

Løbesko og løbestil

05. november 2009 kl. 19:32 på DR1

Hvor mange kilometer har du i fødderne?

Flere og flere danskere løber dagligt. Løb kræver et par gode sko at løbe i. Men det kan være svært, at finde ud af, hvilke sko der passer til dine fødder og så er løbesko ofte temmelig dyre.

I Rabatten har vi undersøgt, hvordan du kan undgå fejlkøb, når du køber løbesko og så har vi fået Rikke, en habil løber, til at løbe "Aars 10 km løb". Rikke løber 3,33 km. i hvert par sko.

Løbestilsanalyse
Inden du køber løbesko, kan det være en god idé, at få lavet en løbestilsanalyse. En løbestilsanalyse kan du få lavet hos en fysioterapeut eller i diverse løbeskosforretninger.

En løbestilsanalyse er en undersøgelse af, hvordan du bevæger dine fødder, når du går og løber. Formålet med analysen er, at finde frem til, hvilke egenskaber skoen skal have, for at optimere dit løb.

Nogle har behov for en sko der er meget stødabsorberende, nogle for en sko der er meget stabil etc. Dette er vigtigt at vide, før man bevæger sig ud på løb.

Det koster ofte et mindre beløb, at få lavet en løbestilsanalyse, men den fås også gratis, på bla. University College Nordjylland, hvor studerende laver analysen.

Løbestilsanalysen i dette indslag blev lavet i bevægelaboratoriet på fysioterapepeutuddannelsen ved University College Nordjylland - læs mere på www.bevægelaboratoriet.dk

Rikke, vores testperson og løber, fik lavet en løbestilsanalyse, inden Rabatten valgte de sko, der skulle afprøves. Vi har altså kun valgt sko, der passer til Rikkes fødder, så at skoene blev testet på samme betingelser.

Hvilke løbesko har vi testet?

  • Asics løbesko                                                    1500,-
  • New Balance løbesko, førpris                              1100,-
    Fundet på tilbud til                                              600,-
  • Adidas løbesko, førpris                                       1000,-
    Fundet på tilbud til                                              500,-

Alle tre par sko er meget stødabsorberende, stabile, støtter foden og har antipronation, hvilket betyder, at fødderne ikke falder indad.

Sko

Resultatet af testen:
Rikke løb 3,33 km i hvert par sko. Det første par sko hun løb i, var New balance løbesko. Rikke syntes at skoene var gode at løbe i og at de lever op til de egenskaber der loves.

Det andet par Rikke løb i var asics løbesko. På samme måde som New balance, var Rikke meget tilfreds med skoene.

Det tredje par Rikke løb i var adidas løbesko. Denne sko var Rikke ikke lige så tilfreds med, som de andre to par. Hun syntes ikke, at den lever op til de kvaliteter der loves, altså at den skal være stødabsorberende, stabil og have antipronation.

Det bør tages i betragtning, at Rikkes fødder var begyndt at blive trætte, da hun løb i det sidste par løbesko.

Rikkes favorit løbesko viste sig at være asics til 1500 kr. Men med New balance til 600 kr. som stærk konkurrent.

En dyr løbesko er altså ikke ensbetydende med en god løbesko for dig. Du bør derfor undersøge hvilke egenskaber din sko skal have, inden du går ud og køber dig et par.

God tur!

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Efteraar_09 > Uds_11

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.