preload loader
sæbe
 

Er du en snob, når du handler?

12. november 2009 kl. 19:33 på DR1

Rabatten har kigget på vores indkøbsvaner. Tænker vi over, hvad vi smider i kurven, når vi er ude og handle?

Jens åbnede sin egen butik på gågaden i Århus og bad tilfældige danskere vælge mellem to udgaver af 22 forskellige dagligdagsvarer, de fleste af os køber, om ikke så dagligt, så tit.

De 22 forskellige varer var enten en kendt mærkevare, som Kellogg's, Ariel, Tuborg og Klovborg eller en af supermarkedet "egen" mærker. De kaldes også privatlabel.

Privatlabel findes i alle danske supermarkeder, for eksempel finder du i Dansk Supermarked blandt andet Budget, Minimal og Princip.

Superbest har Best Discount og Coop sælger X-tra, Coop og Änglamark. De bliver en måde at adskille sig fra de andre kæder. De bliver en måde at trække kunder i butikken.

Se hvilke varer Jens havde i hans butik her: Vareoversigt

Langt de fleste af Jens kunder valgte mærkevarerne, og i følge Skou fra Retail Institude Scandinavia, er der ikke noget mærkeligt i det. Ifølge ham, slår vi autopiloten til, når vi handler.

Men det burde vi måske ikke for flere af privatlabelvarerne er nemlig lavet af de samme producenter som også laver mærkevarerne. For eksempel laver Jensens Food både en mærkevareudgave og en privatlabeludgave af deres spareribs og deres sovs.

brød

Samme indhold, forskellig indpakning

Vi satte os for at undersøge om, der er en smagsforskel på mærkevareudgaven og privatlabeludgaven. Vi lod to kokke fra Malling Kro lidt uden for Århus smage på seks forskellige madvarer, nemlig:

  • rullepølse fra Defco købt i Dansk Supermarked
  • roastbeef fra Defco købt i Dansk Supermarked
  • letmælk fra Arla købt i Netto
  • ost fra Arla købt i Netto
  • rugbrød fra Schulstad købt i Fakta
  • æblejuice fra Rynkeby fra Coop

Rullepølsen og roastbeefen var dels Familiepålæg og Dansk Supermarkeds Budget. Her kunne vores kokke smage en klar forskel, men faktisk syntes de, at den billige roastbeef var bedst.

Letmælken hed enten Lærkevang eller Egelykke. Mælken bliver behandlet på de samme mejerier, men Arla siger, at den kommer fra forskellige gårde, men vores kokke kunne ikke smage forskel.

Tunen var i den dyre udgave fra Glyngøre, og den billige var fra X-tra. Begge dåser er pakket i Thailand, men man kan ikke se, om de kommer fra samme producent. Vores kokke kunne ikke smage den store forskel, men til gengæld var der stor forskel i konsistens og tørhed af kødet, hvor den dyreste var klart bedst.

Æblejuicen var begge fra Rynkeby, men den ene var pakket i Coopemballage. Der var en klar smagsforskel, hvor Coops var mere syrlig end Rynkebyudgaven.

Osten var en Klovborgost eller en Gudrun. Her oplevede vores kokke heller ikke nogen smagsforskel.

Klik dig ind på denne pdf-fil, hvis du vil se skemaer over prisforskellene på de enkelte varer i testen : Prissammenligning

 

Send eller anbefal link

video

 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Efteraar_09 > Uds_12

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.