preload loader
haarfjern
 

De glatteste ben

08. oktober 2009 kl. 19:33 på DR1

Rabatten ser nærmere på en rigtig tidsrøver og kedelig udgift i mange kvinders liv - nemlig hårfjerning.

Nogle stræber efter velplejede og glatte ben, og i dag afprøver Rabatten derfor en række forskellige hårfjerningsmetoder - og vi ser på, hvordan du får mindst hår for pengene.

Rabatten har fået fire cheerleaders fra AGF's Beyond Bazics til at afprøve de populære hårfjerningsmidler, og Simone, Marianne, Amanda og Maria skal i tre uger således teste et hårfjerningsprodukt hver.

De fire metoder
Af flere alternativer har Rabatten valgt at afprøve fire populære hårfjerningsmetoder, og efterfølgende vurderer underviser på Kosmetologskolen, Monika Lipska, resultaterne af pigernes hårfjerning.

  • Amanda afprøver:
    En Braun Silk and Soft Ladyshaver til 599,75 kr. hos Imerco.
  • Simone afprøver:
    Veet Wax Strips, som er en pakke med 10 genanvendelige voks-strips og 4 vådservietter. Pris: 99,95 kr. i Matas.
  • Maria afprøver:
    Venus Gillette barberskraber inkl. et ekstra skrabehoved og tilhørende barberskum til hhv. 136,95 og 19,95.
  • Og Marianne modtager:
    Professionel voksbehandling af begge underben i klinik Wax in the City til 245,00 kr.

Facit efter tre uger
Pigerne afprøvede hver deres metode i 3 uger, og Marianne - som fik den professionelle voksbehandling - foretog sig ikke yderligere, da hendes behandling skulle kunne holde i netop minimum tre uger.

  • Amanda måtte i gang med ladyshaveren hver anden dag - fem minutter ad gangen. Benene var tæt på at være helt glatte.
  • Simone afprøvede hjemmevoksen og brugte alle 10 strips på tre uger. Hun brugte altså hele pakken på to ganges hårfjerning.
  • Maria brugte ét blad på Gillettes Venus barberskraber. Det tog hende i gennemsnit 15 - 20 min. pr. gang, og hun brugte skraberen ca. én gang om ugen. Maria havde stadig glatte ben efter tre uger.
  • Den professionelle voksbehandling tog Marianne imod. Behandlingen har ikke givet lækre bløde ben, men Mariannes hår viste sig også, at være for korte da hun modtog behandlingen.

haarfjern2

Ekspertens vurdering
Ud fra kosmetolog Monika Lipskas oplevelse af pigernes ben efter tre uger, konkluderer hun følgende:

  • Gillette Venus barberskraber vinder med 9 point ud af 10 mulige.
  • Braun Ladyshaver og Veet Wax Strips deler en andenpladsen med 7 point.
  • Den professionelle voksbehandling taber med 2 point. Det skal dog understreges, at betingelserne for denne behandling jo ikke har været helt optimale, fordi Mariannes hår på benene var lidt for korte, da hun modtog behandlingen.

Pigerne fra Beyond Bazics har også sammenlignet og vurderet de forskellige behandlinger, alle fire har været igennem.

Deres konklusion er, hvis du vil undgå smerten ved den professionelle voksbehandling, og samtidig have stort set lige så glatte ben, så er barberskraberen en god løsning. Og så er den endda den billigste metode!

Det skal selvfølgelig lige siges at alle ben er forskellige og derfor kan reagerer forskelligt på produkterne.

God fornøjelse med hårfjerningen!

 

Send eller anbefal link

Video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Efteraar_09 > Uds_7

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.