preload loader
casper elgaard
 

Bilen og miljøet - CO2 i blodet

22. oktober 2009 kl. 19:31 på DR1

Vi ved det jo godt: Klippekort, pendlerordninger og samkørsel er det bedste for klimaet. Men hvis man nu er uigenkaldeligt forelsket i sit automobil, så er det de færreste, der efterlader det i garagen, bare fordi det er godt for klimaet.

Rabatten har taget konsekvensen af, at mange er afhængige af deres bil og har forsøgt at se på, hvordan du kan være god for klimaet, mens du kører bil.

Sammen med racerkører Casper Elgaard og kommunikationschef hos Shell, Regitze Reeh, har vi undersøgt, hvordan du kan spare på brændstoffet og derved gavne både klimaet og din pengepung på samme tid. Og der er mere at spare, end man lige umiddelbart skulle tro, forklarer ikke mindst Regitze Reeh.

"Til trods for, at mange danske bilister synes, at brændstof er for dyrt, så ved de færreste, hvor meget de kan spare ved at ændre lidt på deres kørevaner. I virkeligheden er det overraskende store beløb, der er at hente ved bare at anvende nogle enkle køretips. Vores beregninger viser, at en almindelig husstand nemt sparer mere end to tusinde kroner årligt ved at køre mere økonomisk", siger Regitze Reeh.

Ud med de gamle myter
Trods den store interesse i at få flere kilometer ud af de dyrebare dråber, holder mange danskere alligevel fast i visse myter om, hvordan de sparer brændstof.

Bl.a. mener 69 procent, at de sparer brændstof ved at trille i frigear ned ad bakke eller frem mod et stoplys, viser en undersøgelse fra Shell.

- Vi kender alle til tips om, hvordan du kører mere brændstoføkonomisk. Men vores undersøgelser viser, er det ikke alle tips, der i virkeligheden hjælper. F.eks. er det en udbredt misforståelse, at det sparer brændstof at trille i frigear", siger Regitze Reeh.

Og ind med de nye...
I indslaget kommer Casper Elgaard og Regitze Reeh med en række konkrete råd til, hvordan du kan spare på brændstoffet.

  • Hold dine dæk på det rigtige tryk - Et dæk med bare 1 psi for lavt dæktryk reducerer din bils brændstofeffektivitet med op til 3%. Fyld luft i dine dæk hver gang du tanker eller en gang om ugen.
  • Undgå ekstra vægt - For hvert ekstra 45 kilo du har med, kan din brændstofeffektivitet falde med 1-2%. Tøm din bil for unødvendige ting, som du ikke skal bruge på turen.
  • Hold din motor ved lige - En dårligt vedligeholdt motor kan forøge dit brændstofforbrug med op til 50%! Brug den rigtige olie og overhold din service.
  • Hold vinduerne lukkede - Al vind der blæser gennem et åbent vindue, kan bremse dig. For at kompensere for dette er det meget sandsynligt, at du gasser op.
  • Spar på din aircondition - Det belaster din motor ekstra når du bruger klimaanlægget. Faktisk forøger du dit brændstofforbrug med op til 5%. På dage med middeltemperatur kan du i stedet bruge din bils interne ventilationssystem.
  • Hold en konstant fart - I stedet for at køre i frigear ned ad bakke så oprethold i stedet jævne motoromdrejninger. Brug i stedet gearene til at bremse.
  • Kør glidende - Hvis du kører aggressivt forbrænder du op til en tredjedel mere brændstof. Undgå at accelerere eller bremse for hårdt op. Dette gør du bedst ved at tænke fremad i trafikken. Hold øje med de forankørende biler og reager derefter.
  • Sluk motoren når du holder i kø - Hovedreglen er, at hvis du skal holde stille i mere end 10 sekunder, skal du slukke din motor, du forbrænder nemlig stadig brændstof, selvom du holder stille.
  • Sænk farten - Jo hurtigere du kører, jo mere vindmodstand vil du få og jo mere brændstof vil din bil forbruge for at opretholde farten. Hvis du sænker farten fra 120 km/t til 110 km/t vil det typisk give op til 25% lavere brændstofforbrug.

Læs mere her:

http://hverdraabe.shell.dk/

http://www.fdm.dk/fdm-mener/miljoeet/langt-paa-literen-10-spareraad-fra-fdm

www.casperelgaard.dk

 

Send eller anbefal link

Video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Efteraar_09 > Uds_9

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.