preload loader

--:--:--

Prutteskolen

22. januar 2009 kl. 19:33 på DR1

Kunne du tænke dig at spare op mod 40.000 kroner om året? Det kan rent faktisk lade sig gøre, bare ved at prutte om priserne. Og det er altså penge som helt almindelige mennesker kan spare på helt almindelige ting.

Rabatten har allieret sig med Forhandlingsekspert Keld Jensen som skal undervise vores testperson Charlotte i prutteskolen. Han giver 7 gode råd til hvordan man kommer i gang med at prutte.

Råd 1: Prisen
Inden man sætter sig for at prutte, skal man afklare tre ting:
Målet: Hvilken pris synes man er rimelig at betale for varen.
Smertegrænsen: Hvor meget vil man højst betale.
Udgangspunktet: Hvad sælges varen til, hvis man ikke prutter om prisen.
Man skal overholde sin smertegrænse og sit mål, og kan man ikke få varen til den pågældende pris, skal man forlade butikken uden at købe noget.

Råd 2: Mandat
Når man kommer ind i butikken, er det vigtigt man taler med den rette sælger, - altså den der har mandatet til at give rabat. Derfor kan det mange gange være en god ide at spørge i butikken, hvem man skal snakke med, hvis man vil lave en god aftale om et køb.

Råd 3: Branchekendskab
Det er vigtigt at kende noget til den branche man skal ind og forhandle i. Her er det særligt vigtigt at kende noget til markedet. Og vide hvor der faktisk er plads til at give rabat. Indenfor fx tøjbranchen, hårde hvidevarer og HiFi er der stor fortjeneste og derfor også råd til at give et nedslag i prisen. Men indenfor spillekonsoller og eksempelvis ipods er der ikke så stor fortjeneste, så der vil det være meget vanskeligt at få en god handel med hjem.

Råd 4: Geografi
Geografi er også et relevant punkt at huske. Her kan man med fordel vælge et område hvor der ligger flere butikker af samme slags, da konkurrencen så bliver forstærket. Er man i et område hvor der kun er en butik af sin slags, kan det være en anelse sværere at forhandle om prisen.

Råd 5: God relation
Der er en tendens til, at man hellere køber en dyr vare ved en god sælger, end en billigere vare ved en dårlig sælger, og på samme måde gælder det når man skal forhandle om priserne. Jo bedre relation man har skabt til sælger, jo nemmere bliver det at forhandle.
Den bedste måde at skabe en god relation er ved at smalltalke med sælgeren. Man kan eksempelvis stille spørgsmål som; hvor længe har du været her, hvilken baggrund har du, det lyder spændende etc.

Det er vigtigt at kende noget til den branche man skal ind og forhandle i.

Råd 6: Spørgsmålene
Når man skal til at forhandle om en pris, er det vigtigste, at man ikke direkte beder om en rabat. Her beder man direkte sælger om at gå ned i pris, uden han får noget ud af det.
I stedet skal man stille åbne hv-spørgsmål, og et godt spørgsmål som ofte virker, er 'er det den absolut bedste pris du kan give mig?'.
Stiller man derimod lukkede spørgsmål som 'kan jeg få de den der oveni beløbet?', bliver det meget nemt for sælger at svare nej.

Råd 7: Merværdi
Inden man handler, skal man gøre sig klart, om man vil have et nedslag i prisen eller noget oveni sit køb. Eksempelvis er det oplagt at bede om et slips med, hvis man køber et helt jakkesæt, eller et par boksershorts eller en computertaske, hvis man køber en bærbar computer.
Ofte er det billigere for butikkerne at give noget ekstra med i prisen, end det er at give et nedslag. Derfor er dette et godt trick, som man kan få noget ud af.

Andre råd:
Udover de nævnte råd, fortæller Keld Jensen også, at man kan forhandle om betalingsmetoden. Betaler man med kort som fx Mastercard eller Diners, koster det butikken 7 % i gebyr. Man kan så foreslå, at man i stedet betaler kontant mod at man får et nedslag på fx 5 %. På den måde sparer man selv 5 % og butikken sparer 2 %. Dette bliver en win-win situation for både køber og sælger.

Der findes en del butikker der giver organiseret rabat. Det betyder at folk der er med i en bestemt organisation kan gå ind og få rabat. Ofte er det rabatter på op mod 30 %. Men det betyder også, at butikken er villig til at give rabat, og det kan man udnytte, også selvom man måske ikke er med i den pågældende organisation.
Butikker der giver organiseret rabat er forpligtet til at skilte med det.

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Uds_3

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.