preload loader
ansigt_Maske
 

Festlig fastelavnsmaske

05. februar 2009 kl. 19:30 på DR1

Hvis du gerne vil sætte dit eget præg på årets fastelavnsudklædning, så giver Rabatten dig her nogle gode tips til en super flot fastelavnsmaske.

Vi har fået hjælp af dekoratør og stylist, Tina Dalbøge, der er ekspert i at lave sjove ting ud af materialer, som de fleste mennesker har hjemme i skabene.

I udsendelsen lavede Tina en flot abemaske, og nedenfor kan du se, hvordan hun gjorde.

Det eneste du skal bruge er:

  • En pakke vat (giver ca. fire masker)
  • Vand
  • Mel
  • Sovsekulør
  • Rødbedesaft
  • Bananskræl
  • Noget madpapir eller avispapir
  • Sølvpapir
  • Et bor til at lave øjne og hul til elastik
  • En kraftig elastik

maske

Fremgangsmåde:
Tag en bageplade eller noget andet jævnt, som masken kan ligge på.
Form en pude af madpapiret i den størrelse, som masken skal have. Du kan også bruge avispapir, men tryksværten kan godt smitte af på maske og ansigt.
Bland vand og mel til en tyk konsistens á la pandekagedej. Hæld lidt af blandingen fra til senere brug.

For at få en flot brun abe, kan du hælde noget sovsekulør i blandingen. Farven trænger op og bliver kraftigere, når masken tørrer, så du skal ikke putte for meget i. En lys nougatfarve bliver en flot abe-brun.

Tag vattet ud og riv det fra hinanden, så du får en masse tynde lag, der ikke er for store. Dyp lagene enkeltvis i melblandingen og læg dem ovenpå puden af madpapir. Sørg for at få dækket hele puden med et tykt og jævnt lag. Glat derefter alle revner ud.

For at ørerne kan komme til at stritte, kan du lægge en sølvpapirskugle under hvert øre. Selve ørerne laves også af vat, som du former og dypper i den brune melblanding.

Nu skal aben have øjne. Her bruger du noget af melblandingen uden farve. Form to ovaler af vat og dyp den i blandingen. Læg dem der, hvor øjnene skal sidde. Husk at måle efter, om det passer med afstanden mellem dine egne øjne.

Hvis du vil give aben en rød mund og næse, så put noget rødbedesaft i den lyse melblandning, der er tilbage. Form en stor cirkel af vat, dyp den i blandingen, og læg den på masken.

Næsebor, mund og pupiller til øjnene laves af bananskræl, som du klipper til. Når skrællen tørrer, bliver den helt sort og trækker sig lidt sammen. Lav derfor stykkerne en anelse større, end det de egentlig skal være.
Nu er masken færdig, og du kan enten vælge at putte den i ovnen ved 100 grader i et par timer eller sætte den et lunt sted ved en radiator. Så er tørretiden dog et par dage.

Når masken tørrer, bliver den helt hård og stabil. Du kan herefter bore huller til øjne og elastik.

Og så er du klar til at slå katten af tønden med din helt egen personlige maske.

Tina Dalbøge lavede flere forskellige masker, men alle sammen efter samme princip med vat, vand og mel. I stedet for rødbedesaft og sovsekulør kan du også bruge almindelig akrylmaling til at give farve. Og så kan du f.eks. bruge bananskræller til hår, uld fra en sweater til en løvemanke, hår fra en kost til lange prinsesse-øjenvipper, rosiner til øjne og to pølser af vat til store kysse-læber.

Find selv på flere sjove ideer...

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > Uds_5

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.