preload loader
Knivsliber
 

Få den skarpeste kniv

26. marts 2009 kl. 19:31 på DR1

Rabatten hader sløve knive.

Derfor har vi testet, hvordan dine knive bliver klar til tomater og andre udfordringer for knivsæggen.

Vi har købt to forskellige knivslibere til at have, der hjemme.

Desuden har vi fået en professionel til at slibe vores knive.

  • Quigg knivsliber købt i Fakta, 99,95 kroner
  • Piano Black knivsliber fra OBH købt i Elgiganten, 599.00 kroner
  • Professionel slibning hos Elitesliberen i Viby, 37,50 kroner.

Et pristjek viser at det koster mellem 30 og 50 kroner at få slebet sine knive rundt om i Danmark.

Vi har fået Hans Jacobsen til at vurdere slibningerne ved praktisk at teste dem.

Desuden har vi fået Dagny Primdahl fra Teknologisk Institut til at kigge på slibningerne gennem et mikroskop for at se nærmere på, hvordan knivene er slebet.

Hans har testet knivene ved først at barbere sig og derfor forsøge at skære i en tomat.

Quigg knivsliberen var stadig sløv efter slibningen.
Hans kunne ikke barbere sig og skulle lægge kræfter i for at skære tomaten over.

I mikroskopet kunne man se, at knivsæggen havde flere kanter, og derfor ikke var skarp.

Knivene slebet på Piano Black knivsliberen fra OBH vurderede Hans Jacobsen til at være mellemskarpe.

De kunne barbere i et vist opfang og havde nemmere ved at skære tomaterne over end knivene slebet på Quigg knivsliberen.

Mikroskopet viste, at knivene var slebet på den samme måde som på Quigg knivsliberen.

Til gengæld var den professionelle knivslibning effektiv.

Hans Jacobsen havde ingen problemer med at barbere sig, samtidigt gik knivene igennem tomaterne, som var de smør.

På forstørrelsesbillederne kunne man se at æggen var slebet på en helt anden måde, her var der nemlig ingen kanter, men en lang kant.

Det er altså stadig en god ide at bruge professionelle når knivene skal slibes.

I følge Hans skal man max have sine knive slebet en gang om året, hvis man passer ordentlig på dem. Det gør du ved at vaske dem op i hånden.

Opbevar dem ordentligt.

Hæng knivene på væggen eller i en knivblok hvor æggen ikke rør noget.

Bruger du en traditionel knivblok bør du vende dine knive om, og læg dem aldrig i køkkenskuffen.

Og vigtigst af alt, brug et strygestål.

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > uds_12

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.