Rabatten flytter hjemmefra

• Se hele udsendelsen her   (28:16)

Det kan være en dyr oplevelse selv at skulle til at lave sovsen, betale huslejen - og tv-licensen, selvfølgelig.

Stadig flere unge studerende ender med få en forbrugsgæld, efter at de har forladt mors kødgryder.

Nye tal fra Finansrådet viser, at en gennemsnitlig 20-årig har forbrugsgæld på over 20.000 kroner. Et tal, der er steget mere end 50 % i løbet af 10 år!

Så spørgsmålet er, hvordan man får det til at løbe rundt, når man vil ud og have sit eget tag over hovedet - og hvordan lærer man at holde styr på økonomien?

Egen lejlighed

Sammen med Jonas Skytte, der er studerende, er vi taget på udkig efter en lejlighed. Lejligheden, vi har i kikkerten, ligger midt i Smilets by - Århus.

Ejendommen er opført i 1956, og boligarealet er på 37 kvadratmeter.

Jonas og hans forældre har planer om at lave et såkaldt forældrekøb, og ifølge ejendomsmægler Martin Lehrmann fra HOME er lejligheden perfekt til formålet.

Lejligheden koster hele 885.000 kroner, men hvis Jonas' forældre køber lejligheden, og Jonas efterfølgende lejer den af sine forældre, vil han typisk kunne ende med en månedlig husleje på 2.500 kroner.

Spørgsmålet er bare, om det er en husleje, Jonas kan betale, når han kun får SU?

Masser af fristelser

Når man er ung og studerende i en spændende storby, er der er nok at bruge pengene på.

Der er bare ikke altid penge nok! Og hvad gør man så ved dét?

Rikke Hove er rådgiver i Jyske Bank, og hun har et bud på, hvorfor stadig flere unge ender med at stifte gæld en tidlig alder.

- En af årsagerne kan være, at de unge ikke har overblikket over deres økonomi. De glemmer, at de årligt skal betale forsikringer, og fleste har også en forventning om, at de i hvert fald en gang årligt skal på ferie, og det koster jo, siger Rikke Hove.

Sammen med Jonas Skytte tager vi ned i Århus bymidte, hvor alle fristelserne lurer: Smart tøj i butikkerne, kolde fadøl og fristende caféer.

Og netop på en café skal Jonas mødes med bankrådgiver Rikke Hove fra Jyske Bank.
Sammen lægger de et budget for Jonas for at finde ud af, hvor meget han har råd til at have i blandt andet boligudgifter om måneden.

De lægger ud med de helt faste udgifter, som man kender beløbene på: forsikringer, licens og diverse abonnementer.

Derefter ser de to nærmere på de faste udgifter, der varierer i beløb.

Det er eksempelvis indkøb af mad og mobilregningen. Og netop disse faste, men variable udgifter kan være svære at lægge ind i et budget.

- Derfor gælder det om at lægge nok penge til side til de udgifter, siger Rikke Hove.

- Det er vigtigt, man er realistisk her, så man ikke risikerer at få et underskud på budgettet, forklarer Rikke Hove.

Fristende lån

I en verden fuld af fristelser, kan det ende med, at dankort-hånden gløder. Derfor kan det være fristende at tage et lån. Det er nemt. Måske lidt for nemt for de unge, mener Rikke Hove.

- De skal bare kigge på internettet eller i aviserne, så kommer der lånemuligheder frem. Man kan faktisk låne penge på SMS i dag. Men ofte så er det et meget dyrere lån, man kan låne på den måde, advarer Rikke Hove.

Bankrådgiveren anbefaler, at man i stedet for udelukkende at kigge på renten, derimod altid kigger på de årlige omkostninger i procent, også kaldet ÅOP, når man vurderer økonomien i et lånetilbud.

Jonas’ budget

Efter at Jonas og Rikke sammen har kigget nærmere på Jonas’ udgifter og indtægter, viser det endelige regnestykke, at Jonas har 5.000 kroner tilbage om måneden, som han kan bruge på husleje.

Det er stort set det samme, som lejligheden koster, hvis han vælger ejendomsmæglerens finansieringsforslag - nemlig 5.050 kroner.

Men hvis Jonas altså derimod kan få sine forældre til at investere i lejligheden, og så efterfølgende leje den ud til deres søn, så kan Jonas typisk opnå en månedlig husleje på 2.500 kroner.

Link:

Til Finansrådets undersøgelse om unges stigende forbrugsgæld:

http://www.finansraadet.dk/