preload loader
Gavekort
 

Oplev verden med gavekort

19. februar 2009 kl. 19:32 på DR1

Hvis hverdagen er grå og kedelig, så kan du nemt og billigt putte lidt farver på tilværelsen.

Rabatten besøgte Gitte Ege Møller i Christiansfeld, som har fundet en genvej til billige oplevelser.

På Den Blå Avis og Gul og Gratis kan man nemlig købe gavekort til rejser og weekendophold rundt omkring i både ind- og udland.

Og ofte til en pris der ligger langt under gavekortets værdi.

Gitte har f.eks. været i både Indonesien, Norge, Vojens, Middelfart og mange andre steder, og hun har sparet tusindvis af kroner.

Turen til Indonesien er den hidtil bedste handel, idet hun sparede hele 10.000 kr.

Normalt plejer det at ligge nede omkring 1000-3000 kr., men det er jo heller ikke nogen dum besparelse...

Gavekort

Det er dog ikke kun rejser og ture, som man kan købe gavekort til.

Du kan også få både brændeovne, højtalere, musikudstyr og kunst til væggene.

Og hvor tingene på Den Blå Avis og Gul og Gratis normalt plejer at være brugte, så er de her splinternye, fordi gavekortet endnu ikke er indløst.

Du får altså en helt ny ting, som du endda selv kan være med til at bestemme udseende på, til en traditionel "brugt-pris".

Har du fået blod på tanden og vil til at shoppe gavekort, så husk på at bruge din sunde fornuft.

Det er nemlig ikke alle købere og sælgere, der er helt ærlige, så tjek så mange oplysninger som muligt, inden du indgår en handel.

Gitte Ege Møller er selv blevet snydt af en mand, som solgte falske gavekort.

For at undgå dette kan du bede om nummeret på gavekortet, der ofte står nede i bunden eller i siden.

Herefter kan du ringe til rejsebureauet, feriecenteret eller butikken og tjekke, om gavekortet eksisterer og stadig er gyldigt.

Vær også opmærksom på udløbsdatoer og firmaer, som kunne være på vej til at gå konkurs.

Hvis gavekortet ikke er brugt inden udløbsdato eller lukningen af firmaet, kan du ikke kræve rejsen eller varen udleveret.

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2009 > uds_7

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.