preload loader
karbad
 

Stress af for 500 kroner!

11. marts 2010 kl. 19:33 på DR1

Kender du det, når dit hoved er ved at SPRÆNGES? Arbejdet hober sig op, du er anspændt, uoplagt, har hovedpine og svært ved at sove ordentligt om natten?

Vi danskere bliver mere og mere stressede. Danske undersøgelser viser, at 20-30% af befolkningen er berørt af stress i dagligdagen. Men hvad kan vi så gøre for at stresse af?

Tre metoder til afstresning
Vi har afprøvet tre forskellige afstressende wellness aktiviteter, men hver aktivitet må max. koste 500 kr. Spørgsmålet er derfor: Hvor får du mest afstresning for en plovmand?

Rabattens vært, Søren Thor, besøger tre steder, der på hver sin måde kan hjælpe ham med at slappe af i en stresset hverdag.

Velvære i et badekar
Første sted, Søren besøger, er hos Helle Thorup i Århus C. Her hopper han i badebukserne og slænger sig i et afstressende karbad.

Behandlingen er en Hydro Therapy Soak til 450 kr. pr. pers. for 20 min. Badekarret indeholder aromatiske ekstrakter samt lavendelolie, der virker beroligende på kroppen. De 450 kr. indebærer ligeledes en tur i dampbad.

Få mere information om behandlingen hos Helle Thorup på www.hellethorup.dk

zoneterapi

Trykken på fødderne
Dernæst skal Søren have en omgang zoneterapi. Denne behandlingsform omhandler massage af de såkaldte reflekszoner, der findes under fødderne.

Zoneterapi kan eftersigende hjælpe dig til at "skifte gear" og komme i en tilstand, hvor du lader krop og sind op. Vi får en behandling hos Århus Zoneterapi til 400 kr./voksen. for ca. 45 min.

Læs mere på www.aarhuszoneterapi.dk

Traditionel thai-massage
Til sidst besøger Søren en thai-massage klinik, hvor han skal have en omgang traditionel thai-massage. Hos TW Aromaterapi & Thai Massage kan du for 425 kr. få halvanden times thai-massage.

Denne form for massage løsner bl.a. spændinger i musklerne og gør leddene mere bevægelige. Massøren Noi trykker på bestemte energipunkter på kroppen, der skal hjælpe Søren med at slappe af, når massagen er færdig.

På hjemmesiden www.aromaterapi-thaimassage.dk finder du mere information om thai-massage samt lignende behandlinger.

massage

Sørens konklusion
Tre forskellige wellness aktiviteter for max. 500 kr. Men hvor får du så mest for pengene?
Søren mener, at badekarret hos Helle Thorup var til den dyre side, taget i betragtning, at du betaler 450 kr. for blot 20 min.

Zoneterapien var, ifølge Søren, anderledes, dog overraskende rart. De 400 kr. var godt givet ud for 45 min. Man skal imidlertid tage med i overvejelserne, at behandlingerne gerne skal fortsætte for et vedholdende resultat.

Men den helt store positive oplevelse fandt han hos thai-massøren. 425 kr. for halvanden time, og så bliver der virkelig trykket igennem, så det kunne mærkes, og kroppen var dejligt afslappet bagefter.

 

Send eller anbefal link

Lyd og video

 
 

Seneste indslag fra DR

Johannes Larsen, Blå Ild keramik og Ælling

7. feb. 2012 18:00

Jan Helmer finder et billede af Johannes Larsen, Mads og Jens køber keramik i Blå Ild-serien og Casper Behrendtzen vælger værket "Ælling" til en særauktion på Lauritz.com.

 

78er plader, Anders Lunde maleri og Wegner gyngestol

31. jan. 2012 18:00

Mads og Jens finder gamle 78er plader, Margit og Jesper Damgaard-Lauritsen finder et billede af Anders Lunde og Søren Falk går glip af en Wegner gyngestol.

 

Finsk fajance, jukeboks og russisk kovs

24. jan. 2012 18:00

Marskandiserne Mads Ejlersen og Jens Guldsmed-Thomsen finder fajance fra keramikfabrikken Arabia. Peter og Ditte falder over en jukeboks og Casper Behrendtzen gør status over de solgte genstand.

 

Tips fra DR

DR har vi samlet en stor mængde praktiske tips og gode råd til dig. Brug søgefunktionen og få masser af inspiration i Tips fra DR.

 

Opskrifter fra Rabatten

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Rabatten > 2010 > Uds._10

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.