Gode råd om fitnessabonnementer
04. februar 2010 kl. 19:32
på
DR1
Når du vælger at underskrive en kontrakt med et fitnesscenter, så husk - som altid - at nærlæse det, der står med småt.
Det understreger René Franz Henschel, der er lektor i erhvervsjura ved Handelshøjskolen i Århus. Han opstiller her 8 gode råd i forbindelse med at tegne et abonnement:
Hvad får du for pengene?
-
Du skal altid huske at undersøge hvad du får for pengene - tjek og prøv faciliteter, spørg til ventelister, evt. sundhedsfagligt uddannet personale, hvis du har behov herfor, osv.
Aftalen - kan jeg fortryde den?
-
I dansk ret er en aftale som udgangspunkt bindende, og du kan ikke fortryde den, heller ikke et fitness abonnement, medmindre du har aftalt dette, eller:
-
Du har indgået aftalen over internet - i givet fald er der 14 dages fortrydelsesret, medmindre du tager abonnementet i brug inden da
Prisen - er der gebyrer, prisændringer osv.?
-
Tjek om prisen du betaler er med alle gebyrer, eller om der er særlige gebyrer for afbud til timer, manglende afbud til timer mv. Alle gebyrer skal være aftalt med dig
-
Der må kun indføres nye gebyrer, hvis dette er aftalebestemt, eller hvis du får et vist varsel
-
Indførsel af væsentlige nye gebyrer og prisændringer skal altid varsles, og du kan i det konkrete tilfælde have ret til at opsige aftalen på denne baggrund
Bindingsperioder og opsigelsesvarsler?
-
Er aftalen indgået før 1.1.2010, gælder de gamle regler, dvs. du kan været bundet i 9 måneder og herefter opsige med 3 måneders varsel til udløbet af en måned (dvs. 12-13 måneders binding)
-
Dette gælder både kontant- (forudbetaling) og BS-abonnementer (løbende betaling)
-
Hvis du forlænger den gamle aftale indgået før 1.1.2010, gælder de nye opsigelsesvarsler, se nedenfor
-
Er aftalen indgået efter årsskiftet 2010, gælder de nye regler, som er 5 måneders bindingsperiode, og herefter opsigelse med 1 måneds varsel efter udløbet af en måned (dvs. 6-7 måneders binding)
-
Når du indgår en forlængelse af aftalen (fortsætter dit abonnement), har du herefter 1 måneds opsigelsesvarsel - aftalen må ikke hele tiden får nye bindingsperioder, og må ikke indeholde længere opsigelsesvarsler, og heller ikke regler om, at du kun kan opsige f.eks. hvert kvartal. Dette gælder uanset om aftalen er indgået før eller efter årsskiftet 2010
-
Bemærk: er fitness abonnementet indgået for 1 år eller kortere tid, udløber det automatisk, og har du betalt mindre end 2.000 kr. for det og betalt beløbet inden 14 dage efter aftalens indgåelse, gælder reglerne om bindingsperiode og opsigelse ikke, dvs. du er bundet i hele aftalens løbetid
Kan jeg på anden måde "komme ud af" aftalen?
-
Ja, hvis Fitness kæden misligholder aftalen (du kan ophæve aftalen)
-
Hvis der ikke er aftalt nogle opsigelsesvarsler (så kan du højst sandsynligt opsige med 1 måneds varsel)
-
Eller hvis du pga. bristede forudsætninger, f.eks. sygdom eller andet, kan få lov til at opsige aftalen - dette er nogle gange reguleret i kontrakten, men er også fastslået i Forbrugerklagenævnets praksis (se om Forbrugerklagenævnet nedenfor)
Kan jeg sætte aftalen i bero?
-
Det kommer an på aftalen - det kan variere fra ingen mulighed, til 2* 14 dage, og videre op til ubegrænset, dog maks. 3 måneder ad gangen - bemærk dog, at det kan koste gebyrer. Samtidig skal du være opmærksom på, at du måske kan opsige aftalen, på grund af bristede forudsætninger, hvis du har en gyldig grund (se ovenfor)
Kan jeg overdrage mit abonnement?
-
Som regel kan du ikke overdrage dit medlemskab, da det er personligt
-
Medmindre kontrakten giver dig ret hertil - og der gør visse Fitness kontrakter (mod gebyr)
Hvad skal jeg gøre, hvis Fitness kæden ikke vil rette sig efter ovenstående eller jeg vil vide mere?