Vinter 2006
11. januar 2006
Så er den store decembersatsning overstået. Fire programmer, der slet ikke handlede om haver, men alligevel blev sendt i den bedste sendetid - det forpligter.
De to første - Onkel Åge fra Amerika og Min sommerferie - blev ikke set af så mange som forventet, fordi der var damehåndbold på TV2 samtidig, og det slår næsten alt. Hvorimod det sidste - Anders og Julius for sidste gang - som blev sendt den 1. januar, blev set af over en million - eller sagt på en anden måde: Der var flere end til Statsministeren. Så kan man ikke nå højere i min verden.
Og så, kære seere, er der mindst 3 måneders pause, før vi atter skal på skærmen, og hvad gør man så, når man er mig? Sådan en halvgammel programmedarbejder, der godt nok er fuldtidsansat på DR, men ikke har fast arbejdstid og kontor og den slags.
Man får ideer! Det er min ret og pligt konstant: at få store og små, mulige og umulige ideer til kommende programmer. Det sker ikke i morgen eller i uge 2. Det sker ikke i forbindelse med møder.
Det er en løbende proces, hvor man snakker med Niels Ebbe, får en mail fra Dorte, et brev fra Astrid, en julegave fra Knud - kører en tur med Egon, ser et træ i Kolind, drømmer en nat på Søvang osv.osv.
Ideerne flyver ind og ud hele tiden, for de er en del af min dagligdag, af de mennesker jeg møder og de ting jeg oplever. Og en lille bitte del af dem bliver til fjernsyn.
Lige nu ved jeg, at min elskede påfuglestol skal i fjernsynet. At et gigantisk grantræ i en have i Holte skal i fjernsynet. At Henning med ørnen skal i fjernsynet, for ham er vi allerede i fuld gang med. Vi har også lavet noget med Ketty fra Holbæk og David fra Vendsyssel. Ravnene på marken bliver filmet hver dag, og jeg ved, hvem der laver de fineste græsplæner i Danmark.
Der er et mylder af ideer, men ikke et eneste manuskript. Der er en masse fjernsyn på vej, men ikke et eneste koncept. Jeg ved bare med sikkerhed, at når det bliver forår, og vi skal til at sende en hel stribe programmer igen, så er jeg sikker på, at de er færdige til tiden, for det har jeg lovet. Men hvad de kommer til at handle om - sådan helt præcist - det aner jeg ikke noget om endnu.
De bedste vinterhilsner fra Søren Ryge