preload loader
 
Søren Ryge

Søren Ryge

© DR

 

Nu uden Petersen

2. april 2006

Søren Ryge Petersen. Det har han heddet i over 60 år nu, og i snart 30 år har dette navn været kendt af de fleste danskere, fordi han er et af de ansigter, der bare bliver ved med at dukke op på TV-skærmen.

Men det har ikke været helt uden problemer. Ryge staves med g og Petersen med t. Desuden er der rigtig mange, der dropper Petersen og bare kalder ham Søren Ryge.

Og nu - i året 2006 - har han overgivet sig. Han hedder stadig Søren Ryge Petersen, men hans programmer markedsføres under navnet Søren Ryge - færdig slut. Ikke noget med DR-Derude eller Petersen - det er Søren Ryge, og det begynder den 19. april med en Søren Ryge-direkte - hjemme fra haven og fårene og hønsene og gummistøvlerne og kartoflerne og pelargonierne og alt det andet.

Henning og ørnen

Henning og ørnen

Ugen efter er det Søren Ryge - Manden og ørnen, for da besøger han en mand i Sønderjylland, der har gjort det helt umulige at blive fortrolig med en vild havørn. Manden taler sønderjysk - i en sådan grad, at Søren Ryge også gør det. Af samme grund bliver programmet naturligvis tekstet.

Søren Ryge

Søren Ryge

Ugen efter er det hjemme i haven igen - med fuglene i centrum. Tårnfalkekasse, stære-pæl, allike-pæl, uglekasse - og som noget helt nyt - en gråspurve-pæl.

Ugen efter bliver det atter et portræt - denne gang af et ældre ægtepar på Sjælland - Ketty og Jens Børge. Hun samler på ting, og han samler på traktorer.

Ugen efter er det haven, ugen efter direkte - og sådan kører det løs både før og efter sommerferien med en hel stribe programmer, der handler om alt muligt, men har det til fælles, at de hedder Søren Ryge.

Kærligst Søren Ryge

Send eller anbefal link

 
SeDRlive
SeTVoversigt
 

dr.dk/seerneshave

Mangler du gode haveråd - fx om podning eller kompost?

 
 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > Ryge > klumme

© Copyright DR 2012. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.