Lotto1
 

Held og Lotto

Følg Lotto trækningen hver lørdag klokken 17:20 i ”Held og Lotto”. Her bliver både Lotto- og Joker-tallene trukket og nye millionærdrømme indfriet.

Tænk hvis du vandt....

Lotto hver lørdag
Lotto-kuglerne rullede første gang lørdag den 7. oktober 1989. Siden har Lotto-kuglerne været på arbejde hver evig eneste lørdag, og mere end 1.600 danskere er blevet Lotto-millionærer.

Læg dertil millionærerne i Jokerspillet, der så dagens lys i januar 2000, og i Onsdags Lotto, der havde debut i marts 1993, og det samlede antal danske millionærer i de tre spil runder 2.000.


1,3 millioner spiller med
Det er drømmene om den helt store gevinst, der får omkring 1,3 millioner danskere til at spille med hver eneste lørdag. Nogle drømmer om en ny bil, andre om hus eller flere ferierejser. Eller…

Og der er virkelig mulighed for at opfylde drømmene, hvis heldet rammer lige netop din Lotto-kvittering. For det er milliongevinster – og ofte af de helt store af slagsen! Den hidtil største Lotto-gevinst lyder på 25.426.135 kroner, og den er vundet i Aalborg i februar 2007.

Også mindre præmier
Men det er ikke kun de nybagte millionærer, der er vinderne hver evig eneste lørdag aften.
En masse andre spillere vinder mindre præmier, og så er der jo lige hele overskuddet fra Danske Spil, der går tilbage til samfundet i form af tipsmidler.
I 2006 lød overskuddet på 1,65 milliarder kroner, der støttede blandt andet idræt, kultur og friluftsliv over det ganske land. Så man kan sige, at hele Danmark er vindere!

Måske bliver du den næste vinder – hvis du altså har spillet med. Du kan se trækningen hver lørdag klokken 17.20 i ”Held og Lotto”. Her bliver både Lotto- og Joker-tallene trukket og nye millionærdrømme indfriet.

 

Send link til:

Sendetidspunkt:

Hver lørdag kl. 17:20 på DR1

 
 
tvaseneste

DR1 i aften

 
 
 
Du er her: dr.dk > DR1 > STAMSIDER

© Copyright DR 2010. Materialet må ikke gengives uden tilladelse jævnfør lov om ophavsret.